Målrettet behandling af nyrekræft

Målrettet behandling bruges til behandling af udbredt nyrekræft (stadium 4).

Læs mere om de forskellige stadier: Stadieinddeling og gradering

Behandlingen består af lægemidler, som virker ved at blokere dannelsen af blodkar. Derved forhindres tilførsel af ilt og næring til kræftcellerne, som derefter ophører med at vokse. Hovedparten af lægemidlerne gives som tabletter. Behandlingen skal fortsætte resten af livet. Kræftsygdommen kontrolleres med CT-scanning hver tredje måned. Hvis behandlingen ikke virker, skifter man til et andet lægemiddel. Behandlingen forlænger livet, og mange lever adskillige år med nyrekræft.

Traditionelle behandlinger som kemoterapi og hormonbehandling bruges ikke ved nyrekræft, da disse behandlinger ikke virker ved denne sygdom.

Hvad er målrettet (targeteret) behandling?

Nyrekræft er kendetegnet ved abnorm høj dannelse af nye blodkar i kræftvævet. Denne proces blokeres med målrettet medicin, der hæmmer dannelse af nye blodkar. Behandlingen er moderne biologisk behandling, og kaldes også 'målrettet behandling', 'targeteret behandling' eller 'angiogenesehæmmere' - alle navne, der prøver at beskrive virkningsmekanismen ved målrettet behandling af nyrekræft.

Siden 2006 er der blevet godkendt en lang række nye lægemidler til behandling af udbredt nyrekræft – det vil sige, hvor nyrekræften har bredt sig og er metastatisk.

Lægemidlerne er tabletter, som man skal tage dagligt. Der er meget få affaldsstoffer fra lægemidlerne, som udskilles med almindelig afføring. Der kræves derfor ingen særlige forholdsregler, og man kan være sammen med venner, familie, arbejdskollegaer, som man plejer.

Lægemidlerne kan gives til alle, også selvom man har nedsat eller ingen nyrefunktion eller har meget høj alder.

Medicinen omsættes i leveren, og den kan omsættes i kroppen meget forskelligt fra person til person. Dosis gives derfor skræddersyet til den enkelte person (dette kaldes individualiseret behandling), således at man har minimale, acceptable bivirkninger.

Hvilke bivirkninger kan man forvente?

Den rigtige dosis af kræftmedicinen er, når man udvikler beskedne bivirkninger, som man kan leve med dagligt; hvis man slet ikke har bivirkninger, får man for lidt medicin. Hvis man har for mange bivirkninger, som påvirker dagligdagen negativt, får man for meget medicin. Hvis man udvikler uacceptable bivirkninger, kan man holde en kort medicin-pause på et par dage - så forsvinder bivirkningerne helt, og man kan derefter genoptage behandlingen igen. Kontakt eventuelt din kræftafdeling for råd og vejledning.

Det er lidt forskelligt, hvilke bivirkninger man oplever, alt efter hvilket lægemiddel man tager. De mest betydende bivirkninger for de enkelte lægemidler er derfor nævnt i nedenstående liste (for en udtømmende oversigt over bivirkninger henvises til www.medicin.dk).

Hvilke målrettede lægemidler er godkendt i Danmark til udbredt nyrekræft?

Axitinib (handelsnavn: Inlyta) tages som tabletter to gange daglig med cirka 12 timers mellemrum. Den anbefalede dosis er 5 milligram to gange daglig, men dosis kan øges til 10 milligram to gange daglig eller sættes ned til 1 mg to gange daglig, således at bivirkninger er på acceptabelt niveau. De mest almindelige bivirkninger er kvalme, træthed, forhøjet blodtryk, stemmeændring (hæshed) og nedsat stofskifte.

Cabozantinib (handelsnavn: Cabometyx) tages som tablet én gang daglig. Den anbefalede dosis er 60 milligram daglig, men dosis kan nedsættes, så bivirkninger er på acceptabelt niveau. Hyppigste bivirkninger er træthed, forhøjet blodtryk, slimhindeirritation i hudirritation i håndflader og under fodsåler.

Everolimus (handelsnavn: Afinitor) tages som tablet én gang dagligt. Medicinen skal ikke indtages samtidig med et hovedmåltid, idet indtag af mad kan påvirke optagelsen af everolimus. De mest almindelige bivirkninger er slimhindeirritation, infektioner, irritationstilstand i lungerne (pneumonitis), træthed, diarré, forbigående hududslæt samt forhøjet sukker, fedt og kolesterol i blodet.

