Børns afførings-inkontinens skyldes ofte forstoppelse

Hos 9 ud af 10 børn, som lider af afføringsinkontinens, skyldes problemet forstoppelse og dårlige toiletvaner.

Når et barn, som ellers er helt fri af bleen, har gentagne uheld med afføring i bukserne, er der tale om afføringsinkontinens. Det kan have store konsekvenser for barnets trivsel, men heldigvis skyldes 9 ud af 10 tilfælde forstoppelse og dårlige toiletvaner, som kan ændres.

Det forklarer Charlotte Siggaard Rittig, som er ledende overlæge på Børne- og Ungeafdelingen på Aalborg Universitetshospital. Hun er uddannet pædiatrisk gastroenterolog, og beskæftiger sig med mave-tarmsygdomme hos børn, herunder afføringsinkontinens, også kaldet fækalinkontinens.

Dårlige toiletvaner betyder, at barnet ikke har en rytme i sine toiletbesøg og ofte ikke kommer på toilettet, når han eller hun egentlig har brug for det. Det kan føre til forstoppelse og senere kan det fastholde forstoppelsen.

Forstoppelse forstyrrer tarmens signalsystem

At forstoppelse kan føre til uheld med afføring i bukserne virker måske ikke logisk, men forstoppelsen sætter kroppens naturlige signalsystem ud af funktion. Charlotte Siggard Rittig forklarer:

Når afføring bevæger sig ned i den sidste del af endetarmen, sender nerver i tarmen besked til hjernen, og man får trang til at komme på toilettet. Når et barn er forstoppet, kan der ofte stå afføring helt nede ved ‘udgangen’, uden at barnet kommer af med det. Tarmen sender fortsat signaler om, at den trænger til at blive tømt, men på et tidspunkt holder hjernen op med at tage notits af den konstante strøm af signaler om at gå på toilettet. På den måde virker advarsels-systemet ikke længere, når der rent faktisk er afføring på vej ud, og det fører til uheld.

Gode toiletvaner bekæmper problemet

Fordi barnet ikke længere mærker trangen til at gå på toilettet, skal toiletbesøg for en tid skemalægges.

De fleste får afføringstrang umiddelbart efter et måltid, og derfor er det oplagt at sætte tid af efter morgenmaden, som i øvrigt er obligatorisk. På den måde mindsker man risikoen for uheld i skolen.

Opstår uheldene ofte på turen hjem fra SFO eller om eftermiddagen mens barnet spiller computer, er det en god idé også at skemalægge et toiletbesøg inden disse aktiviteter.

Barnet skal bruge mindst 10 minutter på toilettet. Tiden foregår uden iPad eller andet, der kan distrahere barnet fra at mærke kroppens signaler. “Toilettet er en arbejdsplads” plejer Charlotte Siggaard Rittig at sige i konsultationen. Sørg for, at barnet sidder godt, eventuelt med en skammel under fødderne, så benene ikke hænger ned og barnet spænder i bækkenbunden. Det er vigtigt, at man roser barnet for at deltage i toilettræningen og ikke for resultatet. Den del har barnet nemlig ikke kontrol over.

Det er meget vigtigt, at forældrene er engagerede og hjælper barnet, for eksempel ved at de står tidligere op om morgenen sammen med barnet, så der er tid til både morgenmad og til at forsøge sig med et toiletbesøg i ro og mag, siger Charlotte Siggard Rittig.

Påvirker barnets trivsel

Charlotte Siggard Rittig understreger, hvor meget afføringsinkontinens kan påvirke et barn. Hun fortæller blandt andet om børn, der var så påvirkede af lidelsen, at de kun ville tale til hende med ryggen til. Når problemet er løst, ser hun meget gladere børn:

Jeg kan tydeligt se forskellen, når de er blevet fri af problemet. De har hundrede gange mere selvtillid. De smiler og stråler, og de glæder sig til at snakke med mig.

Derfor opfordrer hun på det kraftigste til, at man opsøger læge, hvis ens barn har gentagne uheld med afføring i bukserne. Også selv om det ‘kun’ er bremsespor.

Det lugter jo, og det er grund nok til at få kigget på problemet, siger hun.

I klinikken forklarer Charlotte Siggard Rittig altid barnet og forældrene, hvordan tarmen fungerer og hvad der sker, når man bliver forstoppet. Det er vigtigt, at både forældrene og barnet ved, at det ikke er psykisk, understreger hun.

Afføringsinkontinens i tal

Blandt 5-6 årige lider cirka 2-4 procent af afføringsinkontinens.

Problemet er sjældnere hos ældre børn. Blandt 11-12 årige lider 0,75-1,5 procent af afføringsinkontinens.

Tilstanden er hyppigst blandt drenge. For hver seks drenge med afføringsinkontinens, har én pige problemet.

I 9 ud af 10 tilfælde skyldes afføringsinkontinens forstoppelse.

Toiletvanerne får lidt hjælp på vejen

For at give de nye toiletvaner de bedste muligheder for at virke, behandler man samtidig forstoppelsen med afføringsmiddel, der enten tages gennem munden eller som lavement.

Det er også en god idé at sikre flere gode vaner, som forebygger forstoppelse i fremtiden: Mad med kostfibre, motion og tilstrækkeligt med vand i løbet af dagen.

Nye vaner er en lang proces

Når der begynder at være effekt af behandlingen i form af færre uheld, fortsætter man et halvt år frem, inden man langsomt begynder at trappe ud. Udtrapningen indebærer, at man mindsker dosis af afførende middel og at barnet ikke skal overholde toilettiderne lige så præcist, men i højere grad kan gå på toilettet, når barnet mærker trangen.

Med tiden bliver barnet selv i stand til at styre sine toiletbesøg og uheldene vil forsvinde helt.

Andre årsager til afføringsinkontinens

I fem procent af tilfældene skyldes forstoppelse såkaldt anatomiske årsager, for eksempel at anus sidder forkert, at barnet har en infektion, eller at nogle nerver til tarmen ikke er udviklet. Behandlingen vil i så fald rette sig mod disse problemer.

I nogle få tilfælde skyldes afføringsinkontinens, at barnet har en anden tilstand samtidigt, som tager meget af barnets opmærksomhed, for eksempel ADHD eller autisme. Barnet bliver her mindre opmærksomt på kroppens signaler, og så kan uheld opstå.

Sidst opdateret: 23.01.2020