Depression

Fakta om depression

• Omkring 17% af alle danskere (det vil sige omkring 1 million danskere) rammes af en moderat til svær depression i løbet af deres liv.
• Depression kan udløses af mange forskellige ting, for eksempel stress og andre psykologiske belastninger.
• Symptomerne på depression varierer. Nogle vil opleve at føle sig triste hele tiden, mens andre vil opleve at have svært ved at føle noget som helst overhovedet. .
• Depression kan behandles med samtaleterapi og medicin. I de allersværeste tilfælde kan man vælge at behandle med elektrochok. 

Vis mindre

Hvad er depression?

Depression er en psykisk lidelse, som er præget af følelser som tristhed, ligegyldighed og håbløshed. Depression er en meget almindelig og meget ubehagelig sygdom, som mindsker livskvaliteten væsentligt. Den kan ødelægge livet både socialt og arbejdsmæssigt, og den kan bringe ens liv i fare på grund af selvmordsrisikoen.

Omkring en million danskere bliver ramt af en moderat til svær depression i løbet af deres liv.

Endnu flere oplever mildere former for depression. På en tilfældig dag vil mellem 100.000 og 200.000 danskere have en depression.

Depression: Tegn og symptomer

Nogle mennesker med depression føler sig kede af det eller triste til mode, mens andre har svært ved at føle noget overhovedet. Det er, som om deres følelser er lammede. De føler sig ofte uhyre trætte og har umådeligt svært ved at tage sig sammen til noget som helst.

Appetitten er under en depression ofte nedsat. I enkelte tilfælde ses det modsatte - stærkt forøget appetit specielt efter kulhydratrige madvarer. Det ses specielt ved den såkaldte vinterdepression.

En person med depression plages ofte af skyldfølelse og selvbebrejdelser over ikke at slå til eller over ting, vedkommende har gjort forkert på et tidligere tidspunkt. Nogle har svært ved at falde i søvn, eller også vågner de mange gange i løbet af natten. Man kan også have en særdeles pinefuld indre uro, rastløshed og angst, som gør, at de ikke kan finde hvile.

Selvmordstanker

På grund af disse symptomer kan den deprimerede føle, at døden ville være en befrielse, eller at man ligefrem ikke fortjener at leve. Selvmordstanker ses ofte og bør altid tages meget alvorligt. Omkring 10-15 procent af de svært deprimerede begår selvmord på et tidspunkt, hvis de ikke får behandling.

Hvorfor får man depression?

Moderne forskning tyder på, at depression skyldes, at der kommer ubalance i samarbejdet mellem forskellige hjernecentre. Det kan ske på mange forskellige måder. For eksempel vil stress og forskellige psykologiske belastninger, vi er udsat for, påvirke denne balance. Hvis belastningen varer ved gennem længere tid, og man er specielt sårbar over for dette - hvilket blandt andet er genetisk bestemt - kan tilstanden videreudvikle sig til depression.

Alvorlige belastninger i barndommen, for eksempel seksuelt misbrug, kan også sætte sig sine spor i hjernens stresshåndteringssystem, så man bliver mere følsom for stress og lettere udvikler angst og depression som voksen.

Andre tilstande, der kan bringe uorden i hjernens funktion og derved medføre depressioner, er bestemte legemlige sygdomme, visse former for medicin samt misbrug af amfetamin og ecstasy. De seneste år er man også blevet opmærksom på, at betændelsestilstande i kroppen kan spille ind, ligesom ændringer i ens tarmflora (mikrobiomet) kan spille en rolle. Bakterierne i tarmen er i virkeligheden en gigantisk kemisk fabrik, som bl.a. fremstiller stoffer, som går ind i hjernen og påvirker dennes funktion på godt og ondt.

Gentagne depressioner

Hvis man én gang har haft en depression, skal der meget mindre til at udløse det næste tilfælde, og til sidst kan depressionen komme næsten af sig selv. Det var det, man før 1994 kaldte den endogene ("indefra kommende") depression. Denne betegnelse bruges dog ikke længere. Det er således sjældent, at man kun har en depression i løbet af ens liv.

Hvem lider af depressioner?

Undersøgelser fra forskellige kulturer og lande viser, at behandlingskrævende depression er nogenlunde lige udbredt fra land til land. Omkring tre-fire procent af befolkningen er på et givet tidspunkt deprimerede. En tredjedel har let depression, en tredjedel moderat og en tredjedel svær depression.

Depression hos kvinder og mænd

Kvinder rammes dobbelt så hyppigt som mænd. Det er der flere sandsynlige forklaringer på. Meget tyder på, at kvinder biologisk er mere følsomme for stress end mænd. Og stressbelastninger går meget hyppigt forud for en depression. Man har også overvejet, om det er fordi kvinder er bedre end mænd til at bede om hjælp, når de har det dårligt. Der er også nogle der mener, at mænd udvikler særlige symptomer, der gør, at diagnosen er sværere at stille. Men det spiller formentligt en mindre rolle.

