Panikangst (Angstanfald)

Hvad er panikangst (angstanfald)?

Ved panikangst bliver man pludseligt, som et lyn fra en klar himmel, ramt af en intens angst, nærmest rædsel, samtidig med at man får en række meget ubehagelige kropslige symptomer.

I begyndelsen kommer anfaldene typisk fuldstændig uventet, men der er en tilbøjelighed til, at de efterhånden kommer i særlige situationer, som for eksempel når man handler ind i supermarkeder eller færdes blandt mange mennesker. Det betyder at den angstramte begynder at undgå sådanne situationer og udvikler angsten for angsten. Derved bliver det hele meget værre.

Man regner med, at mellem én og fem procent af alle danskere på et tidspunkt i deres liv vil opleve panikangst.

Hvorfor får man panikangst (angstanfald)?

Efter alt hvad vi ved i dag, arver man en særlig tilbøjelighed til at reagere med kraftige angstreaktioner i forbindelse med særlige belastninger. Nogle gange kan det være rene tilfældigheder, som udløser det første panikanfald, men når man først har fået nogle få anfald, er der en tilbøjelighed til, at man får flere og flere. Dette skyldes, at man efterhånden indlærer uhensigtsmæssige reaktioner på angstanfaldene.

Hvis man for eksempel oplever et angstanfald i et supermarked, vil man uvilkårligt flygte ud af supermarkedet, hvorved angsten vil forsvinde. På den måde indlærer man, at det er farligt og ubehageligt at være i supermarkeder, således at angstreaktionen til sidst er blevet så forstærket, at det er fuldstændigt umuligt for en at gå ind i supermarkedet. Noget tilsvarende gælder over for andre situationer som for eksempel at tage med offentlige transportmidler eller lignende. Under behandlingen er det meget vigtigt at finde frem til den slags uhensigtsmæssige indlæringer og modvirke dem, hvorved angsten kan bekæmpes. Det er blandt andet det, der er idéen ved såkaldt kognitiv terapi.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke symptomer er der på panikangst (angstanfald)?

Ved panikangst vil man opleve anfald af svær angst, der kan komme pludseligt og uden varsel. Angsten ledsages af en række fysiske symptomer såsom hjertebanken, man sveder over det hele og ryster på hænderne. Man bliver tør i munden, har måske fornemmelse af åndenød eller ligefrem kvælningsfornemmelse, og ofte er der smerter eller trykken i brystet. Man kan føle sig voldsomt svimmel og have kvalme eller uro i maven. Samtidig kan man have dødhedsfølelse eller snurrende fornemmelser i hænder og fødder eller omkring munden.

Det er karakteristisk, at den person der har anfaldet, enten frygter at det er et hjerteanfald, og at hun nu skal dø, eller er bange for at miste kontrollen over sig selv og lave en skandale eller blive sindssyg.

Som nævnt begynder den syge ofte at indskrænke sin livsførelse for at undgå angstanfald. Vedkommende udvikler ”angsten for angsten”. Dette betyder, at der er mere og mere, han eller hun ikke kan uden at få angst og jo mere der tages hensyn til angsten, jo værre bliver den.

Hvordan stilles diagnosen?

Det er ikke alle patienter, der har alle symptomerne, men har man mindst fire af de nævnte symptomer og tre eller flere anfald inden for en måned, så kan diagnosen stilles. Det er dog en forudsætning, at panikanfaldet ikke er forbundet med en reel fare eller fysisk belastning. En række legemlige sygdomme kan efterligne panikangst, så det er vigtigt at blive undersøgt hos sin læge, før diagnosen stilles.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan behandles panikangst (angstanfald)?

Panikangst kan behandles på to måder, med psykoterapi eller med medicin og nogle gange i kombination:

Psykoterapi

Såkaldt kognitiv adfærdsterapi er effektivt mod panikangst. Man fokuserer på patientens forestillinger omkring selve panikanfaldet, idet man samtidig informerer grundigt om lidelsen og symptomerne, samt hvorledes de udvikles. På den måde kan det lykkes at få ændret uhensigtsmæssige tanker og reaktionsmåder, som kan gøre, at panikanfaldet udvikles. Et andet vigtigt princip er en gradvis udsættelse for de situationer, som medfører angst. På den måde kan patienten lære at håndtere, og til sidst undertrykke, sin angstreaktion. Denne behandling vil som regel være meget effektiv og en stor tilfredsstillelse, fordi den angstramte selv kan mestre sin situation.

