Kvinde midt i livet
Er du kvinde og omkring de 50, er det ikke umuligt, at du kun er halvvejs i livet. For flere og flere kvinder opnår i dag at leve i 100 år. Om få årtier bliver det måske de fleste.
Ungdommen bliver på mange måder forherliget i vores kultur, men faktisk er der virkelig mange fordele ved at være i en moden alder. Det er selvfølgelig også vigtigt at være opmærksom på farer og faldgruber. Men frem for alt: Det er vigtigt, at have viden om, hvad du selv kan gøre for at resten af livet bliver en tilværelse med indhold og livskvalitet. Denne artikel handler både om problemer og muligheder.
Resten-af-livet-perspektivet
Formentlig har du allerede siden 40-års-alderen været bevidst om, at livet ikke er uendeligt. Barndom og ungdom er kendetegnet ved, at man slet ikke forestiller sig det perspektiv, at vores liv er endeligt. Døden er noget abstrakt – og noget der rammer andre. Når man så når en mere moden alder, typisk omkring de 40, erkender man for det første, at ens eget liv er endeligt. Og for det andet går det op for en, at det slet ikke behøver at opleves som noget negativt at at tænke i et ”resten-af-livet” perspektiv.
Nogle vil måske ligefrem sige at livet i sin helhed først kan opleves som noget positivt, hvis man er bevidst om, at man har et afmålt antal år til rådighed. Når man erkende,r at man også selv engang skal dø.
Det hører med til den modne alder, at du slipper for de problemer som hører til ungdom og tidlig voksenalder. For eksempel fornemmelsen af usikkerhed, rastløshed og andre problemer, som ofte overskygger det spændende ved at være ung.
Modenhedens kendetegn
Modenheden viser sig ved en række psykologiske og sociale egenskaber. Det gælder blandt andet i selvopfattelsen, du hviler mere i dig selv. Erkender ”fejl og mangler” (dog næppe alle!) på den ene side, men er samtidig overbærende over for dem. Samtidig har du måske lært dig selv at være tilfreds med ”det du har”, at du er bevidst om dine positive karakteristika. I oldtiden sagde filosofferne ”kend dig selv”. Du kan formentlig nikke genkendende til dette udsagn. Du kender dig selv bedre, end da du var ung.
Modenheden hviler på flere psykologiske faktorer. En af dem er en mere sikker sproglig forståelse. I den henseende er mennesker selvsagt meget forskellige, afhængigt af for eksempel uddannelse og erhverv. Men mange års omgang med mennesker, herunder ikke mindst dine egne børn og din ægtefælle, har forbedret din sproglige kompetence. Det betyder at du er mere sikker i samvær og samtale med andre mennesker. Sproget er et vigtigt middel til at sammenbinde de erfaringer som kan tilføre de modne år en god livskvalitet.
En anden kvalitet ved modenheden er overblikket. Både i arbejde og fritid giver årenes erfaring dig mulighed for at får bedre styr på hjernens arkiv. Når du hører om et problem, kan du ofte nemmere få placeret problemet i rette sammenhæng. Erfaringen gør det muligt hurtigt at finde ud af, hvordan tingene hænger sammen. For du ”har noget” på det emne eller problem i forvejen. I mange tilfælde giver det også en større tryghed.
Som modne mennesker er vi ikke så hurtige som i ungdommen, når det drejer sig om at sætte sig ind i detaljer, som da vi var unge, især ikke hvis det er noget helt nyt, hvis det ligger helt uden for vores erfaringsområde. Men faktisk kan vi bevare evnen til at lære noget hurtigt, hvis det ligger i forlængelse af noget, vi i forvejen har indsigt i.
Det tredje område har en særlig betydning for kvinder. Det drejer sig om empati – evnen til at sætte sig ind i hvordan andre mennesker tænker og føler. På dette område har kvinder typisk nogle fordele i forhold til mænd. For kvinder er i almindelighed bedre rustet til at forstå andre menneskers behov og følelser. Man taler om ”omsorgsgenet”. Det er nemlig ikke noget tillært, noget der er udviklet som led i opdragelsen. Forskning tyder på at piger fødes med en hjerne som simpelthen er bedre rustet til empati.
Det skal dog bemærkes, at vi taler om gennemsnit, for man kan sagtens også finde mænd med højt udviklede empatiske evner. Og opdragelsen og opvæksten betyder selvfølgelig også noget. Medfødte egenskaber kan jo enten fremmes eller hæmmes i barndom og ungdom.
