Livsstil spiller en stor rolle, når det kommer til nedsat fertilitet hos kvinder. Men hvad kan man selv gøre for at passe på sin fertilitet og øge chancerne for at blive gravid?
1) Få børn i en tidlig alder
Alderen har stor betydning for kvinders frugtbarhed. Faktisk er det den vigtigste faktor for at blive gravid. Chancen for at blive gravid falder nemlig stødt med alderen. For eksempel har kvinden som 20-årig 34 procent chance per måned for at blive gravid og føde en baby, hvor chancen hos en 40-årig er 6 procent. Dette kræver dog, at kvindens partner har god sædkvalitet. Ellers er chancen mindre.
Chancen for graviditet falder, da antallet af æg og kvaliteten af disse nedsættes med alderen. Æggene dannes allerede fra fosterstadiet, og igennem livet reduceres antallet fra måned til måned. Når kvinden når overgangsalderen (cirka 51 år) er der ikke flere æg tilbage, men frugtbarheden falder allerede 5 til 10 år før overgangsalderen. Man kan desværre ikke ”gemme” sine æg ved for eksempel at tage p-piller, der hindrer ægløsning. Tabet af æg sker også under p-pillebehandling.
Kvaliteten af æggene afgøres blandt andet ved kromosomanlæggene. Jo ældre man er, jo større andel af æggene vil have unormale kromosomtal. Unormale kromosomtal ses i 10 procent af ægcellerne hos 35-årige kvinder. Denne andel stiger til 30 procent hos 40-årige, 40 procent hos 43-årige og op imod 100 procent hos kvinder over 45 år.
2) Pas på klamydia
Den hyppigste kønssygdom i Danmark er klamydia. Klamydiainfektionen forårsages af bakterien Chlamydia Trachomatis, hvilket kan medføre underlivsbetændelse hos kvinder. Sundhedsstyrelsen anslår, at der hvert år smittes cirka 50.000 personer – primært unge under 25 år – med klamydia. Men der diagnosticeres cirka 34.000 personer med klamydia hvert år.
Klamydiainfektionen kan senere gøre det svært at blive gravid, hvis infektionen ikke behandles. Det skyldes, at infektionen kan spredes til æggelederne, som kan blive aflukkede og forårsage ufrivillig barnløshed. Hvis infektionen spredes til æggelederne, øges risikoen for graviditet uden for livmoderen. Ved gentagne klamydiainfektioner stiger risikoen markant for ufrivillig barnløshed og graviditet uden for livmoderen.
3) Stop med at ryge
Tobaksrøg indeholder cirka 7000 forskellige stoffer, og hvis en kvinde ryger, vil hun have sværere ved at blive gravid Giftstofferne i tobaksrøgen påvirker udviklingen af æg og dannelsen af kønshormoner, transporten af det befrugtede æg og evnen til at sætte sig fast i livmoderen.
Kvinder, der ryger, går desuden tidligere i overgangsalderen, fordi giftstofferne sænker niveauet af cirkulerende kvindeligt kønshormon og medvirker til, at æggene tabes hurtigere. Rygere mister derfor tidligere evnen til at få børn sammenlignet med kvinder, der ikke ryger. Rygning øger desuden risikoen for spontan abort, mens risikoen for en graviditet udenfor livmoderen bliver 15 gange højere, hvis man ryger.
Hvor stor betydning rygning har, afhænger af hvor meget en person ryger. Faldende fertilitet på grund af rygning, kan allerede observeres ved personer, der ryger en halv pakke cigaretter om dagen.
Effekten på tabet af æg kan mindskes, hvis man stopper med at ryge. Det vil sige at kvinden efter et rygestop taber sine tilbageværende æg med samme hastighed, som kvinder, der ikke ryger.
Rygning gør altså, at det tager længere tid at blive gravid og øger risikoen for ufrivillig barnløshed med 40 procent.
Endelig kan rygning skade frugtbarheden i næste generation. Hvis moderen ryger under graviditeten, reduceres antallet af æg eller sædceller hos fosteret og nedsætter derved fosterets kommende frugtbarhed.
