Få en sund væskebalance

Hvor meget skal vi egentlig drikke for at have det godt både fysisk og psykisk? Hvordan ved vi, at vi drikker for lidt? Og kan vi drikke så meget væske, at kroppens næringsstoffer skylles ud? Her får du nyttig viden om din væskebalance.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Menneskekroppen består af cirka 60 procent vand, der er afgørende for, at stort set alle processer i kroppen fungerer, som de skal. At få tilført væske er derfor livsnødvendigt for os, ikke mindst fordi kroppen dagligt taber vand, så vi dehydrerer, hvis ikke vi selv sørger for at drikke. Der er individuelle forskelle på, hvor meget vand vi taber. Som udgangspunkt mister et voksent menneske på omkring 70 kilo hver dag omkring en liter væske, der udskilles igennem udånding, sved, urin og afføring. Selvom stofskiftet producerer omtrent en halv liter væske, kræver det ikke de store regnekundskaber at kunne regne sig frem til, at vi samlet set dagligt taber omkring en halv liter væske, hvis ikke vi sørger for at få væske tilført.

Ifølge Erling Bjerregaard Pedersen, der er overlæge, professor, dr.med. ved Universitetsklinik for Nyresygdom og Blodtryksforhøjelse på Regionshospitalet Holstebro, er det nyrerne, der regulerer væskemængden i kroppen.

- Hvis vi drikker for meget, så udskiller nyrerne den overskydende væske, som kommer ud via urinen. Og hvis vi drikker for lidt, så holder nyrerne væske tilbage for at sikre de vigtigste kropsfunktioner.

Denne proces bestemmes af hormonet vasopressin, som produceres i hjernen og frigøres via hypofysen, siger Erling Bjerregaard Pedersen. Vi skal imidlertid have tilført væske hver dag for at modvirke det daglige tab.

Undgå dehydrering

Hvis kroppen mangler væske, dehydrerer man – det græske ord hydros betyder vand, så at dehydrere betyder, at man mister vand. Dehydrering kan skyldes, at kroppen taber for meget væske, og/eller at man ikke indtager nok væske. Kroppen taber for meget væske, når man sveder ekstra meget, fordi man for eksempel dyrker sport, har feber eller opholder sig i et varmt klima. Man kan også tabe væske via opkast og diarre. Sværhedsgraden af dehydrering afhænger af, hvor meget af kroppens væske, der mangler, og hvor længe det står på. De første symptomer på, at kroppen er i underskud, er tørst, mildt ubehag, træthed og forøget puls. Får man ikke slukket sin tørst, vil det udvikle sig til svimmelhed , hovedpine og koncentrationsbesvær.

Efter nogle dage helt uden tilførsel af væske vil man begynde at få mere alvorlige symptomer som lavt blodtryk, kredsløbskollaps, nedsat nyrefunktion eller bevidstløshed. Varer det over en uge, uden at man får noget at drikke, er det livstruende, og man kan dø af dehydrering.

- Normalt regulerer kroppen sit behov for væske ved, at vi mærker, at vi bliver tørstige, og så slukker vores tørst. Det er dog vigtigt at være opmærksom på ældre og handicappede, fordi de ofte ikke selv lægger mærke til, at de er tørstige og bliver dehydrerede. Når man i forvejen er svækket, som ældre og handicappede ofte er, er det ekstra svært at få slukket sin tørst selv, og man skal derfor have hjælp til at få drukket nok i løbet af en dag, siger Erling Bjerregaard Pedersen.

Så meget væske har vi behov for

- Det er meget individuelt, hvor meget væske vi har behov for, da det afhænger af, hvor meget vi vejer, hvor gamle vi er, og hvad vi udsætter kroppen for.

