Hvem kan blive steriliseret?
Enhver myndig mand, som er fyldt 25 år, og som har fast bopæl i Danmark, kan efter eget ønske og overvejelser lade sig sterilisere.
Mænd kan søge om at blive steriliseret, fra de er 18 år. Hvis man er mellem 18-25 år, kræver det dog en særlig tilladelse, og særlige forhold skal gøre sig gældende - for eksempel hvis der er alvorlig arvelig sygdom i familien.
Hvem skal man kontakte?
Du skal henvende dig til din læge for at blive indstillet til sterilisation. Foregår det ambulant, er det enten på et sygehus, på en klinik eller hos en praktiserende, kirurgisk speciallæge. Som udgangspunkt skal du selv betale for sterilisationen hos speciallægen men ikke på sygehuset.
Hos lægen vil du - i forbindelse med en samtale om prævention i almindelighed og om de muligheder, der er anvendelige netop i din situation - blive orienteret om, hvordan du bliver steriliseret og om den risiko, der kan være forbundet hermed. Du og lægen skal skrive under på din anmodning, som bliver sendt til det sted, hvor indgrebet skal foregå.
Lægen vil også snakke med dig om din beslutning og drøfte hvilken prævention, du bør anvende til operationen er foretaget, og det er konstateret, at den er lykkedes.
Hvad sker der ved indgrebet?
Hvis dine overvejelser og beslutning står fast, er selve sterilisationen af en mand et enkelt indgreb. Den foregår ambulant eller under en dags indlæggelse. Indgrebet foregår i lokalbedøvelse gennem et lille snit på hver side af pungen øverst oppe, hvor sædlederne ligger tæt under huden. Der fjernes 1-2 cm af sædlederen på hver side. Det sker altså gennem et ganske lille snit, og en til to tråde i huden til sidst er tilstrækkelig.
Ganske sjældent kan der opstå en blodansamling i pungen inden for de første timer efter indgrebet. Dette kræver akut henvendelse i den afdeling, hvor du blev opereret. Denne blødning skal ikke forveksles med den blålige misfarvning, der næsten altid vil komme i huden på pungen.
Der kan gå et stykke tid - uger eller måneder - efter indgrebet, hvor du stadig kan føle dig lidt spændt og øm i testiklerne, som jo stadig producerer sædlegemer. Også bitestiklerne, som sidder som en kam tæt på testiklerne, kan være lidt ømme. De kan også føles faste og knudrede. Hvis det gør dig bekymret, må du en tur forbi lægen.
Du skal i øvrigt holde dig fra hårdt fysisk arbejde og voldsom sport den første uges tid.
Er der bivirkninger?
Der kan være lettere ømhed og naturlig ømfindighed i begyndelsen, men de fleste mærker intet til det lille og lette indgreb.
Nogle mænd kan op til lang tid efter indgrebet udvikle smerter/ubehag i pungen – det såkaldte post vasectomy pain syndrome, PVPS. Hyppigheden af dette varierer fra 4-15 procent.
Sexlyst, evne til rejsning og udløsning og ethvert andet tegn på normal seksuel udfoldelse vil være bevaret.
Virker sterilisationen med det samme?
Nej, i flere måneder efter operationen kan der være sædlegemer i den sædvæske, som fortsat udtømmes, hver gang der er udløsning. Det må der selvfølgelig ikke være i det lange løb. Derfor skal der foretages sædanalyse efter tre måneder. Sædvæsken skal være uden sædlegemer, før man kan sige, at indgrebet er vellykket.
Sædvæsken ved udløsning er i øvrigt fuldstændig, som den plejer at være. Man kan ikke se, at sædcellerne er væk. Sædcellerne, som stadig dannes i testiklerne, men som nu aldrig mere får lejlighed til en tur i det fri, opløses igen.
Kan jeg gøre noget selv?
Ja, det kan du. Man regner med, at der skal mere end 30 udløsninger med sædudtømmelse til, før sædvæsken er helt fri for sædceller. Så det kan være en god idé at klø på. Enten på egen hånd eller sammen med din partner. Ved samleje: Husk kondom eller anden form for prævention til du er ”frikendt".
Under alle omstændigheder skal du efter de tre måneder have foretaget en sædanalyse, før du kan føle dig sikker. Man regner i øvrigt med, at 1 af 1000 mænd stadig har sædceller i sædvæsken efter de tre måneder. Hvis du er én af de uheldige, er der grund til at overveje, om indgrebet har været tilstrækkelig effektivt, eller om det skal gøres om.
Kan man fortryde?
Ja, og det er der faktisk en del, der gør. Du skal gøre dig klart, at sterilisation stadig må betragtes som et farvel til muligheden for senere selv at få børn. Tænk på, at selv om du er 100 procent sikker på din beslutning i dag, kan der ske ting senere i dit liv, som vil gøre, at du fortryder beslutningen. Og så er det måske for sent.
Man kan sy sædlederne sammen igen, hvilket stort set altid er muligt. Derimod kan man ikke regne med, at man derefter igen er fertil. Des længere tid, der er gået siden steriliseringen, og des ældre manden er blevet, mindskes succesraten. Hvis ønsket om at være den biologiske fader er stort og velbegrundet, er der mulighed for at hente sædceller ud fra bitestiklernes depot eller direkte fra testiklerne. Sædcellerne kan så bruges til at befrugte æg taget ud fra æggestokkene hos din partner (”reagensglasmetoden" ).
Resultaterne ved denne procedure er ret gode. Men behandlingen er kostbar og krævende. Du må regne med selv at skulle betale for behandlingen
En ting skal man huske på:
Sterilisation beskytter ikke mod sex-sygdomme.