Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Bruskskader - og \"mus\" i knæet

Bruskskader kan opstå pludseligt eller gradvist. Det vil primært udløse smerter, når man belaster knæet. Bliv klogere på bruskskader og mus i knæet her.

Opdateret: 7. September 2023

Fakta om bruskskader i knæet

  • Bruskskader kan opstå som følge af slid eller pludselig overbelastning.

  • Hvis et stykke brusk har slået sig løs i knæet, kalder man det for en ”mus”.

  • Det primære symptom vil være smerter ved belastning af knæet. Mus i knæet kan desuden give en fornemmelse af aflåsning af knæet.

  • Ved en mindre bruskskade, skal knæet aflastes for en periode. Større skader kan kræve operation.

Hvad er bruskskader og mus i knæet?

Bruskskader er skader, der opstår som følge af slid eller som følge af en pludselig overbelastning af brusken.I nogle situationer vil et lille område af brusken være trykket i stykker, men fortsat sidde på plads.

Andre gange kan et stykke brusk være slået helt af, eventuelt sammen med et lille stykke af den underliggende knogle. Hvis man slår et stykke brusk/knogle løs, kan det smutte rundt inde i knæet. Det er hvad, man kalder en ”mus”. Mus kan dog også opstå med alderen, uden at man har haft en egentlig skade.

Bruskskader kan opstå samtidigt med andre skader i knæet (fx menisk eller korsbåndsskade), hvis der er tale om et traume/uheld.Brusken har ikke nogen blodforsyning, og derfor kan skader i brusken have svært ved at hele.


Hvad er brusk?

Brusk (cartilago) er en form for støttevæv, der kan modstå belastninger fra tryk, som i f.eks knæet når man går, løber m.v.Der findes ledbrusk i alle led.

Brusken er placeret oven på knoglen og er glat på overfladen, samtidig med at den let giver efter. Det medvirker til, at leddet kan bevæges let og glat, idet den forhindrer knogleenderne i at støde mod hinanden.

Bruskskader kan både opstå pludseligt og gradvist

Foto: IStock

Hvorfor får man bruskskader og mus i knæet?

Bruskskader opstår som regel ved en større belastning på knæet, når knæet er bøjet i mere eller mindre grad. I den position er knæet så bevægeligt, at knoglerne kan støde sammen/vride mod hinanden. En bruskskade kan også opstå ved, at man f.eks. springer ned på (over-)strakt knæ. Man kan på denne måde beskadige brusken og eventuelt også den underliggende knogle.

Nogle mennesker får med alderen nogle små udbygninger på kanten af leddet (osteofytter). Et sådant stykke kan også brække af og blive til en mus, uden man har haft en egentlig skade. Man kan danne nogle små brusk-/kalkstykker, der ligger løst i knæet. Nogle mennesker danner faktisk ganske mange mus.

Bruskskader kan også opstå ved belastning over tid. Disse skader betragtes som slidgigt.

Hvad er symptomerne på bruskskader og mus i knæet?

Hvis man kun har en isoleret skade på brusken, dvs. ingen meniskskader m.m oveni, vil symptomerne primært være smerter ved belastning.Nogle gange vil smerterne særligt komme, når man belaster knæet i bestemte positioner, afhængigt af hvor skaden sidder.

Der kan også komme hævelse i forbindelse med aktivitet. Eventuelt kan man have en fornemmelse af skurren eller ujævnhed i knæet, når man bøjer og strækker knæet.

Hvis der er tale om en mus i knæet, kan denne af og til komme i klemme og udløse smerter eller give en direkte fornemmelse af aflåsning af knæet. Aflåsningen af knæet kan være vanskelig at skelne fra de aflåsninger, der kan komme ved meniskskader.

Man kan også have en fornemmelse af, at ”noget klikker” i knæet, ligesom der kan være let hævelse af knæet.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Først og fremmest lytter lægen til din sygehistorie:

  • Hvordan er skaden opstået?
  • Hvad er symptomerne?
  • Hvor længe har symptomerne stået på?

En bruskskade kan være vanskelig at diagnostisere ved en almindelig knæundersøgelse, men en sådan undersøgelse kan give en formodning om en eventuel skade i brusken.

Der findes flere forskellige måder at konstatere en skade i brusken på.

  • MR-scanning: En MR-scanning vil kunne afsløre en skade på brusken. Dette kan man bruge både til at stille diagnosen og som hjælp til planlægning af en evt. operation for en eventuel bruskskade. Man kan få en nogenlunde angivelse af skadens størrelse.
  • Kikkertundersøgelse: Skaden kan også konstateres ved en kikkertundersøgelse (artroskopi). Her føres en tynd kikkert ind i knæleddet gennem et ganske lille hul i huden.

Hvorvidt man skal vælge at lave en MR-scanning eller gå direkte til en kikkertundersøgelse afhænger af symptomerne, og hvad lægen finder ved den almindelige undersøgelse. I dag vil man ofte vælge en MR-scanning først, da den er såkaldt ”non-invasiv”, dvs. at man her ikke skal indføre f.eks. et kikkertrør i leddet, som man gør ved en kikkertundersøgelse.