Hvis man er voksen, rask og har en god nyrefunktion, har man behov for halvanden til to liter væske om dagen. Børn har brug for lidt mindre, da de ikke vejer så meget, siger Erling Bjerregaard Pedersen. Hvis man dyrker sport eller sveder, fordi det er varmt, eller man er syg, så har man brug for mere væske. Hvor meget mere har Erling Bjerregaard Pedersen svært ved at svare på, da det ikke kun afhænger af kropsstørrelse og vægt, men også af hvor stort væsketabet er.

- Dyrker man for eksempel sport, afhænger behovet for ekstra væske af, hvor meget man anstrenger sig, og dermed hvor meget man sveder. En god tommelfingerregel er at drikke, til man har slukket sin tørst. Tørst er en meget stærk trang, som dog ikke kan efterkommes, hvis man er svært alment svækket eller bevidstløs, siger Erling Bjerregaard Pedersen. De færreste af os tænker over, at vi ikke kun får væske gennem det, vi drikker, men at vi også får det fra det, vi spiser.

- Hver gang vi spiser noget, får vi også væske. Det gælder for eksempel grøntsager, hvor tomater og agurker næsten kun består af væske. Frugter som jordbær indeholder også meget væske. Æbler og pærer og blommer indeholder lidt mindre. Så vores væskebehov dækkes altså både af det, vi drikker, og det vi spiser, siger Erling Bjerregaard Pedersen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad skal jeg drikke?

Når det gælder, hvilken slags væske man skal drikke for at holde væskebalancen ved lige, anbefaler Erling Bjerregaard Pedersen vand fra hanen ud fra en sundhedsmæssig begrundelse.

- Vand indeholder i modsætning til sodavand og saft og forskellige andre læskedrikke ingen kalorier og er det bedste til at slukke tørsten. Hvis man drikker mange sukkerholdige drikkevarer, får man blot tilført ’tomme’ kalorier, siger Erling Bjerregaard Pedersen, der også anbefaler, at mælk indgår i det daglige væskeindtag hos børn, idet mælk både indeholder calcium og en række andre vigtige næringsstoffer.

Han mener, at det er en misforståelse at tro, at kaffe, te, kakao, øl, vin og spiritus er så vanddrivende, at de derfor ikke bidrager til at skabe en god væskebalance. Den vanddrivende effekt er så svag, at det stort set ingen betydning har. Kroppen skiller sig af med overskydende væske, fordi nyrerne regulerer væskeindholdet i kroppen, uanset hvad man drikker.

Hvor medierne for nogle år siden rettede fokus på, at vi skal drikke masser af vand, så har der i det sidste været tale om, at man ikke skal drikke for meget vand, fordi man kan komme til at skylle kroppens næringsstoffer ud. Men passer det nu også? Det mener Erling Bjerregaard Pedersen ikke.

- Det er kun i ekstreme tilfælde, at man kan komme til at skylle næringsstoffer ud ved at drikke meget – det gælder for eksempel, når man er alkoholiker og eksempelvis kun drikker øl i store mængder. Her kan man miste vigtige salte igennem urinen, blandt andet natrium og kalium. Hvis væsketabet er ekstremt stort, f. eks ved marathonløb, kan man ikke klare sig med vand alene, men må også have tilført salte. Så vær ikke bange for at drikke for meget, når det drejer sig om vand. Sædvanligvis kan man sagtens tåle to til tre liter vand daglig. Det eneste, der kan ske, at man skal tisse ofte, siger Erling Bjerregaard Pedersen.

Fakta

Gode råd

  • Drik omkring halvanden til to liter vand hver dag.

  • Sørg for at få mest mulig vand, da det er det sundeste at drikke.

  • Drik mere, når du dyrker sport, holder ferie under varme himmelstrøg eller er syg med feber , diarre eller opkast.

  • Drik når du er tørstig.

    Kilde: Overlæge, professor, dr.med. Erling Bjerregaard Pedersen ved Universitetsklinik for Nyresygdom og Blodtryksforhøjelse på Regionshospitalet Holstebro.

Annonce (læs videre nedenfor)

Læs mere om SUNDHED

Sidst opdateret: 25.07.2014