Hvilken præventionsform skal jeg vælge?
De mange forskellige præventionsformer er både forskellige i metode og virkning, men også i varigheden af virkningen. Det kan være en god idé at tænke over, hvad der passer godt til din livsstil og derved vælge en præventionsform, du kan benytte korrekt og optimalt, så du er sikret maksimal beskyttelse.
Du kan her nedenfor få overblik over, hvor lang tid hver enkelt præventionsform virker og hvilke fordele og ulemper, der er ved de forskellige former.
Hvilke kortvarige præventionsformer findes der?
Daglig prævention
P-piller
Fordele: Det er en næsten 100 procent sikker præventionsform mod graviditet, hvis man tager den helt regelmæssigt. Cyklus er regelmæssig, og for mange er menstruationssmerterne og blødningerne også formindsket. Ulemper: P-piller beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme. Hvis man kaster op eller har diarré, er det usikkert, om p-pillerne virker.
Mini-piller
Fordele: Mini-pillen indeholder kun et enkelt hormon - gestagen. Det er en cirka 98 procent sikker præventionsform mod graviditet, hvis man tager den helt regelmæssigt. Ulemper: P-piller beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme. Hvis man kaster op eller har diarré, er det usikkert, om mini-pillerne virker. Den er ikke så egnet til unge kvinder, da en almindelig p-pille har større sikkerhed. Derfor anbefales mini-pillen oftest til kvinder over 35.
Ugentlig prævention
P-plaster
Fordele: Lavt indhold af hormoner, og plasteret giver ingen afbrydelse i samlejet. Der er hormoner nok i plasteret til, at du har 2 dage "at løbe på", hvis du glemmer at skifte det. Plasterets hormondoser går i blodbanen, men går uden om mave-tarmsystemet og bliver således ikke påvirket af diarré eller opkastninger. Det er en næsten 100 procent sikker præventionsform mod graviditet. Ulemper: Man skal huske at skifte plaster én gang om ugen og have en plasterfri uge hver måned. Det kan det være generende at gå rundt med et plaster på hele tiden. Man skal være opmærksom på, at plasteret ikke falder af eller sidder løst. P-plasteret beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme. Kvinder, der vejer mere end 90 kg, kan ikke bruge plastret.
Månedlig prævention
P-ring
Fordele: P-ringen er en næsten 100 procent sikker præventionsform mod graviditet. P-ringen afgiver ikke så store doser hormoner, som for eksempel p-pillen gør. P-ringen skal kun skiftes én gang om måneden. P-ringen giver ingen afbrydelser i samlejet. Ulemper: Man skal huske at skifte p-ringen én gang om måneden. P-ringen beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme. Måske kan partneren mærke ringen under samleje, og det kan muligvist genere. Tages ringen ud i mere end tre timer, bør man bruge kondom de næstkommende 7 dage.
Kvartalsvis prævention
P-sprøjte
Fordele: Man skal kun tænke på prævention hver tredje måned. P-sprøjten beskytter som en mini-pille, det vil sige, at det er en 98 procent sikker præventionsform, og der er derfor en lille chancenfor graviditet. Ulemper: Man skal til lægen hver 3. måned for at få indsprøjtningen. Man kan opleve blødningsforstyrrelser. P-sprøjten beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme. Bruges til kvinder for hvem, der ikke findes andre måder for prævention.
Hvilke langvarige præventionsformer findes der?
Årlig prævention
P-stav
Fordele: Skal skiftes hvert 3. år, og det er en 100 procent sikker præventionsform mod graviditet. Man skal ikke tænke på prævention, da en p-stav beskytter mod graviditet i cirka 3 år. P-staven giver ikke afbrydelser i samlejet. Man kan ikke mærke en p-stav. Ulemper: P-staven giver mange kvinder uregelmæssige blødninger, enten i form af kraftigere blødninger, eller ved at menstruationen helt forsvinder. Den beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme. Man kan ikke selv indsætte eller fjerne staven. Det er lægen, der indsætter den under huden på pigens overarm og fjerner p-staven i lokalbedøvelse.
Hormon-spiral og kobber-spiral
Fordele: Hormonspiralen er en 99 procent sikker metode at beskytte sig mod graviditet på og skal skiftes mellem hvert 3. og 5. år afhængig af type hormonspiral. Kobberspiralen er en 98 procent sikker metode at beskytte sig mod graviditet på og skal skiftes hvert 5. år. Spiralen virker fra det øjeblik, den lægges op. Hormonspiralen kan give færre og mindre blødninger. Spiralen er et godt valg for kvinder, der har født og er i fast parforhold. Ulemper: Kobberspiralen kan give længere og kraftigere blødninger. Kobberspiralen giver lidt større risiko for underlivsbetændelse. Spiralen kan i sjældne tilfælde glide ud. Spiralen beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme.
Permanent prævention
Sterilisation af kvinden eller manden
Fordele: Man skal aldrig mere tænke på at beskytte sig mod graviditet. Det er en præventionsmetode, som kun kræver et førstegangsindgreb - man skal altså huske på noget efterfølgende. For kvinder virker metoden umiddelbart efter indgrebet. Ulemper: For mænd kan det tage op til tre måneder efter indgrebet, før alle sædceller er væk fra sædvæsken. Man skal derfor huske at benytte anden prævention i de første tre måneder efter indgrebet. Sterilisation beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme. Hvis man er i tvivl, skal man ikke vælge sterilisation, da man ikke kan være sikker på at opnå fertilitet igen efterfølgende.
Findes der prævention, som ikke er varigheds-bestemt?
Situations-specifikke præventionsformer
Sikre perioder, afbrudt samleje
Fordele: Det er naturlige og nemmme præventionsformer, der ikke har nogen omkostninger. Man skal ikke huske at 'medbringe' præventionsformen. Ulemper: Kvinden bør have en meget regelmæssig menstruation, før man overhovedet kan overveje at benytte sikre perioder som præventionsform. Begge præventionsformer kræver utrolig meget kontrol og styring i en situation, der netop er svær at styre. Sikre perioder og afbrudt samleje beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme. Usikkerheden ved sikre perioder og afbrudt samleje er meget stor - og har således kun en sikkerhedsprocent på mellem 70 og 98. Der er risiko for uønsket graviditet.
Kondom, femidom, pessar
Fordele: Kondom til både mænd og kvinder beskytter mod seksuelt overførte sygdomme. Ulemper: Femidomet benyttes næsten ikke i Danmark. Det er besværligt og dyrt. For både kondom, femidom og pessar gælder det, at risikoen for at det overhovedet kommer på eller bliver sat op, er ret stor. For alle tre præventionsformer gælder det, at de skal benyttes og huskes i selve samleje-situationen, og det kan være svært.