Ved en forbrænding forstår de fleste en skade på huden efter kontakt med ild eller varme. Det kaldes også brandsår. Forbrændinger forekommer også som følge af skade fra elektricitet, stråling og ætsende kemikalier. Man skelner mellem:
Førstegradsforbrænding : Huden er rød og smertende (svarer til en solskoldning).
Andengradsforbrænding : Skaden går dybere, der kommer vabler.
Den øjeblikkelige behandling går ud på at begrænse skadens omfang og forhindre, at forbrændingsgraden bliver værre.
Vand, vand, masser af vand.
Det forbrændte sted skal nedkøles. Skyl derfor så hurtigt som muligt med rindende kølig postevand, men ikke så koldt at det er ubehageligt (vandet skal være ca. 18-19 grader). Skyl mindst en time og derudover, indtil det ikke gør ondt, når man holder op med at skylle. Skylning længere end fire timer er dog unødvendigt.
Førstegradsforbrændinger kræver ingen behandling.
Forbrændinger større end en håndflade.
Forbrændinger i ansigt på hals, på hænder og i skridtet.
Alle tredjegradsforbrændinger.
Vær opmærksom på, at det kan være svært at se forskel på en anden- og en tredjegradsforbrænding.
Ved transport til læge skyl om muligt fortsat med vand, eller brug pjaskvåde rene håndklæder.
Stik ikke selv hul på blærerne.
Brug aldrig brandsårssalver eller andre gamle husråd - vand er det eneste rigtige.
Huden mister ved forbrænding sin beskyttende evne over for omgivelserne, så der er en meget stor risiko for, at der kommer infektion. Det er derfor vigtigt, at brandsårene vaskes grundigt indenfor de første seks timer, og at sårene holdes rene, indtil de heler op.
Er der tegn på betændelse, det vil sige voksende rødme, hævelse, varme og dunkende smerter efter et par dage, søg da læge.
Ved svære forbrændinger kan der komme ar.
Hold små børn væk når du steger, koger eller griller.
Hæld aldrig brændbare væsker på en tændt grill. Stikflammen giver større skader, end du tror.
Sidst opdateret: 14.07.2015