Fakta om forhøjet kolesterol
- Kolesterol er et af kroppens fedstoffer. Kolesterol er en vigtig byggesten for blandt andet vores celler.
- Forhøjet kolesterol skyldes både arv og miljø. Man ved, at særligt kosten spiller ind, men der er ingen tvivl om, at generne også har en indflydelse.
- Forhøjet kolesterol kan medvirke til udvikling af åreforkalkning.
- Forhøjet kolesterol kan behandles ved livsstilsændring, men hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan man også behandle det medicinsk.
Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet?
Forhøjet kolesterolindhold i blodet er ikke i sig selv en sygdom, men kan medvirke til udvikling af åreforkalkning.
Det er især indholdet af det skadelige LDL-kolesterol (low density lipoprotein) i blodet, som har betydning for dannelsen af åreforkalkning, hvorimod det gavnlige HDL-kolesterol (high density lipoprotein) har en delvis beskyttende virkning. Det er således forholdet mellem LDL-kolesterol og HDL-kolesterol, som har betydning for dannelsen af åreforkalkning.
LDL-kolesterol kan sænkes ved diæt og medicin. HDL-kolesterol kan hæves ved motion og kostændringer.
Hvad er kolesterol?
Kolesterol er et af kroppens fedtstoffer (lipider). Kolesterol og et andet fedtstof, kaldet triglycerid, er vigtige byggesten for vores celler og i dannelsen af en del hormoner samt i energiomsætningen.
Blodets indhold af kolesterol er afhængigt af kosten og kroppens egen produktion af kolesterol i leveren. Kolesterol transporteres rundt i organismen bundet til forskellige æggehvidestoffer (proteiner).
Herved fremkommer de to typer af kolesterol LDL-kolesterol og HDL-kolesterol. Kvinder har et højere HDL-kolesterolniveau end mænd, de har altså mere af det såkaldt gode kolesterol.
Hvad er kolesteroltallet?
Når kolesterolindholdet måles i en blodprøve, er det mængden af alle kolesterolformer, der bestemmes. Kolesterolniveauet i blodet stiger med alderen således, at mere end 50 procent af den danske befolkning over 45 år har et kolesteroltal på over 5,5 millimol per liter, og mindre end 10 procent har et kolesteroltal under 4,5 millimol per liter. Fra officiel side er følgende definitioner indført:
- Kolesterolindhold i blodet mindre en 5,0 millimol per liter: Ideelt.
- Kolesterolindhold mellem 5,0 - 6,0 millimol per liter: Let forhøjet kolesterolniveau.
- Kolesterolindhold mellem 6,1 - 7,0 millimol per liter: Moderat forhøjet kolesterolniveau.
- Kolesterolindhold over 7,1 millimol per liter: Udtalt forhøjet kolesterolniveau.
Hvorfor får man forhøjet kolesterol?
Både arv og miljø har betydning for kolesterolniveauet. Vi kender i dag flere arvelige tilstande, som giver svært forhøjet LDL-kolesterol. Cirka 15.000 danskere formodes at have den arvelige form for forhøjet kolesterol, som kaldes familiær hyperkolesterolæmi (FH).
Kolesterolniveauet i de nordeuropæiske lande er højere, end man finder det i Sydeuropa og meget højere end i Asien. Vi ved, at kosten har betydning, men der er ingen tvivl om, at generne også spiller ind.
Forhøjet kolesterol ses også i forbindelse med andre sygdomme, for eksempel nedsat stofskifte, nyresygdomme og diabetes og ved alkoholmisbrug.
Hvad er symptomerne på forhøjet kolesterolindhold i blodet?
Man kan ikke mærke et forhøjet kolesterolniveau, men man kan mærke de følgevirkninger, der kommer i form af åreforkalkning og deraf følgende hjertekarsygdomme.
- Trykkende, knugende smerter bag brystbenet, eventuelt ud i armene eller op i halsen i forbindelse med fysisk anstrengelse og kulde kan skyldes iltmangel i hjertet på grund af forkalkning (hjertekrampe - angina pectoris).
- Bliver symptomerne kraftigere, mens man holder sig i ro, kan det være tegn på en blodprop i hjertets kranspulsåre.
- Andre symptomer kan være smerter i lægmuskulaturen ved gang på grund af dårligt kredsløb (klaudikatio), svimmelhed og synsnedsættelse.
Hvad sker der, når der er for meget kolesterol i blodet?
Selve åreforkalkningsprocessen betragtes i nogen grad som en inflammatorisk proces, drevet af LDL-kolesterol i blodet. Åreforkalkningsprocessen starter allerede i ungdomsårene og den tidlige voksenalder og kan sammenlignes med kalkaflejringer i et vandrør.
