Hvad er et p-plaster?
P-plasteret er en præventionsform, der indeholder hormoner. Ligesom p-piller og p-ring indeholder p-plaster en kombination af to hormoner – østrogen og gestagen.
P-plasteret bevirker ligesom p-piller og p-ring, at ægløsningen blokeres. Gestagenet i p-plaster, p-piller og p-ring påvirker desuden slimet i livmoderen, sådan at sædcellerne har vanskeligere ved at trænge igennem til livmoderen. Det betyder, at p-plaster har en lige så høj sikkerhed som kombinations-p-pillerne. P-plasteret er velegnet til kvinder, der gerne vil bruge et p-pillepræparat, men har svært ved at huske en pille hver dag.
Hvordan bruger man p-plasteret?
P-plasteret anbringes på hudområde uden hår. Et godt sted kan være mave, arm eller ryg. Plasteret varmes mellem hænderne og anbringes på tør, ucremet hud den første dag i menstruationen. P-plasteret er 4 x 5 centimeter og indeholder hormon til en uge, så efter en uge skiftes plasteret til et nyt, og dette gentages i tre uger. Herefter holdes pause i syv dage, hvor blødningen kommer. Efter de syv dages pause påsættes nyt plaster, og behandlingen i tre uger startes op igen.
Bemærk, at plastret skal sidde forskellige steder fra uge til uge for ikke at irritere huden.
Plasteret er dækket af en tynd plastikmembran og kan derfor blive siddende i hav- og karbad samt i sauna. Hvis plasteret er løsnet på over en tredjedel, skal det udskiftes med et nyt. Undgå for stramt siddende tøj omkring plastret, da det så kan løsne sig.
Hvad er forskellen på p-plaster og p-piller?
Forskellen på p-plaster og p-piller er måden, hormonet når kroppen på. Ved p-piller går hormonet gennem munden og via tarmen. Ved plasteret går hormonet direkte gennem huden. Når p-piller passerer mave, lever og tarm, omdannes en del af hormonet, som herefter ikke udnyttes af kroppen. Når hormonet gennem p-plasteret optages direkte gennem huden, er der ikke noget, der "går til spilde". Det betyder, at der samlet set tilføres kroppen mindre hormon via plasteret. Dog er indholdet af det virksomme hormon i blodet stadig det samme som ved p-piller, og derfor er både virkninger og bivirkninger også det samme som ved p-piller.
Hvordan virker p-plasteret?
Når man bruger p-plaster, sættes ens eget hormonsystem på pause, og man producerer i den periode ikke hormonerne selv, men får dem tilført fra plasteret. Hormonerne i p-ringen blokerer for kroppens dannelse af de overordnede kønshormoner, som normalt sørger for, at man får ægløsning. Ved brug af p-ring stopper ægløsningerne derfor, og man kan ikke blive gravid.
Når man bruger p-plaster, p-ring eller tager p-piller, påvirkes den produktion af kønshormoner, som kroppen normalt har. Kontrolcentret i hjernen opfatter det, som om der er nok hormoner, hvilket der også er. I den periode man får kønshormonerne udefra, producerer kroppen ingen selv. Systemet bliver sat på pause, indtil man ikke benytter præventionen mere, hvor kroppen så går tilbage til selv at producere hormonerne. Man får altså ikke flere hormoner af p-plastret, det er bare nogle lidt andre. P-plastret har ingen indflydelse på andre hormoner end kønshormoner. Således produceres for eksempel binyrebarkhormon og skjoldbruskkirtel-hormon uændret.
Når man stopper med p-plaster, starter den naturlige cyklus igen. Hos de fleste sker dette inden for en til to måneder. P-plasterbrug nedsætter således ikke kvindens mulighed for at blive gravid, når hun stopper med p-pillerne.
Hvem kan bruge p-plaster?
Alle raske, ikke-rygende kvinder uden sygdom i familien kan bruge p-plaster i hele den periode, der er behov for at forebygge uønsket graviditet - typisk sige fra 16-årsalderen og til overgangsalderen.
