Begrundelsen for dette er, at depressioner i gennemsnit varer et halvt år. Det vil sige, at nogle varer få uger, andre varer hele år. Hvis man så viderefører en gavnlig behandling lidt over et halvt år, så beskytter vi det store flertal mod tilbagefald.
Tommelfingerreglen skal dog tilpasses de individuelle tilfælde, hvor hele den deprimerede persons situation må vurderes:
Har der tidligere været depressioner?
Har de være særligt slemme, med stor risiko for selvmord?
Har de været svære at behandle?
Har de truet ens sociale liv, job eller ægteskab og lignende?
Endelig skal nævnes, at hvis der kommer tilbagefald, er det ikke altid, det hjælper at genoptage medicinen. Det er meget ubehageligt, og vi har ikke en god forklaring på det.
De bivirkninger, som personen kan have, taler i nogle tilfælde imod at fortsætte behandlingen. Det kan være generende mundtørhed (der kan give huller i tænderne), nedsat seksuel lyst, der kan belaste ægteskabet eller generende vægtøgning.
Alligevel siger mange deprimerede i behandling: "Jeg skal ikke risikere noget ved at holde op nu!" I så fald støtter jeg dem i den beslutning, da de selv bedst kender bivirkningerne på deres egen krop, og der ikke er konstateret nogen langtidsbivirkninger ved medicinen. Desuden viser nye undersøgelser, at det faktisk kan være skadeligt for hjernen at have en depression. Medicin beskytter mod denne skadevirkning.
Sidst opdateret: 20.08.2008