Læs mere: Rygestop
4) Undgå cannabis
Cannabis er et illegalt rusmiddel, der primært anvendes af unge under 24 år. Der er få studier, der har undersøgt sammenhængen mellem frugtbarhed og brug af cannabis. Studierne viser dog, at cannabis nedsætter frugtbarheden hos kvinder.
Hos kvinder kan langvarig og hyppig anvendelse af cannabis nemlig forstyrre hormonerne, hvilket kan føre til mælkedannelse i brystet hos ikke-ammende kvinder og uregelmæssig menstruationscyklus, der kan medføre nedsat frugtbarhed. Cannabis påvirker herudover frugtbarheden ved at hæmme ægløsning og ved at nedsætte sandsynligheden for, at det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderslimhinden.
5) Pas på dit kaffeindtag
Koffein stimulerer vores nervesystem og findes i en lang række produkter som kaffe, the, cola, kakao, chokolade og i forskellige energiprodukter. Danskerne er et af de mest kaffedrikkende folk i verden med et gennemsnitligt indtag på tre til fire kopper om dagen. Det anbefales, at kvinder, der ønsker at blive gravide, ikke får mere end 400 mg koffein om dagen. Undersøgelser viser, at man ved større indtag af koffein har risiko for længere tid til graviditet. Anbefalingen ændres, når man er blevet gravid. Nyere dansk forskning viser, at der er øget risiko for abort ved mere end 100 mg koffein om dagen.
Det er lidt uklart, hvordan kaffe påvirker kvinders frugtbarhed. Men undersøgelser har vist, at koffein kan påvirke kvinders hormonniveauer og herved har indflydelse på ægløsningen. Det kan være årsagen til, at et forhøjet indtag af kaffe kan forlænge tiden til graviditet.
6) Vær aktiv
Fysisk aktivitet omfatter et bredt spektrum lige fra hverdagsaktiviteter til hård fysisk aktivitet. Det er vigtigt at være aktiv hver dag, også hvis man vil være gravid eller er gravid. Dog skal man være opmærksom på mængden og intensiteten. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man er aktiv mindst en halv time dagligt med moderat til høj intensitet.
Det er specielt overvægtige kvinder med PCOS, der kan have gavn af fysisk aktivitet med henblik på vægttab og regulering af deres uregelmæssige menstruationer.
Fysisk aktivitet kan dog have en negativ effekt på kvinders frugtbarhed, hvis de træner for meget. Det skyldes, at gentagen hård fysisk aktivitet kan give uregelmæssige blødninger. Derfor oplever nogle kvinder, der dyrker elitesport eller træner dagligt, at deres menstruation ophører i perioder. Blødningsforstyrrelserne og uregelmæssig menstruation kan resultere i lave østrogenniveauer. Frugtbarhed bliver her nedsat, da man pga. de lave hormonniveauer ikke får ægløsning. Den negative energibalance gør, at hjernen prøver at "beskytte" kroppen mod graviditet.
Hvis man som kvinde er vant til at træne hårdt, er det en god idé at skrue ned for hyppigheden og intensiteten, når man gerne vil være gravid, og når man er blevet gravid.
7) Undgå overvægt
Overvægt udgør et alvorligt og stigende sundhedsproblem i hele den vestlige verden og påvirker også fertiliteten. I dag er 24 procent af de 16 til 24-årige kvinder overvægtige eller svært overvægtige, stigende til 40 procent blandt de 25 til 34-årige og 48 procent blandt de 35 til 44-årige (Den Nationale Sundhedsprofil 2021).
Mange undersøgelser viser, at overvægt hos kvinder nedsætter frugtbarheden og øger risikoen for graviditets- og fødselskomplikationer. Hvis man planlægger graviditet, skal man holde sig normalvægtig, da det vil øge din chance for at blive gravid og nedsætte risikoen for tidlig abort.
Store studier har undersøgt sammenhængen mellem kvinders vægt og frugtbarhed. Et studie viser, at overvægtige kvinders frugtbarhed nedsættes med 8 procent og de svært overvægtige med 18 procent sammenlignet med for normalvægtige kvinder. Hos svært overvægtige kvinder, der ikke havde født, var frugtbarheden nedsat med 34 procent. Den nedsatte frugtbarhed kommer blandt andet til udtryk ved, at det tager længere tid at blive gravid. Et dansk studie viste, at for hver vægtøgning med ét kilo blev kvindernes tid til graviditet forlænget med 2,84 dage. Flere studier viser også, at overvægt og svær overvægt øger risikoen for graviditetstab/tidlig abort med op til 24 procent. Både for overvægtige og svært overvægtige er risikoen for sen fosterdød i livmoderen tre gange så stor for overvægtige og fire gange så stor for de svært overvægtige.
