Annonce

Kronisk nyresygdom

Fakta om kronisk nyresygdom

  • Kronisk nyresygdom er sygdom i nyrerne, som har varet mere en tre måneder.
  • 4-6 procent af den voksne befolkning har ved blodprøver fået påvist kronisk nyresygdom. Der er formodentligt flere, der har sygdommen, da mild og moderat kronisk nyresygdom sjældent giver symptomer.
  • Symptomer på kronisk nyresygdom kan være: træthed, væskeophobning, hyppig vandladning, åndenød, manglende appetit og vægttab, hudkløe, dårlig søvn og lægkramper.

Hvad er kronisk nyresygdom?

Kronisk nyresygdom betegner sygdom i nyrerne, som har varet mere end tre måneder. Vi kender ikke det præcise antal mennesker med kronisk nyresygdom i Danmark, men danske undersøgelser viser, at 4-6 procent af den voksne befolkning har fået taget blod- eller urinprøver, som viser kronisk nyresygdom. Andelen kan dog være større, da kronisk nyresygdom i milde eller moderate stadier sjældent giver symptomer. Det er derfor heller ikke alle, der får diagnosticeret sygdommen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvem får kronisk nyresygdom?

Hyppigheden af kronisk nyresygdom stiger markant med alderen og er hyppigere hos mænd end hos kvinder. Derudover er nogle sygdomme forbundet med større risiko for at udvikle kronisk nyresygdom. Det gælder for eksempel forhøjet blodtryk, diabetes eller hjerte-kar-sygdom. Hvis man har en af disse sygdomme, bør man derfor undersøges for kronisk nyresygdom med jævne mellemrum.

Læs mere om kronisk nyresygdom i vores nye magasin

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvorfor får man kronisk nyresygdom?

Oftest er den præcise årsag til kronisk nyresygdom ikke kendt. I mange tilfælde formodes den at være relateret til sygdomme som forhøjet blodtryk, åreforkalkning og type 2-diabetes.

I andre tilfælde kan årsagen være betinget af vandladningsproblemer, ofte på grund af forstørret blærehalskirtel (prostata). Det kan også være en følge af visse typer medicin, for eksempel længerevarende brug af smertestillende gigtmedicin (NSAID), litium eller visse typer kemoterapi, eller det kan være en følge af akut nyresvigt, som kan efterlade varig skade på nyrerne.

I sjældne tilfælde kan kronisk nyresygdom være arvelig eller betinget af blodsygdomme, for eksempel myelomatose, eller af autoimmune sygdomme, for eksempel systemisk lupus erythematosus, IgA-nefritis, andre typer vaskulitis (karbetændelser) eller autoimmune sygdomme udløst af infektioner. I de tilfælde vil diagnosen ofte kræve ekstra undersøgelser udført på sygehus, for eksempel genetiske undersøgelser eller vævsprøve (biopsi) fra nyrerne. Mennesker med denne type nyresygdomme følges oftest på sygehus ved et specialafsnit for nyresygdomme.

Hvad er symptomerne på kronisk nyresygdom?

Lette og moderate grader af kronisk nyresygdom giver kun sjældent symptomer og afslører sig oftest først, når der undersøges for det, f.eks. med blod- eller urinprøver. Ved sværere grader af kronisk nyresygdom, vil der kunne komme symptomer i form af:

  • Træthed
  • Væskeophobning, oftest i benene men undertiden også i andre dele af kroppen.
  • Hyppig vandladning
  • Åndenød
  • Manglende appetit og vægttab
  • Hudkløe
  • Dårlig søvn
  • Lægkramper
Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan stilles diagnosen?

Oftest viser sygdommen sig ved nedsat nyrefunktion eller ved unormale fund i urinen, for eksempel udskillelse af for meget æggehvidestof i urinen (albuminuri), men kan også vise sig ved andre tegn på nyreskade, for eksempel unormale fund ved skanninger.

I første omgang vil der oftest være tale om blod- og urinprøver, eventuelt suppleret med en skanning af nyrerne. Disse undersøgelser kan i de fleste tilfælde laves hos praktiserende læge. Undertiden vil der være grund til at lave supplerende undersøgelser, for eksempel særlige blod- og urinprøver, vævsprøve (biopsi) fra nyrerne eller genetiske undersøgelser. Disse undersøgelser vil typisk skulle udføres på sygehus, uden at de kræver indlæggelse. Diagnosen kan også stilles ved en skanning af nyrerne.

