Annonce

Kighoste

Hvad er kighoste?

Kighoste kan stadig være en alvorlig sygdom, hvis man får den før to-års-alderen og især før seks-måneders-alderen. De helt små børn har nemlig ret snævre luftveje, hvor sejt slim kan hobe sig op og give problemer med at trække vejret. Samtidig kan de langvarige hosteanfald medføre, at barnet får for lidt ilt.

Heldigvis er alvorlig kighoste blevet en ret sjælden sygdom takket være forebyggelse mod smitte via et effektivt vaccinationsprogram. Før vi startede med vaccination mod kighoste i Danmark, fik tre ud af fire børn svære kighosteanfald, og omkring 10 børn døde af sygdommen hvert år.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvem rammes af kighoste?

I dag er det kun få procent af de danske børn, som får kighoste, der får sygdommen i en alvorlig udgave. Til gengæld er der en del større børn og voksne, som får milde tilfælde af kighoste uden at vide, hvad de fejler. Det skyldes, at hverken vaccination eller sygdom giver livslang immunitet, og større børn og voksne kan derfor udgøre en smitterisiko for helt eller delvis uvaccinerede spædbørn.

Kighoste optræder typisk med egentlige epidemier med 3 til 5 års mellemrum, også i velvaccinerede befolkninger. De to seneste epidemier i Danmark var i 2016 og igen i 2019/20, hvor der blev registreret et rekordhøjt antal tilfælde. Epidemien aftog dog meget hurtigt efter nedlukningen af landet den 11. marts 2020, og i 2021 har der været et rekordlavt antal tilfælde.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er årsagen til kighoste?

Kighoste skyldes en bakterie (Bordetella pertussis) og regnes for at være den mest smitsomme bakterieinfektion, vi har herhjemme. Har et barn fået sygdommen, vil 9 ud af 10 kontakter blive smittet, hvis de ikke tidligere har haft sygdommen eller er vaccineret. Det gælder også de helt spæde børn, som ikke dækkes af beskyttende antistoffer fra moderen, og som er for små til at have opnået fuld beskyttelse via vaccination. Det er specielt for denne sygdom, fordi de yngste spædbørn normalt er modstandsdygtige over for smitte med andre børnesygdomme.

Smitten overføres ved dråbeinfektion, for eksempel ved hoste eller nys. Er man i stue med en, der har kighoste, kan man godt regne med at blive smittet, hvis man ikke tidligere har haft sygdommen eller er vaccineret. Både tidligere smittede og tidligere vaccinerede kan dog godt få infektionen igen, hvis deres antistoffer er faldet under det beskyttende niveau.

Da specielt større børn og voksne kan have milde tilfælde af kighoste uden at vide det, er det en god regel, at alle forkølede og hostende personer bør holde sig væk fra uvaccinerede spædbørn.

Annonce (læs videre nedenfor)

Vaccination og immunitet

Man regner med, at vaccination beskytter minimum fem til seks år, men helt op til ti år, mens overstået kighostesygdom giver en tilsvarende beskyttelse. Det er dog vigtigt at vide, at vaccinen ikke er 100 procent effektiv, hvorfor der også ses kighoste blandt fuldt vaccinerede børn. Disse vil dog typisk have et mildere forløb.

Både efter vaccination og efter overstået infektion, svinder modstandskraften mod sygdommen med årene. Man kan altså godt på et senere tidspunkt risikere et nyt, lettere tilfælde af kighoste, hvis man igen udsættes for smitte.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke symptomer er der på kighoste?

Inkubationstiden - tiden der går, fra man bliver smittet, til sygdommen bryder ud - varierer fra 5 til 15 dage, men kan også være endnu længere. Sygdommen starter med en til to ugers forkølelse og let hoste. Først derefter kommer den typiske hoste med gentagne hostestød, til lungerne er tømt for luft, efterfulgt af en dyb indånding, som under passagen gennem struben fremkalder en hivende, kigende lyd. Det er denne lyd, sygdommen har fået navn efter. Der ophostes sejt slim, og i nogle tilfælde kan der også være opkastninger. I de fleste tilfælde er temperaturen normal. Større børn og voksne har typisk milde symptomer og ingen kigen. Dette kan også være fraværende hos de mindste spædbørn, som i stedet kan blive blå grundet iltmangel.

Hosten er frygtelig, såvel for det barn, det går ud over, som for forældrene, der ikke har mange muligheder for at gribe effektivt hjælpende ind. Hosteanfaldene kan optræde helt op til 30 til 40 gange i døgnet. Først efter seks til otte uger er der sikre tegn på, at kighosten er ved at gå over. Barnet vil dog som oftest ikke kunne smitte andre efter cirka 3 ugers sygdom.

Smitteperiode

I hele perioden, fra de første nys i forkølelsesstadiet og op til seks uger efter hostens frembrud, kan barnet smitte. Dog er risikoen langt overvejende til stede i de første to til tre uger af sygdomsperioden.

Smitteperioden kan nedsættes ved behandling med antibiotika, således at man er smittefri efter cirka fem dages behandling. Antibiotika har derimod kun meget begrænset effekt i forhold til at nedsætte sygdomsvarigheden.

Hvordan stiller lægen diagnosen kighoste?

Hvis der er mistanke om kighoste, kan din læge foretage en podning fra næsesvælget og sende den til såkaldt PCR-undersøgelse, hvor man undersøger for bakteriens genetiske materiale. PCR-undersøgelse er hurtigere end den tidligere metode med dyrkning af bakterien, men kan være falsk-negativ, hvis sygdommen allerede har varet i mere end to til tre uger.

