Hvad er næsepolypper?
Næsepolypper er små vindruelignende udposninger i næseslimhinden og/eller bihulerne. De er væskeholdige og ofte stilkede, det vil sige dråbeformede og hænger i en tynd stilk. Næsepolypper er en kronisk, men godartet slimhindesygdom. De forekommer så godt som kun hos voksne og stort set kun hos børn, der lider af cystisk fibrose.
Det, man hos børn kalder polypper (børnepolypper, adenoide vegetationer eller "falske mandler"), er ikke næsepolypper, men derimod lymfevæv, som sidder i næsesvælget bag næsen.
Hvorfor får man næsepolypper?
Polypperne dannes som en følge af kronisk irritation (inflammation) i næse og bihuler. Tilstanden kan skyldes flere ting:
- Næsepolypper opstår især hos personer med kronisk bihulebetændelse eller forkølelse.
- Næsepolypper kan ses i forbindelse med astma eller allergi, specielt når man er allergisk over for medicinen acetylsalicylsyre.
Næsepolypper er kun i sjældne tilfælde arveligt.
Hvad er symptomerne på næsepolypper?
Små polypper giver generelt færre symptomer end større næsepolypper. Lidelsen skifter mellem gode og dårlige perioder.
-
Små næsepolypper giver ofte løbende næse, og det kan føles som snot, der ikke kan pudses ud.
-
Større næsepolypper giver vejrtrækningsbesvær og kan i udtalte tilfælde blokere luftpassagen i næsen.
-
Næsepolypper giver ofte nedsat lugtesans, som medfører, at mad og drikke smager af mindre. Det skyldes, at det meste af det, man oplever som smag, i virkeligheden opfanges af lugtesansen.
-
Nogle oplever hovedpine og ansigtssmerter.
- Næsepolypper kan vedligeholde kronisk bihulebetændelse.
Hvornår skal man være særlig opmærksom?
Man skal være opmærksom, hvis man vedvarende har problemer med at trække vejret gennem næsen.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Øre-næse-hals-lægen undersøger næsehulen ved brug af en pandelampe og en speciel tang, som holder næseboret åbent. Undersøgelsen suppleres med en kikkertundersøgelse af næsehulen. Ofte tager øre-næse-hals-lægen en biopsi for at fastslå diagnosen.
Hvordan behandles næsepolypper?
Behandlingen er grundlæggende medicinsk, men i tilfælde af større polypper, specielt når disse er udbredt i bihulerne, kan det være nødvendigt at supplere behandlingen med et kirurgisk indgreb.
-
Binyrebarkhormon har som regel en særdeles god effekt. Der findes mange forskellige præparater, som anvendes lokalt i næsen som spray, dråber eller pulver. Er der næsten ingen luftpassage gennem næsen, kan det være en fordel at starte med binyrebarktabletter (prednisolon).
-
De største polypper kan fjernes i lokalbedøvelse med polypslynge, tang eller et skærende sug. Man må herefter fortsætte med lokalbehandling med binyrebarkhormon for at forebygge, at polypperne vokser sig store igen.
- Hvis ovennævnte behandlinger ikke er tilstrækkelige, kan man foretage en kikkertoperation i både næse og bihuler (FESS). Denne operation foretages oftest i fuld bedøvelse, og man vil som regel foretage en CT-scanning af næse- og bihuler inden operationen.
Der er risiko for næseblødning i dagene efter operation. Risikoen kan mindskes, hvis man:
- holder sig i ro
- undlader at bøje hovedet nedad
- undlader at tage varmt bad
- undlader at indtage varm mad og varme drikkevarer
- undlader at tage gigtmedicin (NSAID) og smertestillende medicin, der indeholder acetylsalicylsyre i nogle dage før og efter operationen
Udsigt for fremtiden
Hvis næsepolypper ikke behandles, kan de af og til give øgede vejrtrækningsproblemer. Indimellem kan de også give næseblødning, forkølelse og bihulebetændelse.
Selv med den rette behandling kommer polypperne igen i 70 procent af tilfældene. Efter en kikkertoperation vil symptomerne dog som regel kunne holdes nede med medicinsk behandling.