Hvad er blodprop i hjertet?
Hjertet er omgivet af kranspulsårerne, som forsyner hjertemusklen med blod og ilt. Hvis der opstår en blodprop i disse kranspulsårer, stoppes blodtilførslen til et område af hjertemusklen.
Dette giver hyppigst kraftige brystsmerter bag brystbenet ofte med udstråling til venstre arm. Det område, der ikke får blod tilført, går til grunde, hvis ikke blodproppen forsvinder hurtigt igen.
Foto: iStock
Hvad skyldes blodprop i hjertet?
Blodprop i hjertet får man som regel, fordi der i forvejen er åreforsnævring (tidligere kaldet åreforkalkning) i kranspulsåren. De allerfleste mennesker har åreforsnævring i spredte dele af kroppens årer uden at mærke noget til det. Åreforsnævringen starter oftest i 20-års alderen og udvikler sig gradvist med alderen.
Nogle mennesker har symptomer på åreforkalkning i kranspulsårerne i form af hjertekrampe.
Forsnævringen forandrer blodårens oprindeligt glatte inderside. Ujævnhederne kan danne udgangspunkt for en sammenklumpning af blodplader. Hvis mange blodplader klumper sammen, kan de lukke af for blodstrømmen i åren, og dette kaldes en blodprop.
Hvad er symptomerne på blodprop i hjertet?
Blodprop i hjertet kan give flere symptomer:
- De typiske symptomer er pludselig opståede smerter bag brystbenet.
- Der er ofte udstråling af smerterne til venstre arm.
- Smerterne kan også stråle ud til højre arm, hænderne, underkæben, maven, øret eller ryggen.
- Der kan være svær svimmelhed eller besvimelse.
- Der kan være svær åndenød.
Hvad er faresignalerne, og hvordan skal man reagere?
Hvis man pludselig får meget kraftige brystsmerter som beskrevet ovenfor, kan det dreje sig om hjertekramper eller en blodprop i hjertet. Hvis man har hjertekramper ind imellem og får et svært anfald, som ikke svinder af sig selv eller efter nitroglycerin, kan det være tegn på en blodprop.
Ved mistanke om en blodprop i hjertet skal man ringe 112 og fortælle om de akutte symptomer. I reglen vil der herefter blive sendt en ambulance, ofte med en akutlæge eller paramediciner som kan tage et elektrokardiogram/ hjertekardiogram (EKG) og starte medicinsk behandling. Elektrokardiogrammet bliver sendt elektronisk til et af de 4 store hjertecentre, hvor man sammen med hjertelægen kan tage stilling til, om der er behov for en akut ballonudvidelse – eller om det er bedre med medicinsk behandling først. Hvis der skal udføres en akut ballonudvidelse, bliver man kørt eller fløjet direkte til et hjertecenter og i de andre tilfælde kørt til nærmeste sygehus. Det må frarådes, at man selv kører til skadestuen, da man kan blive dårlig undervejs.
Hvad er risikofaktorerne ved åreforsnævring?
Man kender talrige risikofaktorer, som er medvirkende til udvikling af åreforsnævring.
Hvad kan man selv gøre?
Man kan forebygge anfald af hjertekramper ved at tage nitroglycerin før anstrengelse. Men hvis brystsmerterne kommer i hvile, ikke forsvinder af sig selv i løbet af få minutter eller ikke lindres af nitroglycerin, skal man på sygehuset.
På længere sigt kan man nedsætte risikoen for hjertekramper og blodprop i hjertet, fordi de skyldes åreforsnævring. Åreforsnævring er en livsstilssygdom, som i nogen grad kan forbygges ved at ændre på de nævnte risikofaktorer.
Hvordan stilles diagnosen blodprop i hjertet?
For at kunne bedømme om smerterne stammer fra hjertet, vil man blive udspurgt og undersøgt af lægen. Der bliver taget hjertediagram (elektrokardiogram, EKG) og blodprøver. Hvis undersøgelserne tyder på, at brystsmerterne skyldes en blodprop, vil lægen tilbyde akut indlæggelse med henblik på medicinsk behandling og muligvis direkte behandling med ballonudvidelse. I andre tilfælde kan en indlæggelse være nødvendig for yderligere undersøgelse af brystsmerternes årsag, som for eksempel også kan være mavesyre i spiserøret, lungehindebetændelse, muskelsmerter eller andet.
