Kan stress føre til hjertekarsygdom?

Sammenhængen mellem stress og hjertekarsygdom er ikke fuldstændig klarlagt, men eksperterne er enige om, at langvarig stress kan påvirke kroppens forskellige systemer på en måde, der kan skade helbredet.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Du kender måske scenen fra en film: Den fortravlede og stressede forretningsmand får en dårlig besked, tager sig til hjertet og falder død om. Men kan stress virkelig føre til blodpropper, eller er det kun på film? Og hvordan hænger det i så fald sammen – hvilke mekanismer i kroppen bliver påvirkede, når man er i en stresset situation, og hvor meget skal der til? Det har vi talt med tre eksperter om.

Stress er ikke en sygdom

Allerførst skal vi se på, hvad stress egentlig er. Her har vi hentet hjælp hos psykolog Bobby Zachariae, der i mange år har forsket i stress. Han slår fast, at stress ikke i sig selv er en sygdom. Stress er en kompleks proces, som grundlæggende går ud på, at man oplever nogle livsomstændigheder eller begivenheder, som er så belastende eller truende, at man ikke har ressourcer nok til at håndtere dem. Det er meget forskelligt fra person til person, hvor store belastninger, vi kan håndtere, og stress er på den måde et lidt flydende begreb. Men når vi taler om stress i forhold til udvikling af hjertekarsygdomme, zoomer vi i første omgang ind på den proces, der sker i kroppen, når man befinder sig i en følelsesmæssig eller psykisk presset situation.

- Når vi møder noget, som vi opfatter som en fare, reagerer vores krop ved at sætte en række stress-relaterede processer i gang. Denne mekanisme er medfødt og skal hjælpe os med at håndtere den trussel, vi står overfor, forklarer Bobby Zachariae.

Sådan reagerer kroppen på stress

Faktisk er det en kompleks kaskade af processer, der sættes i gang, når vi bliver stressede. Det fortæller Susanne S. Pedersen, der er professor i kardiovaskulær psykologi på Syddansk Universitet. For eksempel frigives stresshormonerne adrenalin og kortisol, som påvirker kredsløbet, så hjertefrekvensen og blodtrykket stiger. Også antallet af blodplader stiger, hvilket gør, at blodet lettere kan størkne. I en akut og faretruet situation hjælper disse hormoner os til at handle.

- Alle de her ændringer sker for, at kroppen kan yde optimalt og beskytte sig selv i en potentielt farlig situation, og det er jo sådan set positivt. Men hvis vi er presset over længere tid, og kroppen ikke får lov til at restituere, begynder det at have en negativ påvirkning på immunforsvaret og sandsynligvis også på vores risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, siger Susanne S. Pedersen.

Stress sætter gang i en inflammationsproces

Netop sammenhængen mellem langvarige stresspåvirkninger og hjertekarsygdom er et omdiskuteret emne, fortæller Jens Cosedis Nielsen, der er kardiolog og overlæge på Hjertemedicinsk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Dels er stress en kompleks tilstand, der defineres på flere forskellige måder på tværs af forskellige undersøgelser. Dels har man endnu ikke klarlagt alle de mekanismer, der kan forklare en sammenhæng mellem stress og en øget risiko for hjertesygdomme.

- Men der er ingen tvivl om, at stress kan sætte gang i nogle hormoner som for eksempel katekolaminer og kortisol, og at det kan være forbundet med inflammation i kroppen, siger han.

Inflammation er kroppens naturlige svar på, at der kommer en skade, som kroppen forsøger at reagere imod. Hvis der for eksempel sker en vævsskade i karvæggen, strømmer der celler til området, som afgiver en række stoffer i vævet omkring skaden. På den måde er inflammation som udgangspunkt en gavnlig proces, mens langvarig inflammation kan være skadelig.

- Selvom vi ikke kender alle processerne, kan man sige, at stress kan sætte gang i en inflammationsproces i kroppen, som måske kan øge risikoen for åreforkalkning og hjertekarsygdomme på sigt, konkluderer kardiologen.

Belastende oplevelse kan udløse en blodpop

Og så vender vi for en kort stund tilbage til forretningsmanden, der får en dårlig nyhed. For hvis man i forvejen lider af åreforkalkning, kan en følelsesmæssig belastning faktisk være en trigger – altså udløsende faktor - for at få en blodprop. Det tyder et stort internationalt studie i hvert fald på, fortæller Susanne S. Pedersen.

- I studiet kunne forskerne se, at 20 procent af de patienter, der var ramt af akut koronart syndrom, havde oplevet en emotionel trigger i form af en traumatisk oplevelse, vrede eller sorg et par timer forud for hjerteanfaldet, fortæller hun.

Akut koronart syndrom er en samlet betegnelse for hændelser i hjertes kranspulsårer, som fører til, at hjertemusklen kommer til at mangle ilt – det vil sige blodprop i hjertet eller hjertekrampe. Hjertekrampe inddeles i to kategorier: 1) stabil versus og 2) ustabil angina, hvor ustabil angina er forbundet med en højere risiko for blodprop sammenlignet med stabil angina.

Ifølge Susanne S. Pedersen kan forklaringen være, at den akutte stresssituation får blodkarrene til at trække sig sammen, og at pulsen og blodtrykket stiger. Det øgede pres gør, at den plak, der i tidens løb har bygget sig op i blodårerne, kan rive sig løs og sætte sig fast i kranspulsåren, hvor det kan forårsage en blodprop.

