Sådan bruger du næsespray korrekt


Nyseanfald og tilstoppet næse kommer altid ubelejligt, og desværre findes der ingen effektive midler til helt at undgå forkølelse. Mange tyr derfor til næsespray, men før du giver næsen det første pust, bør du læse med her. Korrekt brug er nemlig afgørende for, om du får gavn af næsesprayen uden at smitte hele familien.

Gode råd som at drikke rigeligt væske og sove i et køligt rum med en ekstra pude under hovedet, kan lindre forkølelsen en smule. Men er du plaget af den klaustrofobiske følelse af tilstoppet næse, er en næsespray, der mindsker slimproduktionen og dæmper hævelsen af slimhinden, ofte en uundværlig hjælper.

Hvordan virker næsespray?

Når du er forkølet, hæver slimhinderne i næsen, og det skaber en følelse af, at luftpassagen gennem næsen lukker til.

Her hjælper næsesprayen ved at have en sammentrækkende effekt på de hævede slimhinderne i næsen, så luften atter kan få fri passage. Udover at det føles rart med fri passage, har du også mindre risiko for, at den stoppede næse fører til ondt i ørerne og bihulebetændelse.

Da forkølelse er en infektion forårsaget af virus, findes der dog ingen medicin, der kan behandle infektionen, og ej heller midler, der har en reel forebyggende effekt.

Sådan bruger du næsesprayen korrekt

Næsespray kan derfor heller ikke få forkølelsen til at forsvinde, men den kan lindre symptomerne markant.

Men for at få mest muligt gavn af næsesprayens virksomme stoffer samt at undgå at øge smitterisikoen, er det vigtigt, at du bruger næsesprayen korrekt:

Trin for trin

  1. Vask hænder med vand og sæbe, før du bruger næsespray.

  2. Puds dernæst næsen eller skyl den med saltvand, så sprayens virksomme midler senere kan komme i direkte kontakt med slimhinden i næsen.

  3. Ryst næsesprayen inden brug, og afprøv sprayen ved at trykke på pumpen et par gange, til væsken kommer ud som fint støv.

  4. Bøj dit hoved let forover, og før sprayens tud ind i det tilstoppede næsebor med den ene hånd. Sprayen skal pege let ud mod dit øre, så du mindsker risikoen for, at medicinen sprøjtes direkte op i det bagerste af næsen eller rammer næseskillevæggen, da dette kan medføre irritation.

  5. Hold for det andet næsebor med den anden hånd.

  6. Giv et pust i det tilstoppede næsebor, men du trækker vejret blidt gennem næsen.

  7. Hold hovedpositionen i et stykke tid, så væsken ikke løber ud af næsen eller ned i halsen.

  8. Gentag evt. proceduren i det andet næsebor.

  9. Skyl altid sprayens tud af efter brug, og sæt beskyttelseshætten på igen.

  10. Vask dine hænder med vand og sæbe, så du undgår at sprede smitten.

  11. Undgå at nyse eller pudse næse, kort efter du har anvendt næsesprayen, da dette kan mindske næsesprayens effekt.

5 tips til behandling af forkølelse

1. Varm the

Hvis du ikke kan sove om natten på grund af tilstoppet, så prøv at drikke varm te. Lav en kop urtete og tilsæt honning og/eller citron. Varme drikke kan give lindring.

2. Sov med hovedet hævet

Ved at sove med hovedet hævet reduceres tilførelsen af blod til de fine blodårer i næsen. Mindre blod betyder mindre væske, og hermed reduceres mængden af sekret i næsen. Sænk desuden temperaturen i soveværelset.

3. Halstabletter med menthol

En sugetablet med mentholsmag giver en kølende fornemmelse i næsen, så det føles lettere at trække vejret.