Hvordan behandles blodprop i hjertet?
Så snart man kommer til sygehuset med en blodprop i hjertet, eller nogle gange allerede i ambulancen, får man hjertemagnyl og andet blodfortyndende medicin.
Hvis det drejer sig om en forholdsvis stor blodprop, vil man ofte blive tilbudt akut ballonudvidelsesbehandling (primær PCI). Denne akutte behandling kan på nuværende tidspunkt kun foretages i Ålborg, Århus, Odense og på Rigshospitalet. Patienter, der bliver indlagt på andre sygehuse med en stor blodprop, vil i reglen blive transporteret direkte til et af disse fire hjertecentrene med henblik på akut ballonudvidelse.
Er der tale om en mindre blodprop i hjertet, tilbydes på alle sygehuse medicinsk behandling i form af supplerende blodfortyndende behandling, der gives som indsprøjtninger i maveskindet. Det er vigtigt, at man får behandlingen så hurtigt som muligt efter at man har fået symptomerne. Jo tidligere i forløbet man kommer, jo bedre virker behandlingen.Afhængig af blodproppens størrelse og dens placering i hjertet kan der efterfølgende være behov for forskellig medicin resten af livet.
Læs mere om behandling efter blodprop i hjertet
Hvilke undersøgelser kan foretages efter en blodprop?
Kranspulsåreundersøgelse
Næsten alle patienter får udført en kranspulsåreundersøgelse (Koronararteriografi, KAG) i forbindelse med en blodprop i hjertet. En KAG viser, om der er aflukning med en blodprop, eller om der er forsnævringer. Undersøgelsen udføres ved, at der sprøjtes røntgenkontrast ind i pulsårerne, mens der optages røntgenbilleder. KAG udføres på 11 steder i Danmark.
Ekkokardiografi
Ultralydsscanning af hjertet viser, hvordan hjertet pumper, og i hvor stor udstrækning hjertet har taget skade af blodproppen. Den giver endvidere oplysninger om hjerteklapperne.
Arbejdsforsøg
Udføres først efter udskrivelsen. Undersøgelsen foregår på en kondicykel eller et løbebånd, hvor man løbende får taget et hjertediagram (EKG). Undersøgelsen kan afsløre, om der er områder af hjertet, der lider af iltmangel. Arbejds EKG kan tilbydes patienter som forberedelserne til rehabiliteringsforløbet efter blodproppen.
Udsigt for fremtiden
Fysiske følger
Hvis man har haft en blodprop i hjertet, er der som oftest kommet et ar i hjertets muskel. Hvor der er ar, trækker musklen sig ikke længere sammen. Det vil sige at pumpefunktionen nedsættes. Afhængigt af størrelsen af det ramte område, kan det betyde noget for ens fysiske formåen bagefter.
Små skader vil man oftest ikke kunne mærke bagefter. Store beskadigede områder kan godt nedsætte ens funktionsniveau på lang sigt. Det kan betyde, at man ikke kan præstere så meget fysisk arbejde efter en blodprop, som man kunne før. En ultralydsscanning af hjertet (ekkokardiografi) før udskrivelsen kan fortælle lægen, hvor meget hjertemusklen har taget skade.
Lige efter en blodprop i hjertet vil næsten alle føle sig mere træt end vanligt. Man vil have brug for mere søvn, ofte også en middagslur. Denne træthed kan vare fra få uger til halve til hele år.
Psykiske følger
Efter en blodprop i hjertet kan man få en periode, hvor man er nedtrykt og ikke føler, at man kan magte så meget psykisk. Mange er bange for, at de skal få et tilbagefald, og denne angst kan godt påvirke ens humør. Hvis man er psykisk slået ud efter en blodprop, er det vigtigt at tale med andre om det. Først og fremmest ens ægtefælle/samlever eller en god ven. Ens praktiserende læge eller gode bekendte kan også benyttes. At tale om ens bekymringer hjælper med at komme nemmere igennem den svære periode.