Menopause og myter om overgangsalder
Alle kvinder oplever som midaldrende, at ægløsning og menstruation ophører, typisk ved 50-55-årsalderen. Det betyder selvsagt, at mulighederne for graviditet udløber. Mange kvinder oplever herved forbigående gener, for eksempel hedeture, svingende humør og irritabilitet. Kun et lille mindretal oplever længevarende gener, men der er også kvinder, der stort set ikke oplever ubehag. Der findes imidlertid mange myter om ”kvindens overgangsalder”. Men nyere forskning tyder på, at betegnelsen ikke er dækkende for de mange problemer, som tidligere blev beskrevet om fænomenet.
Bortset fra eventuelle fysiske og psykiske ubehag giver menstruationernes ophør naturligt anledning til tanker om livsløb og om den erkendelse, at det definitivt er slut med at kunne få børn. Mentalt kan det opleves som positivt, at seksuallivet kan udfoldes uden risikoen for graviditet. Og hvis menopausen falder sammen med, at der kommer børnebørn, vil mange føle, at ubehag og negative overvejelser kompenseres.
Et konkret problem for nogle kvinder er, at menopausen medfører øget risiko for udvikling af knogleskørhed. Denne forøgede risiko er til stede i nogle få år. Det betyder, at kvinden i måske op til fem år fra menopausen har en højere risiko end manden (hvorefter forskellen udlignes igen). Risikoen mindskes imidlertid, hvis du sørger for rigelig fysisk aktivitet og i øvrigt har sund og regelmæssig levevis. Herved modvirker du også gener som hedeture og så videre.
Sex og samliv i moden alder
De fleste kvinder oplever, at seksuallivet på flere punkter bliver bedre og bedre med årene. Man bliver bevidst om, hvordan kroppen fungerer, og det føles som om, der er mere harmoni mellem det fysiske og det psykiske. Dette kan sagtens opleves uden fast partner, men i fast samliv er der selvfølgelig særlige muligheder for at kombinere venskab, kærlighedsforhold og sex.
Mens sexliv i ungdomsårene ofte er forbundet med stærke følelser, spænding og usikkerhed, bliver sexlivet i de modne år i højere grad forbundet med tryghed, sikkerhed og omsorgsfølelse. Når tilmed risikoen for graviditet forsvinder, er der gode muligheder for at opnå gode betingelser for sex og samliv.
Nogle kvinder anbefales af lægen at påbegynde hormonbehandling ved menopausen. Men det bør reserveres til særligt tilfælde, hvor der er meget svære fysiske og psykiske gener. Blandt andet på grund af øget risiko for brystcancer er lægerne generelt blevet mere tilbageholdne med hormonbehandling. Hvis der er gener med tørhed i skeden, anbefales oftest lokal hormonbehandling med stikpiller eller creme i skeden.
Lykken er at blive bedstemor
Mange kvinder oplever det at blive bedstemor som noget, der næsten kommer på højde med at blive mor. Som mormor er der yderligere den dimension, at du kan opleve et ”indirekte moderskab” gennem din datters oplevelser (heldigvis er der ofte også tætte relationer mellem farmor og svigerdatter!).
Som bedstemor har du den fordel, at du har mange års erfaring som mor – og nu igen kan opleve en familieforøgelse med denne erfaring i ryggen. Det at du kan være en støtte for din søn eller datter, opnå glæderne ved at være tæt på et spædbarn – uden samtidig at have ansvaret dag og nat.
Der er udgivet mange bøger om bedsteforældre og børnebørn – temaet er virkelig kommet i fokus. Det skyldes vel også at nutidens bedstemødre har bedre helbred og flere sociale og økonomiske muligheder end tidligere.
Evig ungdom – vor herre bevares!
Mange reklamer henvender sig til modne kvinder på en måde som om det gælder om at være evigt ung. Man må for eksempel ikke have rynker. Jeg synes det er vigtigt at fremhæve, at den modne alder har mange fordele frem for ungdomsårene. Selvfølgelig kan det anbefales at undgå for mange rynker (det bedste råd: beskyt ansigtet mod direkte sollys!).
Nej, det gælder ikke om at være evigt ung. Men det kan stærkt anbefales at holde sig i god fysisk form - mindst 30 minutters motion hver dag (hvor du bliver let forpustet). Og allervigtigst: hold gang i hjernens små grå. Bevar nysgerrigheden, sæt dig ind i nye ting og vær åben, også over for noget der umiddelbart kan virke besværligt eller anderledes.
Henning Kirk er aldringsforsker, læge dr.med. Han har bl.a. skrevet to bøger om hjerne og alder, ”Hjernen bag erfaring” (2004) og ”Huskebogen” (2005).