4. Dampbehandling

Damp kan hjælpe mod stoppet næse. Hold hovedet over vasken eller en skål med varmt vand og træk vejret igennem næsen. Tilsæt kamillethe til det varme vand. Træk vejret langsomt, så du ikke brænder dig i næsen. Dampen blødgør slim i næsen, og det løsnes op.

5. Prøv at bruge en luftfugter

Tør luft kan irritere næsen. Hvis du har tør luft derhjemme, kan du bruge en luftfugter. Husk at skifte vand i fugteren hver dag og rense det i overensstemmelse med producentens anvisninger.

Læs også: Gode råd om forkølelse og bihulebetændelse

Forbrugerinformation for Otrivin Ukonserveret, Otrivin Junior Ukonserveret og Otrivin Menthol Ukonserveret. Otrivin Ukonserveret, Otrivin Junior Ukonserveret og Otrivin Menthol Ukonserveret indeholder xylometazolin. Virkning: Anvendes ved forkølelse med tilstoppet næse og bihulebetændelse. Virker efter få minutter og i op til 12 timer. Dosering: Børn 2-5 år: Otrivin Junior Ukonserveret: Under opsyn af en voksen. 1 pust i hvert næsebor 1 til 2 gange dagligt (hver 8-10 time) er normalt tilstrækkeligt. Må højst bruges i 10 dage. Overskrid ikke et maksimum på 3 pust i hvert næsebor dagligt. Børn 6-11 år: Otrivin Junior Ukonserveret: Under opsyn af en voksen. 1–2 pust i hvert næsebor 2 til 3 gange dagligt i højst 10 dage. Overskrid ikke et maksimum på 3 pust i hvert næsebor dagligt.

Bør ikke anvendes til børn under 2 år pga. risiko for overdosering med centralnervesystems-depression til følge. Voksne og børn over 12 år: Otrivin Ukonserveret: 1 pust i hvert næsebor 3 gange dagligt efter behov, i højst 10 dage. Overskrid ikke et maksimum på 3 pust i hvert næsebor dagligt. Bivirkninger: Afhængigt af behandlingsvarighed kan det forventes at 3-8 % af behandlede, oplever en eller flere af følgende bivirkninger: Almindelige: Svie i næse og svælg, tør og irriteret næseslimhinde, nysen, brænden, nasal-sekretion, hovedpine, kvalme samt brændende fornemmelse på applikationsstedet. Ikke-almindeligt: Tilstoppet næse især efter hyppig eller langvarig anvendelse. Sjælden: Gastrointestinalt ubehag. Meget sjælden: Systemiske, allergiske reaktioner (angioødem, udslæt, kløe) rastløshed, søvnløshed, træthed, synsforstyrrelser, takykardi eller uregelmæssig puls. Forsigtighedsregler: Behandling af længere varighed mere end 10 dage kan medføre hævelse af næseslimhinden og hypersekretion på grund af øget sensibilitet i cellerne. Bør ikke anvendes ved overfølsomhed over for et af indholdsstofferne, efter operationer igennem næsen eller munden, ved glaukom med snæver kammervinkel eller ved kronisk inflammation i næsen med meget tør næseslimhinde (rhinitis sicca eller atrofisk rhinitis). Bør kun anvendes af gravide og i ammeperioden efter aftale med lægen. Anvendes med forsigtighed og kun efter lægens anvisning ved hyperthyreoidisme, diabetes mellitus, forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme, vandladningsproblemer på grund af forstørret prostata, depression samt til patienter, der er i behandling med MAO-hæmmere eller har været det inden for de sidste to uger. Pakningsstørrelser: Otrivin Ukonserveret 1 mg/ml, Otrivin Menthol Ukonserveret 1 mg/ml, 10 ml; Otrivin Junior Ukonserveret 0,5 mg/ml, 10 ml. Inden brug af produktet, bør vejledningen i og på pakningen læses grundigt. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare A/S, tlf: 44 86 86 86 – www.otrivin.dk. Dato for produktresumé 08/2016.