Fra barn til teenager – om følelser og kærlighed

Fire vigtige ting i en teenagers liv

Teenageårene er kendt for at være en tid, der er fyldt med udfordringer, følelser og konflikter – både for teenageren og for forældrene. Men det er også en tid, der kan være utrolig lærerig og sprudlende for alle parter, hvis bare man ved, hvordan man bedst omgås hinanden, og hvordan man som forælder bedst støtter den unge i de nye situationer.

I overgangen fra barn til teenager og senere ung voksen kan man meget overordnet pege på fire væsentlige områder, der alle har at gøre med børnenes/de unges udvikling af sociale relationer. Som forælder kan det være rart at forstå betydningen af disse områder. Derfor vil artiklen her kort opridse, hvad der sker med den unge i mødet med: Venskaber, den første forelskelse, det første (seksuelle) forhold samt den første oplevelse af tab og sorg, når et kæresteforhold går i stykker:

Annonce (læs videre nedenfor)

1. Venskaber betyder alt

I teenageårene bliver venskaber og kontakter til jævnaldrende stadig mere betydningsfulde, og derfor vælges samvær med forældre og andre voksne ofte fra til fordel for kammeraterne.

At have venner, både de helt nære og en lidt fjernere bekendtskabskreds er meget betydningsfuldt for teenagere. Herigennem lærer de væsentlige sociale færdigheder, de videreudvikler deres selvforståelse, og de får mulighed for at få erfaringer med for eksempel konfliktløsning, valg og grænser. Venskaber styrker følelsen af ikke at være alene, at være afholdt og ønsket.

Forældre og familie er ikke længere tilstrækkelige for teenagernes udvikling og behovstilfredsstillelse. Det betyder dog ikke, at forældre ikke fortsat er af stor betydning som det stabile bagland, man altid kan vende tilbage til, få støtte, omsorg og kærlighed fra.

Gode råd til forældre - hvis vennerne udebliver

Den teenager, der ikke har venner og en omgangskreds er sat udenfor. Det er ikke alene lidelsesfuldt, men indebærer også en trussel for den unges udvikling, idet væsentlige sociale kompetencer, såsom at skabe jævnaldrende fortrolighed, løse konflikter, begå sig i egne sociale rum osv. netop udvikles i de unges egne netværker. Derfor er det meget vigtigt, at forældre støtter deres børns aktiviteter med jævnaldrende og hjælper dem med at udvikle deres eget sociale netværk.

Det kan de f.eks. gøre ved at opmuntre barnet/den unge til at invitere venner hjem eller til at være sammen med jævnaldrende uden for hjemmet, gå til sport el.lign. Forældre kan også 'træne' barnets/den unge til at omgås jævnaldrende ved at foretage sig ting med deres egne venner og børn.

Hvis barnet/den unge er tilbøjelig til at trække sig væk fra jævnaldrendekontakt, viser ængstelighed eller klager over vedvarende mangel på venner kan det skyldes dårlige erfaringer, mobning eller dybereliggende problemer. Tal med barnet/den unge om det og søg eventuelt professionel hjælp.

2. Den første forelskelse

I teenageårene begynder mange unge, men ikke alle, at orientere sig mod unge af det andet køn (eller i nogle tilfælde det samme køn) på nye måder. Venskaberne er fortsat meget, meget vigtige, men i tillæg til disse opstår trangen til noget tættere, mere intimt.

De unge har ingen erfaringer at sammenligne deres oplevelser og reaktioner med. Det føles som noget helt andet end den kærlighed, de har til eller får fra deres forældre.

Forelskelsen kan vende op og ned på alt i en tid. Koncentrationen svigter i skolen, pligterne hjemme glemmes, hjerteveninden forsømmes og interessen for fodbolden eller internetcaféen blegner. Hverdagens gøremål bliver ligegyldige og enhver påmindelse kan føles som irriterende indblanding eller forstyrrelse. En sådan optagethed kan gøre teenageren ganske pirrelig - og ikke særligt nem at omgås for andre.

Nogle unge kan tale med deres forældre om deres kæreste og om deres forelskelse og forvirring. Men en del kan eller vil ikke. Det føles for intimt eller privat, netop fordi det er forældrene. Mange unge er derfor overladt til hinanden på godt og ondt, og til de erfaringer de selv gør.

Gode råd til forældre – når teenageren er forelsket

Tal med barnet/den unge om hvad der foregår, fortæl eventuelt om at du godt kan huske hvor skønt og vanskeligt det var. Vær tilgængelig for kontakt, men pres dig ikke på. De unge skal have lov til at have noget for sig selv.

Hjælp og støt dem i skolearbejdet og i forhold til andre forpligtelser, og prøv at være lidt rummelig, når valget står mellem at være sammen med kæresten og bedstemor. (Der er ikke noget så kedeligt som at have en teenager med til familiesammenkomst, der surmuler hele aftenen og som ustandseligt skal på toilettet for at sms é!) Sig det som det er til bedstemor – denne fase varer ikke evigt!

Kærlig humor virker som regel – mens latterliggørelse kan få den forelskede teenager helt op i ´det røde felt´. Tal desuden aldrig nedladende om teenagerens kæreste.

3. Det første (seksuelle) forhold

De fleste unge er forelskede flere gange, før de begynder at gå i seng med hinanden.

Nogle unge forelsker sig stærkt og alvorligt uden at have lyst til mere intim kropskontakt - endsige sex. De føler sig parate til tæthed og nærhed, men ikke mere. Forelskelse og sex behøver altså ikke gå hånd i hånd.