Man kan dog ikke altid konkludere skadens nøjagtige omfang ud fra en MR-scanning. I nogle tilfælde vil man derfor først se skadens fulde omfang i forbindelse med en kikkertundersøgelse/-operation.

  • Røntgen: Hvis den del, der er beskadiget i knæet, kun består af brusk, kan det være vanskeligt eller umuligt at se på et almindeligt røntgenbillede. Et løst stykke knogle, eller anden knogleskade, vil man derimod ofte kunne se på et røntgenbillede.

Hvordan behandles bruskskader og mus i knæet?

Hvordan man vælger at behandle en bruskskade eller mus i knæet på, afhænger af skadens omfang:

Hvis bruskskaden er overfladisk, eller ikke er ret stor i udbredelse, består behandlingen oftest i, at man aflaster knæet i en periode. Dette kan eventuelt indebære, at man slet ikke må støtte på benet i nogle uger. Forholdsvis små bruskskader kan hele op uden at give egentlige gener.

Har man vedvarende gener ved en større bruskskade, findes der flere måder at operere på, afhængig af udbredelsen og dybden af bruskskaden. Behandlingsmetoden vil kræve en individuel vurdering.

Alle metoder har et noget uforudsigeligt og usikkert resultat, og man kan derfor ikke garantere symptomfrihed. Ca. 20-30 % vil have fortsatte gener.

Operationsmetoden afhænger blandt andet af skadens art. Det er ikke alle steder, at alle behandlingerne tilbydes, men mulighederne er følgende:

Mikrofraktutering ved kikkertoperation: Ved en kikkertoperation kan man afglatte brusken i det skadede område og lave nogle fine ”revner” i knoglen nedenunder - også kaldet ”mikrofrakturering”. Dette gør, at der kan komme lidt blod og knoglemarv frem til den ødelagte brusk og derved fremme helingen i området. Helingen sker ikke med almindelig brusk, men med en form for arvæv. Dette er den simpleste metode.

Ved frisk skade: Hvis man beskadiger et større stykke brusk eller knogle, kan man ved forholdsvis friske skader forsøge at sætte stykket fast igen. Dette findes der forskellige metoder til.

Isættelse af kunstigt materiale: Ved større defekter kan operationsmetoden bestå i, at man kan ”rense defekten op” og isætte et kunstigt materiale - en lille slags protese - som man ”skruer i”. Protesen har en glat overflade, der kan dække defekten.

Mosaiktransplantation: Man kan også benyttet sig af den teknik, der hedder mosaiktransplantation. Ved denne metode udtager man nogle små bruskcylindre fra områder med ubelastet brusk, hvorefter man sætter disse cylindre ned i defekten. Det kan være vanskeligt at få dannet en helt glat overflade. Dette kræver, at skaden/læsionen ikke er for omfattende.

Marvcelletransplantation: Marvcelletransplantation er en operation, hvor man med en kanyle udtager noget knoglemarv fra hoftekammen. Derefter centrifugeres knoglemarv, så man får adskilt stamceller fra resten af knoglemarven. Man oprenser bruskskaden, og derefter påsættes stamcellerne en kunstig vævsmembran, som holder stamcellerne på plads i bruskskaden, indtil de begynder at vokse. Denne behandling udføres ikke alle steder.

Autolog kondrocyttransplantation (ACI): En anden operationsmetode er en kikkertoperation, hvor man udtager en smule brusk fra knæet. Disse bruskceller dyrkes, så man får øget mængden af bruskceller. Efter nogle uger indopereres et stykke knoglehinde/membran hen over bruskskaden. De dyrkede bruskceller anbringes under denne hinde, og skal så blive til ny brusk i området. Det er en meget dyr behandling og ikke med entydigt gode resultater. Behandlingen foretages ikke i Danmark generelt, men man kan evt. modtage behandlingen som led i et forsøg, hvor man skal følge patienterne.

  • Ved mus i knæet: Hvis man har mus i knæet, behandles dette som regel ved, at man ved en kikkertoperation fjerner det løse stykke brusk/knogle. Herefter oprenser man det område, hvor brusken er slået af.

Efter en operation vil man skulle aflaste knæet i en periode. Afhængig af hvilken behandling man har modtaget, kan der være tale om flere måneders genoptræning. Eventuelt skal man afholde sig fra kontaktsport 6-12 måneder. Ved marvcelletransplantation fraråder man deltagelse i kontaktsport fremover

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Udsigt for fremtiden

Alle behandlingsmetoder vil have en vis usikkerhed, da resultatet ikke helt kan forudsiges. Derfor vil ca. 20-30 % fortsat have gener i større eller mindre grad efter behandling. Der kan ved operationer og anden behandling altså ikke garanteres, at man bliver helt fri for symptomer.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.