Efterhånden bliver hullet mindre og mindre, overfladen bliver uregelmæssig, blodet kan ikke længere passere frit, og der dannes en blodprop, som sætter sig i det forsnævrede kar. Når blodforsyningen til et vævsområde ophører, dør vævet. Det vil sige, at hvis blodproppen for eksempel sidder i hjertets kranspulsåre, dør hjertemuskulaturen svarende til blodårens forsyningsområde. Der vil i stedet komme arvæv, og hjertet vil for eftertiden være svækket.
Illustration af forløbet med åreforkalkning.
Billede: IStock.com, valideret af Mogens Lytken Larsen.
Hvad kan man selv gøre?
Det er vigtigt at gøre sig klart, at forhøjet kolesterol kun er en af mange risikofaktorer for dannelsen af åreforkalkning. De tiltag, man selv kan gøre, bør derfor være rettet både mod forhøjet kolesterol og åreforkalkningen.
- Undgå tobaksrygning. En nyere dansk undersøgelse har vist, at midaldrende kvinder og mænd, som ryger, har en henholdsvis 2,2 og 1,4 gange øget risiko for at få et hjertetilfælde. Risikoen falder efter rygeophør og er som ikke-rygere efter fem år.
- Spis hjerterigtig kost. Her kan anbefales en middelhavskost bestående af grøntsager, mindre mængde magert kød, fisk og olivenolie. Moderat indtag af magre, men kolesterolrige fødemidler såsom æg, skaldyr og indmad giver ikke forhøjet kolesterolniveau i blodet.
- Moderat alkoholforbrug (rødvin) nedsætter LDL-kolesterolets skadelige virkning og øger HDL-kolesterol.
- Dyrk motion. Motion selv i mindre mængde (1,5 km gang dagligt) kan nedsætte forekomsten af hjertekarsygdom.
- Undgå overvægt, især overvægt, hvor fedtet sidder på maven.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Der skal tages en blodprøve til bestemmelse af kolesterol, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglycerid-niveauet i blodet.
Hvis lægen finder kolesterolaflejringer i form af fortykkede sener (akillessenen eller på håndryggen) eller som fedtaflejringer i huden omkring øjnene eller, hvis det af sygehistorien fremgår, at der er forhøjet kolesterol i flere generationer eller hos børn og unge og tidlige tilfælde af hjertekarsygdom i familien, bør der tænkes på den arvelige form for forhøjet kolesterol.
Kolesteroltallet stiger under graviditet og falder markant i forbindelse med et hjertetilfælde og anden alvorlig sygdom. Derfor skal lægen altid være opmærksom på, at et afvigende kolesteroltal kan skyldes andre forhold eller sygdomme.
Hvordan behandles forhøjet kolesterolindhold i blodet?
Hvis livsstilsændringer ikke er tilstrækkelige, så kan der være behov for medicinsk behandling. Der findes forskellige lægemidler, som kan reducere kolesteroltallet. Hvis man har åreforkalkning eller diabetes, vil der næsten altid være behov for medicinsk behandling, og her vil behandlingsmålet være at opnå så lav en koncentration af LDL kolesterol som muligt. Den primære behandling er fortsat med statiner; men nyere lægemidler i form af en kolesterolabsorptionshæmmer Ezetimibe eller de nye biologiske lægemidler PCSK9-hæmmere bruges i stigende grad sammen med statiner for at opnå behandlingsmålene.
Hvilke bivirkninger kan der være ved medicinsk behandling mod forhøjet kolesterol?
Bivirkninger ved behandling med de kolesterolsænkende lægemidler, der hedder statiner, omtales ofte i dagspressen, men bivirkningerne er faktisk sjældne, og i større undersøgelser fandtes ikke flere bivirkninger hos personer, der var i behandling med statiner, end personer, der fik placebo (snydetabletter). Hyppigst er imidlertid muskelsmerter, og ældre personer eller personer med lav kropsvægt har let øget risiko for bivirkninger. Man bør også altid være opmærksom på en øget risiko for bivirkninger, hvis man er i behandling med flere lægemidler på en gang.
Udsigt for fremtiden
De sidste 35 års forskning har givet os et klart svar på om det kan betale sig at forebygge mod forhøjet kolesterol i blodet. En indsats med både kostråd og eventuel medicinsk behandling nedsætter risikoen for tidlig udvikle af hjertekarsygdom og er en væsentlig årsag til at forekomsten af hjertekarsygdom i Danmark er faldet drastisk.