8) Undgå undervægt
Sammenhængen mellem undervægt og nedsat frugtbarhed er kun undersøgt i få studier, men de viser, at undervægt nedsætter kvinders fertilitet. Et studie har eksempelvis vist, at det at være undervægtig som 18-årig var forbundet med længere tid til graviditet i årene efter i forhold til normalvægtige kvinder. Et andet større studie viste, at undervægt som 20-årig var forbundet med en 13 procent øget risiko for at forblive barnløs livet igennem, ligesom et britisk studie med 2.112 kvinder fandt, at det tager næsten fem gange længere tid at blive gravid som undervægtig end som normalvægtig.
9) Begræns dit alkoholindtag
Alkohol kan give manglende ægløsning og menstruation, hvilket kan gøre det svært at blive gravid. Som med så mange andre livsstilsfaktorer, betyder mængden noget for risikoen. Jo mere, desto større indflydelse på frugtbarheden. Kvinder, der drikker mere end 14 genstande om ugen, er næsten dobbelt så lang tid om at blive gravide, end kvinder, der drikker under 14 genstande ugentligt. Alkohol øger også risikoen for abort.
Er man i fertilitetsbehandling, nedsættes chancen for befrugtning og et barn, hvis man ikke begrænser sit alkoholindtag.
Flere studier har vist en øget tid til graviditet og ufrivillig barnløshed blandt kvinder med et højt alkoholindtag sammenlignet med kvinder med et lavt eller intet alkoholindtag.
Både kvinder og mænd, der ønsker børn, rådes til at have et beskedent til moderat alkoholforbrug. Kvinder, der forsøger at blive gravide, bør højst drikke under syv genstande om ugen. Kvinder, der er blevet gravide, bør slet ikke drikke alkohol. Ved et indtag på 4-6 genstande om ugen øges risikoen for spontan abort. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke drikker alkohol ved graviditetsønske eller under graviditeten.
10) Spis sundt
Mange har hørt om kosttilskud, der kan øge mænd og kvinders frugtbarhed. Indtil nu har der ikke været gode videnskabelige studier, der har kunnet finde en gavnlig effekt af hverken specielle diæter, fødevarer eller kosttilskud i forhold til at forbedre sandsynligheden for graviditet og fødsel af et levende barn, samt at forbedre mænds sædkvalitet. Det er imidlertid ikke et udtryk for, at der ikke kan være en sammenhæng. Men det er meget vanskeligt at undersøge kostens specifikke indvirkning på vores frugtbarhed, da vi kan reagere forskelligt på det, vi spiser og drikker. Derfor anbefaler vi stadig, at kvinder, der ønsker at blive gravide, følger de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen.
Der er dog to kosttilskud, der er vigtige, når man planlægger graviditet: Folinsyre og D-vitamin.
Folinsyre: Mangel på folinsyre hos fosteret kan nemlig forårsage hjertefejl og rygmarvsbrok, hvorfor der anbefales et tilskud på 400 mg, fra man planlægger graviditet og indtil 12. graviditetsuge.
D-vitamin: D-vitamins vigtigste egenskaber er at sørge for optagelsen af calcium fra tarmen og regulere immunforsvaret. Studier har vist, at kvinder i fertilitetsbehandling med lavt D-vitamin har nedsat chance for graviditet. Ligesom flere studier viser, at kvinder med lavt D-vitamin har en øget risiko for abort. Årsagen skyldes muligvis, at D-vitamin påvirker slimhindens modtagelighed for et befrugtet æg i livmoderen og samtidigt har en indflydelse på at dæmpe kvindens immunforsvar. Risikoen for mangel på D-vitamin er øget hos overvægtige og kvinder, der ikke får sollys nok (eksempelvis tildækkede kvinder).
LÆS OGSÅ
Kilder: Dansk Fertilitetsselskab, Sundhedsstyrelsen