Når man første gang skal snakke med sin læge eller en præventionsklinik om, hvilken prævention man skal bruge, er det vigtigt, at man kan oplyse om eget helbred, problemer med forhøjet blodtryk, diabetes og eventuelt medicinforbrug og sygdomme i familien. Især er det vigtigt, at man oplyser, om der er tendens til blodpropper, hjertesygdom eller lignende hos nærtstående familiemedlemmer, som er blevet syge af dette, før de fyldte 40 år, eller om er der kendte sygdomme i familien, der berører blodets størkningssystem. Derudover skal kvindens blodtryk kontrolleres ved start af p-plasterbehandlingen og ved kontrol tre måneder efter start.
De forbehold, der er ved at få udskrevet p-plaster, drejer sig alle om risikoen for blodprop – en sjælden men potentiel alvorlig risiko. Da rygning også øger risikoen for blodpropper, og alder gør det samme, fraråder man kvinder over 35 år, som ryger, at bruge p-plaster.
Risikoen for blodpropper
Blodpropper forekommer sjældent i den aldersgruppe af yngre kvinder, for hvem p-plaster er relevant, men p-plaster fire til seksdobler denne risiko. Risikoen er størst i de første 6 – 12 måneder, man bruger p-plaster. Er man ude over denne periode, kan man regne med, at man ikke hører til en af dem, der er i risiko for en blodprop.
Af hensyn til risikoen for blodpropper og for at mindske denne er det vigtigt, at man kun får p-plaster, hvis der ikke er arvelige faktorer, der gør det risikabelt.
Endelig er det vigtigt, at man husker at fortælle lægen, man bruger p-plaster, hvis man oplever smerter i arme, ben eller bryst, mens man tager p-piller, da dette kan være det første symptom på en blodprop.
Er der andre bivirkninger end blodprop ved p-plaster?
P-plaster kan have en række ubehagelige, men harmløse bivirkninger, der typisk løser sig, hvis man skifter til en anden præventionsmetode. Det drejer sig om:
Det drejer sig om:
hovedpine
kvalme
humørsvingninger
depression
pletblødning
nedsat sexlyst
Tal med din læge, hvis du har den type bivirkninger. Disse problemer kan som skrevet løses ved et skift til en anden præventionsmetode.
Tager man på af p-plaster?
Det er en myte, at man tager på af p-ring, p-plaster eller p-piller. Det ene hormon i præparaterne (gestagen) kan forbigående have en forstyrrende indflydelse på appetitreguleringen, så mæthedsfølelsen ikke så nemt indfinder sig. Det er derfor vigtigt, når man starter på p-plaster at være opmærksom på, at man ikke begynder at spise det dobbelte af, hvad man gjorde før, for så tager man på. Det gælder for p-plasterbrugere, som for dem, der ikke bruger p-plaster, at man tager på i vægt, hvis man spiser mere, end man forbruger.
En anden bivirkning ved P-plaster kan være depression eller nedstemthed, som dog ikke nødvendigvis kræver medicinsk behandling, men som burde gå væk, når man stopper med plasteret. Her kan man med fordel forsøge at skifte til p-ring eller et mærke af p-piller med et gestagen, der er forskelligt fra det gestagen, der er i plasteret, der gav nedstemthed. Det kan stort set altid lykkes at finde et gestagen, som den enkelte kvinde har det godt på. Alternativt kan skift til kobber- eller hormonspiral overvejes.
Hvilke fordele er der, ved at bruge p-plaster?
Langt de fleste kvinder kan tåle p-plaster og har det godt med at bruge det.
P-plasteret kan med fordel anvendes af de kvinder, der har svært ved at huske en p-pille hver dag. Et problem kan stadig være at huske et plaster om ugen. Hvis det er svært, er gode alternative muligheder en p-ring eller en spiral.
Regelmæssige blødninger
Med p-plaster bliver kvindens blødninger og menstruationssmerter typisk væsentlig formindsket. Blødningerne bliver helt regelmæssige, og en del oplever, atPMS (humørsvingninger i ugen op til blødningen) formindskes eller forsvinder. Også uren hud kan blive bedre, hvis man bruger p-plaster.