Hvad betyder det for mig, at jeg har kronisk nyresygdom?

Langt det fleste med kronisk nyresygdom oplever som nævnt ingen symptomer, og heldigvis er det kun et fåtal, hos hvem nyresygdommen udvikler sig til de svære stadier med risiko for, at der bliver behov for dialyse eller nyretransplantation. Imidlertid er nyresygdom, selv i de tidlige stadier, forbundet med en øget risiko for følgesygdomme, specielt hjerte- og karsygdomme med risiko for blodpropper og hjertesvigt. Det er derfor vigtigt at få stillet diagnosen, så man på et tidligt tidspunkt kan iværksætte behandling, der kan mindske risikoen for forværring i nyresygdommen og kan forebygge hjerte-kar-sygdom.

Hvordan behandles kronisk nyresygdom?

I de tilfælde, hvor årsagen til kronisk nyresygdom er kendt, behandles først og fremmest den udløsende årsag. I tilfælde af blodtryksforhøjelse eller sukkersyge er det således vigtigt, at de er velbehandlede. Behandling, der sænker blodtrykket, er en af hjørnestenene i behandlingen af kronisk nyresygdom, som både mindsker risikoen for forværring af nyresygdommen og for hjerte-karsygdom.

Hvis der er for meget æggehvidestof i urinen (albuminuri), vil behandling med særlige typer blodtryksænkende medicin (angiotensin coverting enzyme (ACE)-hæmmer eller angiotensin receptor-blokkere) være en fordel. Behandlingen kan i en del tilfælde suppleres med natrium-glukose-transporter 2 (SGLT2)-hæmmere, der øger udskillelsen af sukker i urinen og mindsker risikoen for såvel forværring af nyresygdommen som for hjerte-karsygdom. Andre lægemidler kan forebygge forværring hos udvalgte grupper af patienter med kronisk nyresygdom, for eksempel ved sukkersyge.

Ved kronisk nyresygdom bør man så vidt muligt undgå lægemidler, der kan skade nyrerne yderligere, for eksempel længerevarende brug af smertestillende gigtmedicin (NSAID). Hvis nyrefunktionen er betydeligt nedsat, kan der også være brug for at justere dosis af medicin, der udskilles gennem nyrerne, og det er vigtigt, at lægen er opmærksom på det.

Blandt den forholdsvis lille gruppe af patienter, hvor nyresygdommen skyldes autoimmun sygdom, vil nyresygdommen kunne behandles med immundæmpende medicin, hvilket typisk foregår i regi af specialafsnit for nyresygdomme på sygehus.

Hvad kan jeg selv gøre?

Kronisk nyresygdom kan skyldes nogle af de samme livsstilsfaktorer, som også er baggrunden for andre folkesygdomme, for eksempel overvægt, manglende motion, stort saltindtag og rygning. Det er derfor vigtigt at spise sundt, undgå for meget salt og holde sig i form, også for at mindske risikoen for følgesygdomme og specielt hjerte-kar-sygdom, der er den hyppigste årsag til tidlig død hos mennesker med kronisk nyresygdom. I de svære stadier af nyresygdom kan der være behov for særlig diæt og tilbageholdenhed med væske for at undgå ophobning.

Udsigt for fremtiden

Det er kun sjældent, at kronisk nyresygdom kan helbredes, og målet er som sagt at mindske risikoen for forværring. Det er ikke altid muligt, og hvis nyresygdommen udvikler sig de svære stadier, kan der være behov for behandlinger til at erstatte nogle af de funktioner, som nyrerne ikke længere kan varetage i tilstrækkeligt omfang. Der er tale om behandlinger, som ofte varetages ved besøg på sygehus og kan bestå i behandling af væskeophobning med vanddrivende medicin, behandling af blodmangel med erythropoetin (Epo), behandling af forstyrrelser i kalkstofskifte med diæt og vitamin D tilskud samt behandling af syreophobning ved basetilskud. I sidste ende kan der hos en lille gruppe kronisk nyresyge patienter blive behov for at erstatte den tabte nyrefunktion ved dialyse eller nyretransplantation.

Læs mere om KRONISK NYRESYGDOM

Sidst opdateret: 25.02.2022

Annonce