Angst

Hvad er angst?

Angst er et meget hyppigt symptom, som kan ses ved en række psykiatriske tilstande, men også ved visse legemlige (fysiske) sygdomme. Vi skelner mellem frygt, som er reaktionen på en reel trussel og angst, som tilsyneladende kommer ud af det blå og som er helt overdreven i forhold til en reel fare.

Hvornår opleves angst?

Angst kan ses ved en række psykiske sygdomme blandt andet:

Det kan være meget svært at udrede hvilken én af sygdommene man lider af. Det er typisk en opgave for en speciallæge i psykiatri, også kaldet en psykiater.

Angsten kan også fylde mere eller mindre ved de forskellige sygdomme. Ved panikangst er angsten helt central for sygdommen, men ved depression er den et af flere meget ubehagelige og pinefulde symptomer.

Forskellige grader af angst

Der er tilsvarende mange grader af angst. Lige fra et let ubehag, som man måske ikke engang selv opfatter som angst, til svære anfald af panik, hvor man er overbevidst om, at man skal dø.

Angsten kan være tilstede mere eller mindre hele tiden, men med svingninger i intensiteten (som det ses ved generaliseret angst), eller den kan opstå som lyn fra en klar himmel i et svært panikanfald (ved panikangst), der typisk varer minutter og som så er helt væk. Den kan også være til stede, når man er vågen, eller den kan komme som natlige anfald, som vækker én fra søvnen.

Ofte støder der en bestemt komplikation til angsten og det er ”angsten for angsten”. Det betyder, at man indskrænker sin livsførelse, fordi man håber på, at man kan undgå angsten på den måde. For eksempel undgår at gå ud derfra hvor man bor. Derved vinder angsten mere og mere indpas, påvirker ens liv mere og mere og bliver kraftigere og kraftigere.

Hvad er symptomerne på angst

Angst er kendetegnet ved en række meget ubehagelige og skræmmende symptomer: Hjertebanken, man sveder over det hele og ryster på hænderne. Man bliver tør i munden, har måske fornemmelse af åndenød eller ligefrem kvælningsfornemmelse, og ofte er der smerter eller trykken i brystet. Derfor kan anfaldet ligne et hjerteanfald. Man kan føle sig voldsomt svimmel og have kvalme eller uro i maven. Samtidig kan man have dødhedsfølelse eller snurrende fornemmelser i hænder og fødder eller omkring munden.

De sidste symptomer kommer fordi man hyperventilerer og udlufter CO2. Symptomet gør, at man bliver ekstra bange og det forstærker de andre symptomer, idet man ofte vil føle, at ”nu dør man” eller at man mister kontrollen over sig selv og måske bliver sindssyg.

Hvorfor får man angst?

Der kan være mange årsager til angst. Mennesker, der aldrig har følt angst før, kan få det som led i en depression. Hos andre kan tilfældige belastninger oveni en meget stresset periode udløse et angstanfald. Det er ikke så sjældent forekommende, men hos nogle ”bider angsten sig fast”. Det er som om deres krop har lært en ny måde at reagere på, selvom det ikke giver mening for dem. Genetiske forhold spiller en vis rolle, sådan at forstå, at nogle mennesker fra naturens hold har et nervesystem, der reagerer voldsommere på belastninger end andre.

Nogle mennesker udvikler angst, når de bliver udsat for voldsomme begivenheder. Det kan være soldater, der har været i kamp, sygeplejersker, der er blevet overfaldet af en patient eller kvinder, der er blevet voldtaget. Denne type angst kaldes PTSD.

Hvilke typer af angst findes der?

Som nævnt ovenfor kan angst være et symptom på en række sygdomme. Det er derfor vigtigt at få udredt præcis, hvad det drejer sig om.

Det kan også være vigtigt, at lægen undersøger én legemligt og neurologisk samt med blodprøver. Det skyldes, at flere forskellige legemlige sygdomme kan vise sig med angst. For eksempel for højt eller for lavt stofskifte. Lidelser i det indre øre kan også give angst,. fordi svimmelheden er så ubehagelig og man bliver bange for, hvad det er, der er ved at ske med en. Så begynder man at hyperventilere og mærker yderligere skræmmende symptomer, så man eventuelt kan blive fejldiagnosticeret med angst, hvis lægen ikke tænker på disse lidt sjældne tilstande og undersøger det grundigt. Det kan en øre-næse-hals undersøgelse afsløre, hvis man tænker på det.

Hvornår skal man søge læge for angst?

Hvis angsten begynder at påvirke ens dagligdag for eksempel ved at forhindre én i at gøre ting, man gerne vil gøre eller plejede at kunne gøre, så bør man drøfte det med ens læge. Efter undersøgelse kan lægen så henvise til psykolog eller psykiater, hvis han mener, det er nødvendigt.

Hvordan behandles angst?

Det afhænger helt af, hvad der er årsagen bag angsten. Men mange angstlidelser kan kureres med psykoterapi. Hvis det ikke virker, findes der medicinske behandlingsmuligheder. Se under de enkelte sygdomme. Har man for eksempel en depression med medfølgende angst, koncentrerer behandlingen sig om depressionen. Ved ADHD kan der optræde en emotionel instabilitet, som ledsages af angst.

Hvad kan man selv gøre?

Det vigtigste er at få hjælp, hvis man oplever at angsten tager magten fra en, som nævnt ovenfor. Dernæst skal man blive grundigt udredt og få klar besked om, hvad man fejler fra sin læge eller anden behandler. Denne vil som regel give en nogle retningslinjer om, hvad man selv kan gøre. Ved kognitiv terapi vil der ofte være ”hjemmeopgaver”, dvs. ting man skal øve sig på at håndtere på egen hånd. Det vil være meget vigtigt, at man træner så meget som muligt selvfølgelig vejledt af ens terapeut.

Hvad er udsigten for fremtiden, når man har angst?

Det afhænger helt af, hvad der er årsagen til angsten, men i de fleste tilfælde er behandlingen effektiv og man får det bedre igen.

Læs mere om ANGST

Sidst opdateret: 16.03.2020