Fødselsdepression hos kvinder

Hvad er en fødselsdepression?

Efter en fødsel gennemlever man meget store psykiske og fysiske forandringer, der stiller store krav til ens tilpasningsevne og ressourcer. Cirka én ud af ti kvinder, som har født, oplever oven i den svære omstillingsproces at få en depression.

Symptomerne kan være meget forskelligartede, og de færreste kvinder har dem alle på én gang. Ved en fødselsdepression kan nogle kvinder ikke føle glæde ved sit lille barn, og bebrejder sig selv, at hun ikke er en god nok mor. Hun er plaget af dårlig appetit samt problemer med at sove, selv når barnet ikke vækker hende. Hertil kan komme angstanfald og tanker om at gøre skade på sig selv eller barnet. Læs mere om symptomerne på depression her.

Men de berørte kvinders verden behøver ikke at styrte fuldstændig sammen. Der findes nemlig meget fine behandlingsmuligheder - både med hensyn til samtaleterapi og medicinsk behandling. Langt de fleste bliver således fuldstændig raske igen, men der kan være risiko for, at sygdommen vender tilbage senere i livet.

Hvorfor får man fødselsdepression?

Der er aldrig én årsag til fødselsdepressioner. Det er en blanding af psykologiske, biologiske og sociale årsager, som forårsager sygdommen. Det, der gør det svært at finde frem til årsagerne, er, at de forskellige årsager kan spille en større eller mindre rolle hos den enkelte kvinde.

Ikke helt sjældent begynder depressionen allerede under graviditeten og bliver bare værre og værre efter fødslen.

Hvad indvirker på udvikling af fødselsdepression?

Noget af det, der spiller en stor rolle ved udviklingen af en del fødselsdepressioner - men ikke alle - er forholdet til ægtefællen eller kæresten. Kvinder, som under graviditeten har følt, at de ikke fik tilstrækkelig følelsesmæssig og praktisk støtte fra deres samlever, har en større risiko for at udvikle depressioner efter fødslen.

Der er også en tendens til, at kvinder, der lever under socialt belastende kår, for eksempel er uden uddannelse og på bistandshjælp, lettere udvikler depressioner efter fødslen end andre kvinder.

Det skal dog understreges, at ovenstående er eksempler på risikofaktorer - de er ikke nødvendigvis til stede hver gang. Fødselsdepressioner forekommer således også hos højtuddannede kvinder, der lever med gode og forstående partnere.

Psykologiske faktorer

Kvinder med fødselsdepressioner vil meget ofte kunne berette om, at de tidligere i deres liv har haft kortvarige episoder med angst eller depression, som måske slet ikke blev behandlet. Personlighedsmæssigt har de måske haft svært ved at give udtryk for vrede og håndtere aggressive følelser.

Når det lille barn skriger og stiller krav, kan vreden dukke op fra det ubevidste. Men da de har svært ved at håndtere denne følelse, giver dette anledning til angst og frygt for at gå amok. De vrede følelser retter kvinden imod sig selv, og det viser sig enten som angstanfald eller depression.

En medvirkende årsag kan være, at kvinderne ofte har et uafklaret og problematisk forhold til deres egen mor. I den store omstillingsproces, som foregår efter fødslen, skal de nu til at finde deres egen rolle som mor. Derved kommer de uundgåeligt til at identificere sig og sammenligne sig med deres egen mor. Dette kan medføre, at de får meget svært ved at leve op til deres egne krav om at være en god mor.

Hvis de krav, som kvinden stiller til sig selv, er urealistisk høje, og de ikke bliver bearbejdet sammen med veninder, kæresten eller hendes egen mor - ja, så kan de være umulige at leve op til. Det kan medføre, at kvinden føler sig mislykket.

Fysiske faktorer

Kombineres de psykologiske og sociale faktorer med trætheden på grund af mangel på søvn samt de meget store ændringer, der indtræffer i kvindens hormoner efter fødslen, så kan der opstå en ond spiral. Kvinden føler sig mere og mere mislykket, sover dårligere om natten, og dermed bliver hun endnu mere træt. Hun orker mindre og mindre og føler sig igen endnu mere mislykket.

Der indtræffer meget store forandringer både i kvindens kønshormoner samt i hendes stofskiftehormoner efter fødslen. Nogle kvinder er særligt følsomme over for disse forandringer, og sammen med nogle af de andre faktorer, som er nævnt her, kan de medvirke til at udvikle depression. For eksempel er sygdommen for lavt stofskifte hyppig efter en fødsel og den kan medføre depression.

Symptomer på fødselsdepression

En kvinde med en fødselsdepression kan have alle de symptomer, som tidligere nævnt. Indholdet i hendes depressive tanker er naturligt nok farvet meget af den nye situation, hun er kommet i, i og med hun har fået et lille barn.

Følelsesløshed og selvbebrejdelse

Noget af det, der opleves værst, er følelsen af ikke at kunne føle noget. Det vil sige, at hun ikke oplever, at hun kan holde af sit barn og føle glæde. Eller måske er det kæresten, hun ikke mere kan føle noget for. Som nævnt begynder hun hurtigt at tænke på, om det er, fordi hun er et dårligt menneske, eller hun bebrejder på anden måde sig selv en række forhold.