Pazopanib (handelsnavn: Votrient) tages som tabletter. Den anbefalede dosis er 800 milligram én gang dagligt - mindst 1 time før eller 2 timer efter et måltid, idet indtagelse af et større måltid mad kan påvirke optagelsen af pazopanib. Ofte vil du modtage en lavere dosis, så bivirkningerne er på acceptabelt niveau. De mest almindelige bivirkninger er diarré, forhøjet blodtryk, ændring i hårfarve, kvalme, madlede. Andre bivirkninger er unormal leverfunktion og mavesmerter.

Sorafenib (handelsnavn: Nexavar) tages som tabletter to gange dagligt med cirka 12 timers mellemrum. Den anbefalede dosis er 400 milligram to gange daglig, men du vil kunne modtage en lavere dosis, således at bivirkninger er på acceptabelt niveau. Almindelige bivirkninger er træthed, diarré, forhøjet blodtryk, mundsår, slimhindeirritation, rødmen af huden, hudirritation i håndflader og under fodsåler.

Sunitinib (handelsnavn: Sutent) tages som tabletter. Den anbefalede dosis er 50 milligram dagligt i 28 dage, efterfulgt af 14 dages pause. Fås i flere forskellige tabletstørrelser (50 milligram, 25 mg, og 12,5 milligram). Ofte vil man modtage en lavere dosis af hensyn til at bivirkninger er på acceptabelt niveau. De mest almindelige bivirkninger er træthed, diarré, forhøjet blodtryk, slimhindeirritation inklusiv let næseblødning, hudirritation i håndflader og under fodsåler, kvalme, væskeophobning, midlertidig gullig misfarvning af hud.

Tivozantinib (Handlesnavn: Fotivda). Tages som tablet én gang dagligt i 21 dage efterfulgt af 7 dages pause. Den anbefalede dosis er 1340 mikrogram 1 gang daglig, men du vil kunne modtage en lavere dosis, så bivirkningerne er på acceptabelt niveau. De mest almindelige bivirkninger er træthed, forhøjet og stemmeændring.

Er bivirkninger kun uhensigtsmæssige?

Det har vist sig, at visse bivirkninger til biologisk målrettet behandling er udtryk for 'on-target' effekt, og derfor er hensigtsmæssige, idet udvikling af 'bivirkningen' medfører forbedret tumorkontrol og forlænget overlevelse. Bivirkningen kan behandles (for eksempel må forhøjet blodtryk gerne behandles, så det igen er normalt), uden at den gunstige virkning mod kræftsygdommen forsvinder. Dette betyder, at ikke alle bivirkninger til biologisk nyrekræftbehandling er uhensigtsmæssige – nogle er gunstige.

Det gælder følgende otte 'bivirkninger', der således er hensigtsmæssige at udvikle i løbet af behandlingen, fordi prognosen derved forbedres:

  • Forhøjet blodtryk.

  • Lave neutrofile til niveau lige under nedre normalområde. Dette måles i en blodprøve. Du vil ikke kunne mærke dette, og der er ikke forhøjet risiko for infektioner.

  • Lave blodplader til niveau lige under nedre normalområde. Dette måles i en blodprøve. Du vil ikke kunne mærke dette, og der kommer ikke blå mærker eller blødning.

  • Normalt natrium (salt i blodet). Dette måles i en blodprøve.

  • Hånd-fod-syndrom (irritation af huden i håndflader og under fodsåler).

  • For lavt stofskifte. Dette måles i en blodprøve, og skal nogle gange behandles med medicin. Læs her om for lavt stofskifte.

  • Lactat dehyregenase (LDH mindre end 1,5 gange øvre normalområde. Dette måles i en blodprøve, og du vil ikke kunne mærke dette.

  • Neutrofil/lymfocyt-ratio under 3. Dette måles i en blodprøve, og du vil ikke kunne mærke dette.

Særligt for behandling med det virksomme stof everolimus gælder, at følgende bivirkninger er hensigtsmæssige, idet prognosen forbedres:

  • Irritationstilstand i lungerne (pneumonitis)

  • Normalt natrium (salt i blodet)

Hvad er behandlingsskifte (sekventiel behandling)?

Hvis kræftsygdommen vokser, kan man skifte til et andet lægemiddel – dette kaldes sekventiel behandling.

Læs mere om NYREKRÆFT

Sidst opdateret: 09.01.2020

Medicin som kan anvendes