Medicin

Nogle mennesker har ikke tilstrækkelig effekt af psykoterapien, eller måske er den ikke praktisk mulig. I den situation kan antidepressiva af typen SSRI være særdeles effektiv over for panikangst.

SSRI: SSRI betyder selektiv serotonin reuptake inhibitor, det vil sige selektiv serotonin genoptagelses hæmmer. Disse stoffer har mange effekter, men blokerer blandt andet for, at en nervecelle, der har frigivet serotonin, opsuger det igen lige med det samme. Således bliver koncentrationen af serotonin højere mellem nervecellerne i hjernen. Det betyder, at der overføres flere signaler gennem serotonin-systemet. Dette system regulerer blandt andet vores humør, appetit, seksualdrift med videre. Imidlertid påvirker SSRI præparater også stress-systemet i hjernen, således at aktiviteten mindskes. Dette sker ved at regulere de såkaldte cortisol-receptorer.

Bivirkninger ved SSRI: SSRI kan have en del bivirkninger om end dette er meget individuelt. Desuden indtræder effekten ganske langsomt over uger og allerværst: Man kan se en forværring af angsten i starten. Derfor skal man starte meget forsigtigt med mindst mulig dosis og øge meget langsomt. Dette kræver samtidig støtte fra lægen med samtaler.

Anden medicin: Virker ingen af disse midler i tilstrækkelig grad, har lægen også andre typer præparater, man kan bruge. Man kan også benytte angstdæmpende lægemidler, de såkaldte benzodiazepiner. De er som regel effektive, men man foretrækker antidepressiva, hvor der ikke er den samme risiko for afhængighed. Benzodiazepiner bruges således fortrinsvis, når alle andre behandlinger har vist sig værdiløse.

Hvad er udsigten for fremtiden når man lider af panikangst?

Prognosen er god, hvis man kommer i behandling. Mange patienter har glæde af psykoterapi, og hvis ikke det er tilstrækkeligt, kan man som nævnt supplere med medicinsk behandling i form af antidepressiva.

Det er imidlertid vigtigt, at man kommer hurtigt i behandling, fordi man ellers risikerer at indlære undgåelsesadfærd. Det vil sige, at man tilpasser sig sin sygdom, for at undgå de ubehagelige angstanfald. For eksempel hvis man oplever angst ved at tage med busser eller fly, begynder man at vælge andre transportmidler, såsom egen bil osv. Derved undgår man ganske vist angsten, men man vender sig også gradvist til, at der er mere og mere man ikke kan. På et tidspunkt får man måske angst i sin bil, og så kan man heller ikke det mere. På den måde vil sygdommen efterhånden indsnævre ens verden og muligheder mere og mere. Det er derfor det er meget vigtigt gennem behandling (for eksempel adfærdsterapi eller kognitiv terapi) at modvirke denne tendens.

Forværring og komplikationer af panikangst (angstanfald)

Hvis angsten har bestået gennem et stykke tid, er det meget almindeligt at udvikle forskellige komplikationer til den. Hyppigt udvikles der såkaldt agorafobi, hvor man undgår steder, hvor der er andre mennesker som for eksempel busser, supermarkeder og lignende. Meget svært ramte mennesker med panikangst med agorafobi kan slet ikke bevæge sig uden for deres dør af frygt for at få panikanfald og være i en hjælpeløs tilstand blandt fremmede mennesker.

Panikangst kan også udløse et misbrug af alkohol eller stoffer, fordi den syge finder ud af, at han eller hun på denne måde i nogen grad kan dulme de forfærdelige anfald. På lang sigt er det selvfølgelig ikke nogen holdbar løsning, fordi alkohol eller stofmisbruget i sig selv medfører en række uheldige komplikationer. Det er således almindeligt, at hvis man går tilbage i en alkoholikers livshistorie, er misbruget startet på grund af angst eller depression for år tilbage. Men som tiden er gået, har misbruget bare overskygget den oprindelige psykiske sygdom.

Anfald af panikangst som led i depression

Nogle gange kan panikanfald være et symptom på en depression. Det er derfor meget vigtigt, at lægen eller psykiateren er omhyggelig med at stille den rigtige diagnose. Panikangst kommer typisk hos unge voksne, så hvis en patient for første gang oplever panikangst som for eksempel 60-årig, så er det næsten altid en depression, som ligger bag. Psykoterapeutisk er behandlingen anderledes, og depressionen er vigtig at erkende, blandt andet på grund af selvmordstankerne.

Læs mere om DEPRESSION OG ANGST

Sidst opdateret: 17.03.2020

Medicin som kan anvendes