Hvordan gør man flytningen mindst muligt stressende?
En beslutning om at flytte er en stor beslutning for hele familien. Som voksen er man måske tilbøjelig til at fokusere på de rent praktiske problemer; mens børn nogle gange fokuserer på usikkerheden ved det nye, og alle de tab det bliver udsat for i forbindelse med flytningen. Desuden er beslutningen om at flytte de voksnes, og hvis barnet føler, at det ikke har haft nogen indflydelse på beslutningen, kan det reagere negativt på det.
Hvad virker?
Det er en god ide at tale med barnet og på denne måde forberede det. Børn vil som regel være optaget af konkrete ting. som f.eks. får jeg selv et værelse, hvad med mine kammerater og lignende. Hvor mange informationer, som giver barnet, bør afpasses efter barnets alder og forståelsesevne. Er der tale om mindre børn, er det ikke en god ide at begynde alt for tidligt med at tale om flytningen. Dette fordi små børn har svært ved at forholde sig til noget, som det ikke ved, hvordan vil blive, og som skal foregå langt ude i fremtiden. For ældre børn gælder, at det er en god ide at inddrage dem tidligt og med de for barnet relevante forhold.
Børn vil oftest fokusere på det tab, de lider ved flytningen, så som tab af venner og kendte trygge omgivelser.
Du skal være forberedt på, når du taler om flytningen, at barnet oftest kun vil tale kort om det og så går videre til noget helt andet. Det er mindre børns måde at tale om tingene på, så du skal ikke forvente at barnet kan sidde en hel aften og tale om flytningen og dens konsekvenser, men udnytte de muligheder der gives når barnet er parat eller spørger.
Der er visse ting som barnet kan involveres i ved flytningen. De kan være med til at planlægge, indrette værelser, vælge farver og så videre. Det er især vigtigt, at de har indflydelse på deres eget værelse. På den måde oplever de, at de er med i processen og er deltagere.
Hvis barnet kan få mulighed for at besøge det nye sted nogle gange, er det ofte en god hjælp til at gøre det hele mere virkeligt og velkendt.
Hvilke reaktioner kan du forvente fra barnet?
Børn reagerer meget forskelligt på det at skulle flytte. Grundlæggende er det en god ide som voksen at tænke i, at flytningen jo er besluttet for at gøre hele familiens boligsituation bedre og også formidle dette til barnet. I mange tilfælde vil børn da også reagere positivt og flytningen vil foregå uden de store problemer. Der kan dog være børn, der reagerer negativt, f.eks. med gråd og eller ved at reagere med småbarnlig adfærd.
Nogle mindre børn kan begynde at sutte på fingre, tisse i sengen om natten, tale babysprog eller måske klynge sig konstant til forældrene. Større børn kan nægte at spise, blive generte eller blive aggressive. Skolebørn kan få ændrede søvnmønstre, koncentrationsbesvær, mave- og hovedpine. Nogle børn kan få et ændret adfærdsmønster og måske begynde at lyve eller stjæle.
Disse reaktioner kan være udtryk for stress. Da barnet ikke altid kan forstå hvad det er der foregår eller selv kan give udtryk for dets komplicerede følelser viser barnet sin stress ved at reagere på denne måde.
Alle børn skal som basis have god ernæring og hvile/søvn nok. Derudover er det basalt, at barnet har adgang til mindst en voksen der giver det tid, opmærksomhed og mulighed for at snakke. I denne overgangstid er tid sammen med forældrene vigtigt for barnet. Det kan også hjælpe, at man sørger for, at barnet kan bevare kontakten til sine gode venner.
Hvordan er flytningen for børn under seks år?
Små børn eller børn under seks år er som regel ikke svære at flytte. Her betyder trygheden til forældrene meget og de er oftest trygge, hvis blot de er det samme sted som forældrene.
Hvis de skal skifte daginstitution, er det vigtigt, at man giver sig god tid til indkøring, og også er opmærksom på, om det er en god institution, som man har fundet til sit barn.
Små børn forberedes bedst med simple klare forklaringer der gentages. Det er en god alder at bruge historier der handler om flytninger gerne med hovedpersoner på barnets egen alder. Det er en god ide ikke at begynde at tale om flytningen alt for lang tid i forvejen.