Uafhængighed af blødninger
Med p-plaster kan kvinden blive uafhængig af sine blødninger, for eksempel i forbindelse med rejser eller ferier, idet man uden problemer kan sætte et nyt plaster på, når man efter tre uger når tidspunktet for den normale pause og således rykke pausen og dermed på den blødning, der kommer i pausen.
Nogle kvinder vælger at bruge p-plaster uden pause, og det er der ikke nogen sundhedsrisiko eller problemer ved, da der ikke opbygges nogen slimhinde i livmoderen, som skal afstødes.
De fleste, der bruger p-ring, p-plaster eller p-piller uden pause, begynder på et tidspunkt efter 8 - 14 uger at pletbløde. Hvis man bare fortsætter med sin prævention, bliver man ved med at pletbløde. Derfor skal man tage fire dages pause hvor, man får "blødt af" og kan starte på sin metode igen, uden at det påvirker sikkerheden.
Hvis man bruger P-plaster uden pause og uden at bløde, kan man bare fortsætte. Men begynder man at pletbløde, bliver man ved med det.
Hvis man begynder at pletbløde, skal man derfor gøre følgende:
Straks tage fire dages pause (altså tage plasteret af), hvor man bløder.
Genoptage p-plaster behandlingen efter de fire dage. Det gør man med et nyt plaster.
Den eneste risiko ved at bruge p-plaster på den måde er, at man ikke får sin månedlige kvittering på, at man ikke er blevet gravid. Når man ikke venter en blødning, kan man risikere at være et stykke henne i graviditeten, før denne opdages. Når man bløder i pausen på p-ring, p-piller eller p-plaster, er det en såkaldt bortfaldsblødning. Det østrogene hormon i præparaterne stabiliserer slimhinden i livmoderen, og når østrogenet tages bort i pausen, bløder slimhinden.
P-plasteret forebygger desuden graviditet udenfor livmoderen og vandcyster på æggestokkene.
P-plaster og risiko for forskellige typer af kræft
På længere sigt nedsætter p-plasterbrug risikoen for kræft i æggestokke, livmoderhule og tarm væsentligt, og denne virkning varer ved, også efter kvinden er ophørt med at bruge p-plaster. P-plaster øger risikoen for brystkræft en lille smule. Denne negative effekt ses kun så længe plasteret bruges og forsvinder efter ophørt brug.
Store undersøgelser fra England og Canada har vist, at kvinder, der har brugt p-piller i en periode af deres liv, i gennemsnit lever et par år længere, end de kvinder der aldrig har brugt dem. Disse tal må formodes også at gælde for kvinder, der har brugt p-ring og p-plaster.
P-plaster er til for at forebygge graviditet
Selvom der, som her beskrevet, er mange sundhedsgavnlige og bekvemme virkninger af at bruge p-piller, p-ring eller p-plaster, skal man huske, at disse præparater som udgangspunkt skal bruges for at kunne opretholde et godt seksualliv uden angst for graviditet – altså som svangerskabsforebyggelse. Man skal samtidig huske, at hverken p-piller, p-ring eller p-plaster beskytter mod sexsygdomme.
Hvis man bliver gravid under p-plasterbehandling?
P-plastret har næsten 100 procent sikkerhed, så hvis den er brugt korrekt, er der meget lille risiko for at blive gravid.
Hvis man alligevel bliver gravid under en p-plasterbehanding, skal kvinden/parret beslutte sig for, om den graviditet skal blive til et barn eller en abort. Hvis det ender med at blive en ønsket graviditet, selvom den ikke var planlagt, kan graviditeten fortsættes uden problemer. P-plasterbehandlingen stopper man selvfølgelig med, men hormonerne i p-plaster har ingen skadelige virkninger på fosteret.
Er p-plaster receptpligtigt?
Ja, p-plaster er receptpligtigt, og derfor må du tale med din læge, hvis du vil prøve p-plasteret. Der gælder nemlig de samme retningslinjer som for almindelige p-piller med hensyn til recept og kontrol hos lægen.