Børns diabetes (sukkersyge)

Hvad er diabetes?

Børn rammes næsten altid af den type diabetes, som kaldes type 1 diabetes, der skyldes ødelæggelse af bugspytkirtlens beta-celler, der står for insulinsekretionen. Der er generelt lige mange piger og drenge, som får sygdommen. Børnediabetes kan opstå fra fødslen. I dag er der i Danmark cirka 2800 diabetikere under 18 år, og der kommer hvert år cirka 550 nye tilfælde til.

Hvorfor får man diabetes?

Årsagen til sygdommen er ikke klarlagt, men den skyldes formentlig både arvelige og ydre vilkår som infektion og andre miljøforhold. Der opstår flere tilfælde af type 1 diabetes i vinterhalvåret.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er symptomerne?

Diabetes opstår typisk i forbindelse med en infektionssygdom og feber, og udvikler sig med symptomer i løbet af få dage til uger. Symptomerne er:

  • træthed

  • uoplagthed

  • tørst

  • hyppig vandladning

  • nedsat appetit og vægttab

  • svampeangreb (kløe) i skridtet

  • man har nemmere ved at få infektioner i huden eller munden

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Får lægen mistanke om diabetes vil det første være at måle blodsukkeret. Har man diabetes vil blodsukkeret typisk ligge meget højt. En værdi på over 11 mmol/l er diagnostisk for diabetes, hvis man samtidig har symptomer som anført ovenfor. Samtidig med at der måles blodsukker, vil man ofte også måle blod-ketoner og er disse forhøjede tyder det på, at barnet har udviklet en diabetisk syreforgiftning. Næsten alle børn med ny-opdaget diabetes vil blive indlagt til opsat af insulinbehandling og øvrig behandling og vejledning.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad kan barnet selv gøre?

Kost

Det er vigtigt at spise en sund og varieret kost med mange fibre og langsomt omsættelige sukkerstoffer (kulhydrater) i form af groft brød og andre fuldkornsprodukter.

Kostindtaget er afhængigt af barnets alder og vægt, og fastsættes i samråd mellem en diætist og forældrene. Kosten er desuden afhængig af barnets fysiske aktivitet. For eksempel må der gives ekstra brød, juice og andre kulhydrater i forbindelse med sportsaktiviteter.

Tre hovedmåltider og to til tre mellemmåltider anbefales. Hele familien bør spise den samme kost. I modsætning til tidligere, hvor man troede, at slik var skadeligt, er det ikke længere totalt bandlyst. Har man først fået en forståelse for mekanismerne bag insulinvirkningen og fødeindtagelsen, kan det godt lade sig gøre en gang imellem at indtage slik ved samtidig at give ekstra insulin.

Der ydes økonomisk støtte fra det offentlige til kosten og til hjælpemidler, som blodsukkerapparat og andet. Der kan også gives tilskud til forældreorlov ved diabetes-debut.

Fysisk aktivitet

Indbyg fysisk aktivitet i barnets dagligdag. I forbindelse med gymnastiktimer i skolen eller i fritiden er det som regel nødvendigt med en reduktion af den vanlige insulindosis og/eller indtagelse af ekstra kulhydrat. Fysisk aktivitet indebærer en risiko for udvikling af lavt blodsukker , hvorfor barnet skal have sukker på sig til behandling af dette.

Hvad forældre selv gøre?

Det er et stort arbejde at lære om diabetes, både for barnet og for forældrene. Man skal lære en række ting om kroppens funktion og mange praktiske ting omkring kost, blodsukkermåling og insulin, således at både barne- og familielivet bliver normalt igen. For at lære disse ting bør man knytte sig til det professionelle behandlerteam, der findes på hospitalets børneafdeling. Det er vigtigt at benytte sig af de tilbud, der er om støtte, og specielt at få den undervisning, der skal til, så man så hurtigt som muligt lærer, hvad det vil sige at have et barn med diabetes.

Følgende punkter er alle vigtige:

  • Kend symptomerne på for højt og for lavt blodsukker .

  • Mål blodsukkeret regelmæssigt og lær barnet at gøre dette, når det er muligt.

  • Barnet skal lære at give sig selv insulin-indsprøjtninger , så snart det er muligt.

  • Der skal altid være sukker i nærheden, så lavt blodsukker (insulinføling) kan behandles.

  • Gå regelmæssigt til læge og diabetessygeplejerske.

  • Søg læge, hvis barnet får anden sygdom.

  • Informér skole og omgangskreds om barnets diabetes og specielt om symptomerne på lavt blodsukker.

  • Søg støtte fra Diabetesforeningens børnegrupper og benyt Diabetesforeningens øvrige tilbud om information.

Udsigt for fremtiden

Man skal tilstræbe, at barnet har blodsukkerværdier nær det normale for at forebygge udviklingen af skader på øjne og nyrer, som kan ses fra pubertetsårene og frem. Det tilrådes at gå til regelmæssig kontrol i børnediabetes-ambulatorierne, mindst hver tredje måned.

Da diabeteskomplikationer først optræder efter en del år med diabetes, foretages en undersøgelse for udvikling af diabetiske senkomplikationer oftest først i 9 og 12 års alderen og derefter ved årlige undersøgelser. De består i undersøgelse for indhold af protein i urinen og undersøgelse af øjenbaggrunden. Tidlige øjenforandringer er ikke skadelige for synet, men senere kan der være behov for laserbehandling og anden moderne behandling for at undgå at synsnedsættelse eller blindhed udvikles.

Hvordan behandles diabetes hos børn?

Diabetes hos børn behandles altid med insulin og diabeteskost. Lige efter diagnosen kan man dog opleve en kortere periode (op til et år), hvor barnet kun skal have en meget lille insulindosis eller slet ingen (honeymoon perioden). Alle ender dog med at skulle have insulin.

Er barnet meget lille (under syv år) gives insulinindsprøjtningerne af forældrene, men barnet skal, så snart det er muligt, selv lære at tage insulinen. Den gives i underhuden enten i låret eller på maven, men kan også gives andre steder, hvor der er meget underhud.

Insulinbehandlingen kan variere fra for eksempel en blandingsinsulin (Mixtard eller NovoMix) givet morgen og aften, til behandling med hurtigtvirkende insulin til måltider og langtsomtvirkende insulin til natten. Insulinet gives stort set altid med insulinpen, der nu findes i flere forskellige, farvestrålende 'børnevenlige' udgaver.

Over de seneste år er flere og flere både mindre og større børn sat i behandling med insulinpumpe. Ved denne behandling ”pumper” pumpen automatisk (efter pumpen er indstillet af barnet eller behandlerne) insulin ind hele tiden, så kroppens basale behov for insulin dækkes og til måltiderne aktiveres pumpen til at give en større bolus af insulin, der har til formål at dække det behov, der er for insulin i forbindelse med måltidet.

Nogle børneafdelinger har fået så stor succes med insulinpumpebehandlingen, at de starter med insulinpumpebehandlingen hos barnet med ny-opdaget diabetes. Oftest kombineres insulinpumpebehandlingen med sensor-glukosemåling, hvor barnets blodglukose måles kontinuerligt og angives på et display på pumpen, så både barnet og forældrene kan følge blodsukkerændringer over dagen og natten.

Læs mere om DIABETES

Sidst opdateret: 03.03.2020

Medicin som kan anvendes