- Men her er det vigtigt at huske, at der er tale om mennesker, der i forvejen har en større risiko, fordi de har åreforkalkning. Det er ikke sådan, at alle skal være bange for at få en blodprop i hjertet, hvis de oplever en traumatisk begivenhed, understreger hun.

Broken Heart Syndrome

Jens Cosedis Nielsen fortæller, at store psykiske belastninger også kan påvirke hjertet hos mennesker, der ikke i forvejen lider af åreforkalkning eller anden hjertekarsygdom. Det er en tilstand, man kalder "broken heart syndrome", og det er i virkeligheden nok det bedst kendte eksempel på hjertesygdom som følge af en akut stresssituation, lyder hans vurdering.

- Vi ser det hos patienter, der har været udsat for en voldsom akut stress, for eksempel en pårørende der dør eller en anden traumatisk begivenhed. Det er ikke personer, der i forvejen har højt blodtryk eller et højt indhold af kolesterol i blodet. Alligevel har de samme symptomer, som man ser ved en blodprop i form af hjerterytmeforstyrrelser eller et hjerte, der pumper meget dårligt. Men forskellen er altså, at de ikke har nogen blodprop, og i de fleste kommer sig fuldkommen igen, fortæller han.

Man mener, at "broken heart syndrome" kan skyldes, at den akutte stresssituation fremkalder et meget højt indhold af katekolaminer – altså adrenaline stoffer, som påvirker hjertemusklen. Det er et fænomen, man hyppigst ser hos kvinder.

- Men heller ikke her har vi fuldt forstået mekanismerne i tilstanden, tilføjer han.

Livsstilsfaktorer spiller også en rolle

Ifølge Jens Cosedis Nielsen er der generelt tale om et komplekst forskningsfelt, som er præget af usikkerheder, og derfor er det ofte vanskeligt at etablere en overbevisende årsagssammenhæng imellem kronisk stress og øget risiko for hjertekarsygdom.

- Der er også nogle studier, der tyder på, at depression kan øge risikoen for hjertesygdomme, og det er måske sandt. Men depression kan være forbundet med øget tobaks- og alkoholforbrug og inaktivitet, og er det så snarere disse livsstilsfaktorer, der gør, at man har en dårligere prognose på sigt? Det ved man faktisk ikke rigtig. Men jeg tror, at begge dele spiller en rolle, siger han.

Bobby Zachariae mener, at det i praksis ikke giver mening at skelne mellem de direkte og indirekte mekanismer, når det gælder følgerne af stress, fordi mekanismerne er så tæt forbundne.

- Vi skal væk fra den gamle apparatfejlsmodel, hvor vi leder efter en specifik årsag til en specifik sygdom, for her har vi at gøre med en tilstand, der både er betinget af adfærd, arvelige faktorer og af følelsesmæssige reaktioner, som hænger tæt sammen og indbyrdes påvirker hinanden, siger han.

Vi skal finde det optimale stressniveau

Bobby Zachariae mener også, at vi skal væk fra at tænke sammenhængene som lineære, når det handler om, hvad der er godt og skidt ved vores livsstil:

- Man skal i stedet se sammenhængene som U-formede: Slet ingen motion er noget skidt, moderat motion er en god ting, men for meget motion kan være usundt. Alt kan blive for meget. Det gælder også søvn, alkohol – og stress. Man kan sagtens tåle at føle sig stresset i kortere tid, og en passende mængde stress ser faktisk ud til at hjælpe os. At være en smule stresset til eksamen hjælper os f.eks. med at yde vores bedste, sammenlignet med slet ingen stress eller et for højt stressniveau. Vi skal altså ikke undgå stressende situationer for enhver pris, for det hjælper og udvikler os. Snarere end at stræbe efter et liv helt uden stress, bør vi gå efter at finde vores "optimale stressniveau", forklarer han.

Hvor det optimale niveau ligger, er der ingen, der kan svare på. Det er nemlig forskelligt, hvordan vi reagerer på pressede situationer, og hvad vi bliver stressede over. Og det afhænger igen af, hvor robuste vi er, hvor store krav vi stiller til os selv, hvordan vores sociale relationer er og en række andre faktorer.

Der er heller ingen, der kan svare på, hvor lang tid man skal være påvirket af stress, før det kan føre til en skadelig inflammatorisk tilstand. Det er nemlig også forskelligt fra menneske til menneske og afhængigt af en række andre faktorer som arvelighed og livsstil.

- Men heldigvis er vi som udgangspunkt ret robuste. Bevægelsen fra sundhed til sygdom er en langvarig proces og sker ikke fra den ene dag til den anden, siger Bobby Zachariae.

Læs mere om hjertesygdomme

ALLE ARTIKLER OM HJERTEKARSYGDOMME

FOREKOMST AF STRESS I BEFOLKNINGEN

Forekomsten af stress i befolkningen beskrives på basis af selvrapporterede oplysninger, da man ikke kan måle længerevarende stress objektivt.

I 2017 angav 15-20 procent af erhvervsaktive i Danmark at være stressede en stor del af tiden eller hele tiden. Mest udtalt var det hos personer med pakkearbejde, hos plejepersonale og hos ansatte inden for undervisnings- og forskningssektoren. Lavest stressforekomst blev fundet blandt ansatte indenfor de traditionelle erhverv, landbrug, håndværk og industri.

Stressforekomsten blandt arbejdsløse og førtidspensionister er imidlertid dobbelt så stor som hos folk i arbejde.

Flere kvinder end mænd angav ofte at være stressede. Flest i aldersgruppen 15-24 år følte sig ofte stressede, mens det blandt personer på 65 år eller derover var under to procent. 

Kilde: Netdoktor

Sidst opdateret: 08.07.2020