Udviklet af Per Bech, professor
De fleste spørgeskemaer til aflæsning af depression blev udviklet før de evidensbaserede diagnosesystemer, for eksempel WHOs International Classification of Diseases, 10. udgave (ICD-10) eller det amerikanske system Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, fjerde udgave (DSM-IV). Den danske ICD-10 udgave blev officiel herhjemme i 1994.
Depressionssygdommen er ifølge ICD-10 afgrænset ved hjælp af 10 symptomer, som skal have været tilstede gennem de sidste to uger. Når lægen bruger disse 10 symptomer, opgiver han eller hun blot, hvor mange symptomer der har været tilstede hos den patient, der bliver udspurgt.
Hvordan fungerer skemaet?
Spørgeskemaet forsøger at måle hvert af de ti symptomer på baggrund af, hvor hyppigt de har været tilstede. Skemaet er blevet udviklet af Per Bech, Den Psykiatriske Forskningsenhed og WHO center på Psykiatrisk Hospital i Hillerød. Per Bech har gennem mange år fulgt med i den videnskabelige litteratur om skalaer til vurdering af psykiatriske tilstande og udgav i 1993 en bog på engelsk om de mest anvendte skalaer. Det var under arbejdet med dette, at han kunne se behovet for et ikke alt for kompliceret spørgeskema, således at selv patienter med sværere depressioner var i stand til at udfylde det.
For at gøre det internationalt anvendeligt, blev kun de af WHO afgrænsede symptomer medtaget. Skemaet er derfor oversat til mange sprog og accepteret af WHOs Europakontor i København.
Hvad bliver skemaet brugt til?
Skemaet blev først benyttet til patienter med Parkinsons sygdom, da det er en af de medicinske lidelser hvor depression forekommer særlig hyppigt. Spørgeskemaet blev sammenlignet med Zungs Depressions Spørgeskema, som har været internationalt meget benyttet siden 1965, men som ikke fuldt ud dækker ICD-10. Resultatet af undersøgelsen viste, at depressionsspørgeskemaet var bedre end Zung skemaet (Bech og Wermuth 1996).
Hvordan kan testen hjælpe?
Depression er en meget subjektiv oplevelse, hvorfor den depressive selv er den nærmeste til at aflæse depressionens dybde. Problemet er ofte, at den depressive opfatter sin tilstand som unik. Når den depressive forstår, at andre mennesker oplever det samme, og at de ti symptomer i spørgeskemaet er fællesnævneren for symptomsproget ved depression, sker der ofte det, at det bliver lettere for den depressive at tale om problemerne. Det er faktisk vigtigt, både for patient og læge, at sætte sine egne meninger og forklaringer i parentes og alene prøve at få bestemt, hvad det er for nogle symptomer blandt de ti i spørgeskemaet, som er mest udtalte for den depressive i øjeblikket.
Under behandling for depression kan det være meget nyttigt at bruge spørgeskemaet til at aflæse, hvor god virkningen af behandlingen er blevet. På denne måde kan spørgeskemaet fungere som en slags termometer.