Sådan udvikler et forkølelsessår sig

Forkølelsessår skyldes en infektion med et virus i herpesfamilien, Herpes Simplex Virus (HSV). Der findes 2 typer som kan give forkølelsessår, HSV-type 1 og 2. Den mest almindelige årsag til forkølelsessår er HSV-1.

Når først man er blevet smittet med herpesvirus, vil man have virus i kroppen for altid. Det anslås, at 70-80 procent af voksne danskere er smittet med denne virus, og efter det første udbrud, primærinfektionen, der som regel er det kraftigste, vil de fleste opleve at få tilbagevendende udbrud i større eller mindre grad.

Efter et udbrud af forkølelsessår, går virus i dvale i en nervebane, hvorfra det kan aktiveres igen på et senere tidspunkt og give nye udbrud. Herpesvirus smitter i de fleste tilfælde ikke, når det befinder sig i denne dvaletilstand, men hos nogle personer kan det dog godt ske alligevel. Generelt må man dog opfatte forkølelsessår, som noget der kun smitter under udbrud.

Årsagerne til, at et forkølelsessår udvikler sig, er mange, og de præcise årsager til, hvad der starter et udbrud, kendes ikke. Overordnet kan man sige, at forkølelsessår typisk udvikler sig, når immunforsvaret svækkes, som det eksempelvis sker ved anden sygdom.

Derfor ses det især i forbindelse med forkølelser, hvilket er årsagen til navnet forkølelsessår. Der er mange ting, der sandsynligvis spiller ind på udviklingen af et forkølelsessår, men de ting man med nogenlunde sikkerhed ved, spiller en rolle, er stress, menstruation og sollys.

Mekanismen ved stress og menstruation er ukendt, men skyldes formentlig at immunforsvaret er påvirket. Påvirkning af sollys medfører udbrud betinget af UV-strålerne i lyset, og lader sig nemt undgå ved brug af en solcreme med tilstrækkelig høj faktor. Der er omvendt ikke noget der tyder på at kulde medfører en øget risiko for udbrud. Ved personer der har sygdomme, der påvirker immunforsvaret, for eksempel HIV eller kræftsygdomme, ser man også hyppigere udbrud.

I forbindelse med graviditet kræves ingen særlige forholdsregler, og man kan behandle udbruddet som alle andre udbrud med lokalbehandling.

Hvis man er gravid og får sit allerførste udbrud af forkølelsessår, bør man dog behandle med tabletter.

Hvordan forløber et forkølelsessår?

Symptomer før udbrud (Prodromale symptomer)

Når et udbrud af forkølelsessår er på vej, vil mange patienter havde nogle symptomer som kommer før selve såret, såkaldte prodromale symptomer. Det typiske vil være en prikkende og stikkende fornemmelse i huden, men det kan også være en brændende eller sviende fornemmelse. Det kan variere fra person til person, men er ofte relativt ens for den enkelte. Typisk vil symptomerne før et udbrud vare godt et døgn. Efter disse første symptomer, vil der komme blæredannelse på huden.

Blæredannelse

Når det egentlige udbrud af forkølelsessår starter, kommer der blærer på huden.,I blærerne er væsken med viruspartikler, der kan smitte. Når blærerne begynder at danne sig, vil man ofte begynde at mærke den sviende smerte og irritation der kan ledsage et forkølelsessår. Blærerne vil som regel være på huden et par dage, inden de brister.

Sårdannelse

Efter et par dage med blærer på huden, vil de begynde at briste. I den periode fra blæren er bristet og til sårskorpen er dannet, smitter man allermest. Inden i blærerne findes en klar væske som indeholder en stor mængde viruspartikler. Det er igennem denne væske, at man kan smitte andre, og det er vigtigt at holde en høj hygiejne og undgå tæt kontakt, dele glas og bestik og så videre. Efter nogen tid vil sårene tørre ud.

Skorpedannelse

Når forkølelsessåret tørrer ud, danner der sig en skorpe over blærerne, og man smitter ikke længere. Det er vigtigt at lade sårskorpen sidde, da den fungerer som en barriere. Huden nedenunder skorpen heler af sig selv i løbet af en uges tid.

Der er meget stor variation på hvor lang tid de enkelte faser varer. Behandlingstiden for et forkølelsessår er 5-10 dage, og det svarer ret godt overens med, hvor lang tid et udbrud varer. For de flestes vedkommende vil lokalbehandling være tilstrækkelig ved milde og sjældne udbrud, hvorimod man kan overveje tabletbehandling ved svære eller hyppige udbrud.

Læs flere artikler om FORKØLELSESSÅR

Sidst opdateret: 05.02.2013