Svamp i huden (Pityriasis versicolor)

Hvad er svamp i huden?

Svamp i huden, også kaldet Skælsyge, er en hudsygdom fremkaldt af en gærsvamp; Pityrosporum ovale. Svampen findes i hårbunden hos næsten alle voksne danskere, men hos nogle få procent giver den anledning til en uskadelig, men kosmetisk uønsket hudlidelse. Pityrosporum ovale har desuden betydning for udviklingen af hårskæl og arp (seboroisk dermatitis), som er et lag af fedtede, gulbrune skæl i hovedbunden og ansigt samt for udvikling af hårkirtelbetændelse (follikulitis)

Hvorfor får man svamp i huden?

Under vores opvækst vil vi på et eller andet tidspunkt få gærsvampen, Pityrosporum ovale på kroppen. Den lever et stille og ubemærket liv, indtil et eller andet får den til at vokse uhæmmet.

Vi ved ikke så meget om hvad, der får den til pludselig at blomstre op. Men svamp i huden er særlig hyppig i subtropiske og tropiske områder, ligesom den herhjemme også er tilbøjelig til at blomstre op i sommermånederne. Lider man af kraftig sved eller talgproduktion, har svampen lettere ved at trænge ind i huden. Lider man af et nedsat immunforsvar, for eksempel hvis man har HIV, har svampen også lettere ved at brede sig.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er symptomerne på svamp i huden?

Svamp i huden forekommer oftest øverst på ryggen og brystet, men kan findes over hele kroppen. Om sommeren ses infektionen som skarpt afgrænsede, ujævne pletter. Pletterne er blegrøde til brunlige og skæller ganske let. Pletterne flyder ofte sammen og danner store plamager, der kan minde lidt om landkort. Solbadning får farven til at udjævnes, så tilstanden ikke ses så tydeligt.

Om efteråret begynder pletterne at skælle og ændre farve. De fremstår nu hvide på en sommerbrun baggrund, og ses altså meget mere end de gjorde i løbet af sommeren. De fleste patienter med pityriasis versicolor henvender sig først til lægen på dette tidspunkt.

Hvem er i særlig risiko?

  • Personer, der lider af en kraftig sved eller talgproduktion, for eksempel teenagere

  • Personer, med nedsat immunforsvar.
Annonce (læs videre nedenfor)

Gode råd

Har man en gang fået svampen er der stor sandsynlighed for at den kommer igen. Derfor anbefales det at forebygge infektionen fra april måned som skitseret nedenfor.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Mange andre hudlidelser kan ligne svamp i huden, men kræver en helt anden behandling, derfor er det vigtigt at lægen ikke blot stoler på sit kliniske blik men i stedet foretager videre undersøgelser.

Ved mistanke om svampeinfektion bør der tages svampeskrab til mikroskopi og dyrkning. Pityrosporum ovale lyser gulliggrønt eller rødbrunt når den lyses på med ultraviolet lys (Wood-light).

Hos enkelte personer inficerer gærsvampen også hårsækkene i ansigt og på ryg og bryst og giver hårkirtelbetændelse. Dette viser sig som kraftigt kløende, aknelignende knopper. Tilstanden kaldes Pityrosporum folikulitis og ses især i teenageårene og igen fra 30-40 års alderen. Symptomerne svinder hvis man behandler med svampedræbende shampoo og/eller kapsler til behandling af svampeinfektion. Tilstanden forveksles ofte med acne, men i modsætning til acne er der ved follikulit ingen hudorme.

Hvordan behandles svamp i huden?

Det egentlige udbrud behandles med svampedræbende shampoo, der, efter skyllen under bruseren, gnides ind i hårbunden og de angrebne områder. Shampooen skylles ud efter 5 minutter. Typisk behandles dagligt i 2 uger og derefter 2 gange ugentligt forebyggende.

I svære tilfælde kan din læge vælge at behandle dig med kapsler. Kapselkuren skal også følges op med forebyggende behandling det næste år. Men selvom man fjerner svampen helt, vil man snart få den igen. Svampen er en del af vores normale minroorganismeflora, så man vi hurtigt blive gensmittet.

Udsigt for fremtiden

Behandling af det første udbrud vil ret hurtigt få tilstanden i ro. Men de hvide pletter må du leve med nogle måneder, indtil din overhud er blevet fuldstændigt gendannet.

Ved at forebygge svamp i huden de følgende somre kan du undgå igen at få hvide pletter.

Læs mere om HUD, HÅR OG NEGLE

Sidst opdateret: 15.09.2019

Medicin som kan anvendes