Søvnbesvær

Ofte vil der være problemer med at sove, selv når man ikke bliver vækket af barnet. Den træthed, der følger heraf, vil forværre depressionen og selvbebrejdelserne.

Ringe appetit

Appetitten er dårlig, og dét er et stort problem, for når man ammer, har man brug for næring. Måske orker man slet ikke at amme og bebrejder også sig selv dét.

Mørke tanker

Det er meget almindeligt, at der opstår tanker om at komme til at skade det lille barn. Det kan være tanker om at tabe barnet eller komme til at kvæle det. Det medfører, at nogle kvinder fuldstændig undgår at have med barnet at gøre og overlader pasningen til partneren.

Mange kvinder har den slags tanker i større eller mindre grad, men tør ikke fortælle om dem. De er bange for, at det er et tegn på, at de er ved at blive sindssyge, og de frygter, at barnet i så fald vil blive tvangsfjernet.

Angst

En del kvinder oplever panikangst - det vil sige pludselige angstanfald, som gør, at de isolerer sig. Det gør de, fordi de er bange for at få anfald, hvor der ikke er nogen til stede, der kan hjælpe dem. Ejendommeligt nok er angst netop særligt hyppigt ved depressioner opstået efter en fødsel.

Symptomer på fødselsdepression kan for eksempel være følelsesløshed og selvbebrejdelse, dårlig appetit og søvnbesvær. Foto: IStock.com.

Hvad kan man selv gøre?

Man må skelne imellem, hvad man kan gøre for at forhindre, at depressionen bryder ud, og hvad man kan gøre for at forhindre, at den bliver værre.

Allerede under graviditeten er det meget vigtigt, at man indser, at der forestår et hårdt arbejde, når den lille nye kommer. Man må derfor vænne sig til at reservere tid til sig selv til at slappe af i, mindst 15 minutter hver dag.

Når man har fået barnet, er det meget vigtigt, at man benytter sig af muligheden for at få hvile og søvn, når barnet sover, i stedet for at stresse sig selv med det, man skal nå, når der endelig er en rolig stund. Man skal skrue ned for forventningerne til sig selv og til det, man skal nå. Man skal nærmest betragte det at få et barn som et fuldtidsjob - måske endda mere end et fuldtidsjob.

Det er meget vigtigt, at man allerede før fødslen sørger for at få talt de problemer, man frygter kan opstå, igennem med sin kæreste. Det er en meget stor forandring at få et lille barn, og pludselig vil der være ting, som man ikke mere har tid til at gøre, som man ellers holder meget af. Disse ting skal snakkes igennem, således at arbejdet kan fordeles, og der kan tages mest muligt hensyn.

Også irrationelle følelser er vigtige at få talt igennem. Det kan være bekymringer om ting, der kan gå galt - kolik, sygdomme og så videre. Når man har fået barnet, er det fortsat vigtigt med mest mulig voksenkontakt.

Det vil sige, at man skal deltage i mødregrupper og sørge for at holde forholdet til sine venner og veninder ved lige. Også selv om man er dødtræt og måske har mest lyst til udelukkende at koncentrere sig om det lille barn og sig selv.

Hvis depressionen er brudt ud eller er ved at bryde ud, er det meget vigtigt, at man hurtigst muligt får hjælp. Alt tyder på, at hvis man sætter hurtigt ind mod depressionen, er den nemmere at få has på. Det vil sige, at man skal henvende sig til sin egen læge eller sundhedsplejerske og fortælle om, hvad man føler, selv om det kan være svært. Lægen og sundhedsplejersken er vant til at høre om psykisk sygdom og vil ikke dømme dig!

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnosen fødselsdepression stilles ved at undersøge, om de almindelige depressionskriterier er opfyldt. Det er ofte svært at stille diagnosen, fordi lægen og sundhedsplejersken vil være optaget af det lille barns trivsel og kan være tilbøjelige til at glemme moderen. Som nævnt vil hun ofte skamme sig meget over, at hun ikke kan klare de nye pligter, så hun forsøger at skjule, hvor galt det egentlig står til.

Hvad er udsigten fremover?

Langt de færreste kvinder med fødselsdepressioner får behandling. Det kan der som nævnt være flere årsager til. Almindeligvis vil depressionen dog forsvinde efter nogle måneder eller i løbet af et halvt år. Det er imidlertid meget lang tid at gå med de særdeles ubehagelige symptomer.

Hvis depressionen behandles, vil man almindeligvis ret hurtigt opnå lindring. Der er dog en risiko for, at man senere i livet får depressioner, ikke nødvendigvis i forbindelse med en fødsel.

Hvordan behandles en fødselsdepression?

Fødselsdepressioner udgør et spektrum fra ganske lette tilstande til meget svære livstruende tilstande. Ideelt set burde principperne for behandlingen være:

• Let depression: Støtte fra pårørende og sundhedsplejerske.
• Moderat depression: Samtaleterapi.
• Svær depression: Samtaleterapi kombineret med antidepressiv behandling.
• Meget svær depression: Indlæggelse på psykiatrisk afdeling.

Medicinsk behandling indebærer særlige problemer med amningen. Hvis kvinden ønsker at fortsætte med at amme på trods af medicinsk behandling af depressionen, er det en psykiatrisk specialistopgave at rådgive om dette.