I forelskelsen oplever unge, foruden seksuelle følelser og kropsreaktioner, nye sider ved sig selv, som kan være overrumplende eller svære at forstå: De føler sig måske overvældet af en pludselig generthed, føler sig meget små, rødmer, stammer, ved ikke, hvad de skal sige. Det gør ondt i maven. De mærker måske en mærkelig trang til at beskytte og forsvare den elskede. Over for andre, for eksempel forældrene, kan de føle sig sarte og sårbare.

Gode råd til forældre – om sex og debut

Den seksuelle lavalder er 15 år. Det betyder, at man fra lovgiverside antager, at unge, der er fyldt 15 år, er i stand til at administrere deres krop og deres følelser, og at de er modne nok til at sætte grænser, beskytte sig mod seksuelt overførte sygdomme, graviditet og så videre. Men slet ikke alle er modne eller parate til det som 15-årige, ligesom der er unge, der, før de er fyldt 15 år, må siges at være det. Den seksuelle lavalder er først og fremmest sat til 15 år, for at forhindre at ældre unge eller voksne misbruger børn.

De fleste teenagere venter med at have egentlig sex til de er omkring 16. Et godt råd at give teenageren er: Vent til du simpelthen ikke kan lade være og husk, at det er hverken vennerne, kæresten, medierne eller andre, der ved, hvornår det er rigtigt for dig!

Der er slet ikke altid overensstemmelse mellem forældres og teenageres mening om disse spørgsmål.. Forældre kan forsøge at forhindre seksuelle forhold, hvilket dog meget sjældent lykkes, hvis den unge for alvor er parat til at indlede et seksuelt forhold. Det mest hensigtsmæssige forældre kan gøre er, at føre en god og omsorgsfuld dialog med deres børn, stå til rådighed i forhold til at besvare spørgsmål og oplyse dem om for eksempel prævention.

4. Første oplevelse af tab og sorg

Det er almindeligt, at de unges kærlighedsforhold ikke varer evigt. De unge har endnu ikke så mange erfaringer at bygge på, og de udvikler sig i rivende fart. Så når unge oplever afvisning og svigt fra kæresten, eller forholdet går i stykker, kan det føles som om hele verden går i stykker.

Ligesom ved forelskelsens start, blegner alt andet i kærestesorgen og bliver ligegyldigt. Og de unge har ofte endnu ikke erfaret, at mennesker kan tåle meget, og at smerte kan blive mindre og afløses af livsmod og glæde.

Når et kærlighedsforhold afbrydes, dukker ensomhedsfølelsen op – og måske tvivlen om eget værd. De fleste teenagere kommer imidlertid gennem sorgen og tabet, vender sig efter en tid mod andre og livet igen, og er blevet nogle erfaringer og ar rigere.

Gode råd til forældre - hvis teenageren er ulykkelig

Efter et brudt forhold kan teenageren i nogle tilfælde blive hængende i tristhed, dårlig selvfølelse, ulyst til skolegang, socialt liv og så videre. En sådan tilstand kan udvikle sig til alvorlige symptomer på mistrivsel såsom selvskadende adfærd, selvmordstanker eller selvmordsforsøg.

Disse meget alvorlige symptomer forekommer typisk hos teenagere, der, før tabet af den elskede, havde andre og tunge ting at tumle med, så som alvorlige familieproblemer, lav selvtillid, rusmiddelproblemer, mobningserfaringer eller mangel på fortroligt og stabilt voksen- og jævnaldrende netværk.

Det er vigtigt, at forældre generelt er opmærksomme og undersøgende i forhold til deres børns trivsel/mistrivsel, og at de ikke bortforklarer mistrivsel eller længerevarende ulykkelighed som værende ´almindelige pubertetsproblemer´.

Søg evt. professionel hjælp

Det kan være hensigtsmæssigt og nødvendigt i de nævnte, mere alvorlige situationer eller hvis man blot er i tvivl, at søge professionel hjælp til teenageren, til forældrene eller til hele familien.

Den professionelle gratis hjælp og rådgivning kan for eksempel findes i PPR, i socialforvaltningen, hos lægen, hos præsten. Afhængigt af hvor familien bor, teenagerens alder og så videre. Har forældrene de økonomiske ressourcer kan de eksempelvis søge hjælpen hos en privatpraktiserende psykolog.

Vil du vide mere?

Du kan finde meget mere viden om emnet ved at søge her:

Børns vilkår for børn og unge Skriv i børnechatten, ring til børnetelefonen og deltag i konkurrencer. Børns Vilkår en privat, humanitær organisation, der i 30 år har arbejdet for alle børn i Danmark, men med en særlig indsats for de børn, som har det svært.
Børns vilkår for forældre Læs om Børns Vilkår, der er en privat, humanitær organisation, som i 30 år har arbejdet for alle børn i Danmark, men med en særlig indsats for de børn, som har det svært.
Sexlinien Sexlinien for Unge er Danmarks største og ældste rådgivning om seksualitet for unge og ældre. Her kan man få anonym rådgivning om seksuelle spørgsmål og problemer, prævention, sexsygdomme, graviditet, nødprævention, abort, forelskelse, seksuelle overgreb, den første gang og meget mere.
Ventilen Ven-til-en er en frivillig organisation, der driver mødesteder for stille og ensomme unge mellem 15 og 25 år. På mødestederne er der andre unge, der kender til problemer med generthed og ensomhed, og nogle frivillige til at sørge for, at der er trygt og hyggeligt.
Livslinien Hvis du er i krise eller overvejer selvmord, så sig det til nogen. Du er ikke alene med dine tanker og følelser. De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene. Og det hjælper at tale om det. Ring eller skriv til Livsliniens rådgivning.

Læs mere om SUND TEENAGER

Sidst opdateret: 26.01.2010