Det afgørende er formentlig, at kvinder er hårdere belastet i vores samfund i dag, fordi de udover deres eget arbejde i mange tilfælde også står med det endelige ansvar for familiens forhold – trods ligestillingen.

De sværeste depressioner optræder interessant nok lige hyppigt hos de to køn.

Hvordan stilles diagnosen depression?

Danmark indførte i 1994 Verdenssundhedsorganisationen WHOs definitioner af de forskellige psykiske sygdomme. Nedenfor er gengivet definitionen på en depression, der kan kræve behandling.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at disse kriterier kræver betydelig lægefaglig erfaring at bruge korrekt. Om der er tale om en depression afhænger nemlig af sværhedsgraden af symptomerne. Vi kan alle gå og have nogle af nedenstående symptomer i lettere grad ind imellem. Men for at de 'tæller med', skal man have dem hver dag eller næsten hver dag hele dagen gennem mindst 14 dage.

Mindst to af følgende symptomer:

• Følelse af nedtrykthed.
• Markant nedsat lyst/interesser.
• Reduceret energi, svær træthed.

Samt mindst to af følgende:

• Nedsat selvtillid eller selvfølelse.
• Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse.
• Tanker om død eller selvmord.
• Tænke- og koncentrationsbesvær.
• Svær indre uro eller modsat: hæmning.
• Søvnforstyrrelser.
• Betydningsfulde ændringer i vægt eller appetit.

Opfylder man to af de første kriterier og to af de næste, har man en mild depression. Denne skal ikke nødvendigvis behandles.

Til en moderat depression hører mindst fire af symptomerne fra den anden gruppe.

En svær depression har alle tre symptomer fra første gruppe og fem af symptomerne fra sidste gruppe. I de to sidstnævnte tilfælde anbefales enten psykoterapeutisk behandling og evt. antidepressiv medicin. Jo sværere depressionen er, jo vigtigere er den medicinske behandling.

Symptomer på depression kan blandt andet være nedtrykthed, reduceret energi og svær træthed. 

Hvad er normale og unormale reaktioner?

Det er meget vigtigt at afgrænse depressioner i forhold til normale stemningsudsving, som vi alle kan opleve det for eksempel i forbindelse med sorg og krise. Vi kan alle være triste og kede af det i perioder. Men hvis det står på mere end 14 dage, og der er flere af de ovennævnte symptomer, tyder al erfaring på, at det drejer sig om noget mere omfattende, hvor man kan have brug for professionel hjælp. Specielt hvis vores arbejdsevne påvirkes, eller forholdet til andre mennesker påvirkes i sværere grad.

Vurderingen af dette bør foregå hos egen læge. Lægen vil ofte kende patienten og dennes familie i forvejen. Samtidig er lægen tilpas 'udenforstående' til at kunne vurdere situationen nøgternt.

Hvordan behandles depression?

Behandlingen bør ideelt set tilpasses sværhedsgraden af sygdommen. Depressioner udgør nemlig et spektrum fra ret milde former til svære livstruende sygdomme.

Ved de milde til moderate former er bestemte typer for samtaleterapi effektive.

Ved svære former vil det være urimeligt ikke at kombinere samtalerne med medicinsk antidepressiv behandling for hurtigt at få symptomerne under kontrol. Antidepressiv medicin virker stort set lige så godt som psykoterapi, men hurtigere end dette.

De allersværeste depressioner kan behandles med elektrochok.

Hvordan forebygger man nye depressioner?

Der er høj risiko for, at depressioner vender tilbage. Det er derfor meget vigtigt at forebygge sygdommen.

Det sker først og fremmest ved ikke at stoppe for tidligt med behandlingen. En tommelfingerregel siger, at man skal fortsætte mindst et halvt til et helt år med behandlingen, efter man er blevet rask - hvis det vel at mærke er ens første depression.

Ved tilbagevendende depressioner kan endnu længere tids behandling være vigtig.

Psykoterapi kan også virke forebyggende og nogle gange endog så effektivt, at man kan undvære antidepressiv medicin. Særligt såkaldt mindfulness er vist at være effektivt til at forebygge nye episoder af depression.

Hvad skal man være opmærksom på?

Depressioner kan som nævnt udvikles som følge af en lang række legemlige sygdomme. Derfor vil lægen ofte spørge ud om andre ting end lige de symptomer, som er nævnt ovenfor. Nogle gange vil lægen supplere med en kropslig undersøgelse og nogle blodprøver.

Depression kan til forveksling ligne demensudvikling. Det er selvfølgelig meget vigtigt at skelne skarpt mellem de to tilstande. Jo ældre patienten er, desto sværere og des vigtigere – og sværere - er denne problematik.

Hvis depressionen er ledsaget af angstanfald, bliver den ofte misfortolket, fordi der fokuseres på angsten. Derved kan alvorlige symptomer som for eksempel selvmordstanker blive overset, og der kan blive iværksat en forkert behandling.