I denne situation kan man undersøge for aktuel eller nylig kighosteinfektion ved at måle antistoffer i blodet. Dette kræver dog, at barnet er mindst 8 år, da der ellers kan være en tilbageværende effekt af de tidligere børnevaccinationer.

For børn under to år skal sygdommen anmeldes som en del af overvågningen af alvorlige sygdomme til både Styrelsen for Patientsikkerhed og til Statens Serum Institut. Det laboratorium, der påviser kighoste, har desuden pligt til at indberette tilfældet til kighostelaboratoriet på Statens Serum Institut, uanset hvor gammel patienten er. I praksis er overvågningen i dag baseret på udtræk for den nationale mikrobiologi database (MiBa).

Hvordan behandles kighoste?

Der findes ikke nogen egentlig effektiv medicinsk behandling. Spædbørn og mindre børn med andre sygdomme, som for eksempel astma kræver konstant overvågning, hvilket - i hvert fald for en tid - foregår bedst på hospitalet.

Virkningen af antibiotika er ikke overbevisende i forhold til at reducere sygdomsforløbet. Men man kan forsøge visse antibiotika (for eksempel azithromycin eller clarithromycin) tidligt i sygdomsforløbet for at forkorte smitteperioden. Den vigtigste grund til at behandle med antibiotika er netop for at nedsætte smitteperioden.

Se også vagtlægen om antibiotika.

Hvilke komplikationer kan der opstå?

Ud over at kighosteanfaldene er meget ubehagelige, kan der støde komplikationer til. Først og fremmest fra lungerne med bronkitis og lungebetændelse. Men også fra ørerne med mellemørebetændelse fremkaldt af andre bakterier, som benytter lejligheden til at "mase sig på". Ved komplikationer kan der komme feber. Det er vigtigt at være opmærksom på, at sygdommen kan ændre sig. Tilstøder der komplikationer, vil man ofte behandle med antibiotika.

Hvordan forebygges smitte?

Det er vigtigt at hindre smitte i at brede sig og især at sikre de helt små børn så godt som muligt mod kighoste. Særligt når det gælder de små børn i institutionerne. Forholdsreglerne er:

  • Børn over ét år må godt optages i institution, selvom de ikke har haft kighoste eller er vaccinerede, men forældrene bør underrettes om smitterisikoen.

  • Børn og personale med kighoste hjemsendes, til de ikke længere er smitsomme (efter 5 dages behandling med antibiotika). Børn med kighoste, som i øvrigt ikke virker syge, må dog gerne komme i institution eller skole i den periode, hvor der stadig er en vis smitterisiko, det vil sige 3 uger efter start af hosten. Dette skyldes, at langt de fleste andre børn er vaccinerede. Børn må dog ikke modtages, så længe hosteanfaldene giver udtalt vejrtrækningsbesvær eller opkastninger.

  • Optræder der kighoste i en børneinstitution, skal alle børn under ét år afvente optagelse eller hjemsendes, dog ikke børn, der har haft sygdommen eller er vaccineret mindst to gange med mindst otte ugers mellemrum.

  • Hvis der optræder kighoste i hjemmet hos børn eller personale kræves ingen særlige forholdsregler i forhold til institutionen, men det kan være nødvendigt at give forebyggende med antibiotika til medlemmer af husstanden for at forebygge smitte til modtagelige spædbørn/bryde smitten i familien.

  • Der vaccineres i 3-måneders-, 5-måneders-, 12-måneders- og 5-års-alderen. Efter den første vaccination er beskyttelsen meget lav. Efter to vaccinationer er man beskyttet i cirka 50 procent af tilfældene. Først efter tredje vaccination er beskyttelsen oppe på 70 til 80 procent. Formålet med revaccination i 5-års-alderen er dels at forlænge beskyttelsen hos den vaccinerede, men også derigennem indirekte at beskytte mindre søskende mod sygdommen. Kighoste kan også ses blandt fuldt vaccinerede børn. De børn, som får kighoste, selvom de er blevet vaccineret, får dog et kortere og mildere forløb af sygdommen.

  • I forbindelse med epidemien i 2019/20 blev der indført et midlertidigt tilbud til gravide om gratis vaccination mod kighoste. Antistoffer fra den gravide vil herefter passere over i barnet og give en vigtig beskyttelse i de første tre måneder, indtil barnet selv kan vaccineres. Programmet har været forlænget flere gange og er aktuelt gældende til udgangen af 2022. Sundhedsstyrelsen vil vurdere, om tilbuddet eventuelt skal gøres permanent.

Udsigt for fremtiden

Forebyggelse via vaccination er det vigtigste tiltag til at forhindre smitte, både for den enkelte og for samfundet. Det tilrådes, at alle børn vaccineres mod kighoste, medmindre der foreligger en medicinsk begrundelse for at lade være med at vaccinere. Moderne kighostevacciner (acellulær) har langt færre bivirkninger end tidligere anvendte helcelle-vacciner, som ikke er anvendt i Danmark siden 1997. Igennem de seneste ca. 10 år har der været en stigende andel af unge og voksne med kighoste, men dette skyldes til dels nye metoder til at påvise infektionen senere i forløbet (antistoffer i blodet). Det kan blive relevant i fremtiden at tilbyde revaccination til teenagere og måske også til særlige grupper blandt voksne.

Læs mere om INFEKTIONER I LUFTVEJENE

Sidst opdateret: 02.05.2022

Annonce