Vær opmærksom på at når man kommer til selve pakningen, at forklare barnet, at dets ting blot bliver pakket ned for at kunne blive pakket op igen det nye sted, så barnet ikke tror at hans/hendes ting forsvinder.
Det er meget vigtigt ikke at love noget, der ikke kan holdes. Lov ikke et dyr eller lignende hvis du ikke kan stå ved det, ellers oplever barnet dig som utroværdig.
Det kan være et dårligt tidspunkt at skifte barnets seng eller andre møbler ud på. At have sit værelsews med som det så ud før kan være velkendt og trygt for barnet.
Hvis man ikke har tid til også at tage sig af barnet på selve dagen, hvor man flytter, kan det være en ide at få barnet passet på selve dagen, hvor man flytter, så barnet ikke føler sig til overs eller i vejen, mens mor og far har travlt.
Hvordan er flytningen for skolebarnet?
For skolebarnet er det store spørgsmål om den nye skole og de nye kammerater det altoverskyggende spørgsmål. Skolen er en stor del af barnets liv og om det befinder sig godt i skolen er en meget vigtig faktor i dets liv. Om flytningen skal foregå i sommerferien eller midt i skoleåret kan diskuteres. Hvis barnet skifter ved sommerferien har det længere tid til at vænne sig til tanken. Til gengæld har det så en hel ferie uden venner eller skolekammerater, og det kan være svært at vente så længe i usikkerhed på det nye. Fordelen er, at det begynder på en frisk start sammen med alle de andre klassekammerater efter ferien.
Hvordan er flytningen for teenageren?
Teenageren forstår oftest til fulde hvad flytningen er og hvorfor den foregår. Flytningen kan dog komme meget på tværs af en teenagers liv. Ved en flytning mister de ofte deres sociale gruppe som er deres vigtigste element i livet. Måske kommer flytningen på tværs af en romantisk forbindelse og de skal skifte skole som kan være utroligt svært i den alder, med al dens usikkerhed og afhængighed af kammerataccept. Teenageren kan reagere med oprør. Undgå falske urealistiske opmuntringer som for eksempel 'det skal nok gå' eller 'tiden læger alle sår'. Hvis du vil hjælpe din teenager, så lyt til ham/hende og giv udtryk for, at du forstår vanskelighederne og at I sammen må finde den bedste løsning, hvis der er en. Men det er vigtigt at lytte, at være forstående og frem for alt respektfuld over for teenagerens følelser og ønsker.
Hvad gør jeg på selve dagen?
Flyttedagen er forandringens dag, uigenkaldelig for alle. Det vigtigste værelse at få på plads det nye sted, er barnets. Begynd med det værelse først så barnet har sin sikre ordnede base. Det giver barnet tryghed og dermed ro.
Sørg for at måltider og sengetider kan overholdes. Hvis du ikke selv har overskud til det, er det en god idé at få hjælp til det. Spørg en ven/veninde, søster/bror eller bedsteforældre.
Du skal ikke forvente at dit barn er parat til at gå i skole straks efter flytningen. Barnet skal vænne sig til de nye omgivelser og falde lidt til ro først.
I skolen regner man med en tilvænningsperiode på cirka seks uger. Hvis barnet ikke er tilpasset I løbet af seks til otte uger i skolen og hjemmet kan det være en idé at få professionel hjælp, så barnet ikke skal bruge for meget tid og for mange ressourcer på tilpasningen.
Symptomer på at barnet ikke er tilpasset kan for eksempel være hovedpine, mavepine, depression, tilbagetrukkenhed, lavere skole-karakterer eller ikke-social opførsel som det at lyve eller stjæle.
Hvad kan der være positivt ved at flytte?
Foruden den oprindelige grund til flytningen som kan være positiv, kan flytningen være en positiv oplevelse for familien, hvis den bliver grebet rigtigt an. Flytningen med al dens kommunikation og planlægning kan skabe et tættere forhold i familien, hvor det er blevet naturligt at tale om sine følelser og forventninger. Under en flytning har forældre også muligheden for, at lære noget mere om deres børn og deres reaktioner og følelser. Hvis flytningen lykkes godt kan man som forældre opleve, at man har fået et mere selvstændigt barn.