Der er hjælp at hente på en hjertesvigtklinik

På landets hjertesvigtklinikker bliver der på forskellig vis taget hånd om patienter med hjertesvigt. Ud over opstart og tilpasning af den medicinske behandling kan man også få vejledning i kost, motion, rygestop og håndtering af forskellige symptomer.

I løbet af de seneste knap 20 år er der blevet etableret en række hjertesvigtklinikker på hospitaler over hele landet, som skal sikre patienter med hjertesvigt et godt behandlingsforløb og forebygge genindlæggelser. En af disse klinikker ligger på Herlev Hospital, hvor Camilla Marie Mohr er sygeplejerske. Her tager hun imod nydiagnosticerede patienter og pårørende, som har sagt ja tak til et behandlingsforløb, hvor de bliver fulgt tæt og samtidig får en masse viden om sygdommen og symptomer på forværring. Ved at læse denne artikel kan du blive godt forberedt, hvis du selv – eller hvis én du holder af – skal igennem et behandlingsforløb på en hjertesvigtklinik.

Kontrol og tilpasning af medicinen

En af hjørnestenene i hjertesvigtklinikkens arbejde er opstart og tilpasning af den medicinske behandling. Har man fået konstateret hjertesvigt, vil man få lavet en behandlingsplan, hvor det fremgår, hvilken type medicin man skal have og hvor meget. Måldoserne på de forskellige præparater er fastsat ud fra, hvad forskning viser giver den optimale effekt på hjertesvigt. For flere af medicintyperne gælder det, at kroppen skal vænne sig til medicinen, og derfor øger man gradvis medicineringen - det kaldes med et medicinsk udtryk optitrering.

- Vi starter stille og roligt op, afhængigt af, hvad alder, almen tilstand, puls, blodtryk og nyrefunktion tillader. På et tidspunkt når vi loftet for, hvad den enkelte person kan tåle af medicin, og så kan det være, at vi ikke når den fastsatte måldosis, men ender op med en individuel måldosis, som fungerer godt, forklarer Camilla Marie Mohr.

Hendes erfaring er, at det typisk tager længere tid at finde frem til den optimale dosis hos ældre og skrøbelige patienter end hos de yngre. Dog ikke altid, for folk reagerer forskelligt på medicin, og hos nogle er bivirkningen for eksempel, at blodtrykket bliver for lavt. Når man får justeret sin medicin, vil man derfor få målt forskellige ting som for eksempel sit blodtryk og sin vægt, der kan afsløre, om man har ophobet for meget væske i kroppen.


Mød 53-årige Christian Schou, der fik konstateret hjertesvigt for tre år siden og har det bedre, end han har haft i mange år

Patientuddannelse giver tryghed

En anden væsentlig kerneopgave i hjertesvigtklinikken er patientuddannelse, som grundlæggende handler om at være godt informeret om sin sygdom og lære, hvilke symptomer man skal reagere på, og hvordan.

- I nogle tilfælde skal man kontakte hospitalet, i andre tilfælde er det vigtigt at kunne handle selv. Vågner man for eksempel om natten og oplever stærk åndenød, har svært ved at få vejret og sidder og gisper, så skal man ringe 1-1-2 og sige, at man er hjertesvigtspatient. Så ved sundhedspersonalet, at de skal handle hurtigt. Det kan også være, at man er ude at gå tur og får udstråling op i halsen, ud i armen og om i ryggen, og så skal man måske bruge sin nitroglycerinspray og se, hvordan det virker. Det kan også være, at man vågner og tænker: "Nej, mine ben er godt nok hævede. Det er lørdag, men Camilla sagde, at jeg gerne måtte tage en ekstra vanddrivende, så det gør jeg her i weekenden, og så ringer jeg til hjertesvigtsklinikken på mandag." Patientuddannelse er få en masse viden om sin sygdom og blive i stand til at handle selv, så man slipper for at blive indlagt, fortæller Camilla Marie Mohr.

Hun påpeger, at personalet på klinikkerne vurderer, hvilke situationer patienten vil kunne håndtere, så man ikke står med et større ansvar end man er tryg ved. Det gælder for øvrigt også de pårørende.

- For det er jo i høj grad også dem, vi uddanner. Mange har deres ægtefæller med til kontrolbesøgene, og det er en rigtig god idé, siger hun.

Patientuddannelse handler også om at blive bevidst om, hvad der gavner ens helbred i form af sund kost, motion og rygestop. På hjertesvigtklinikken får man vejledning i hjertevenlig mad, og hvis der er behov for det, kan man blive henvist til et forløb hos en diætist. Man vil også få vejledning i motion og blive tilknyttet et træningshold, som i nogle tilfælde er på selve hjertesvigtklinikken og i andre tilfælde foregår i kommunalt regi. Er man ryger, vil man også kunne få vejledning i rygestop og deltage i rygestopkurser enten på hospitalet eller i kommunen.

Læs mere: At leve med hjertesvigt

Camilla Marie Mohr oplever, at patienterne er meget glade for forløbet på hjertesvigtklinikken på Herlev Hospital:

- Vi er tryghed for patienterne. Der er flere af dem, som slutter deres forløb hos os og overgår til egen læge, som er kede af det, fordi de synes, at det er rart lige at blive tjekket med jævne mellemrum.


Mød 73-årige Marit Raahauge, der har haft hjertesvigt i trekvart år og er begyndt at nyde livet lidt mere.

Vigtigt at passe medicinsk behandling

Selvom hjertesvigt er en alvorlig sygdom, er der ifølge Camilla Marie Mohr en del patienter, der ikke tager den medicin, de har fået udskrevet. Det er faktisk en af de største udfordringer i hverdagen, fortæller hun og uddyber:

- Nogle gange handler det bare om, at de ikke har fået hentet medicinen i tide eller har glemt den. Andre gange er der tale om en psykisk barriere, som opstår, fordi de føler sig syge, når de skal tage mange piller morgen, middag og aften. Nogle er generelt modstandere af medicin og har derfor svært ved at acceptere, at de skal være afhængige af piller resten af deres liv. Endelig har en del også problemer med bivirkninger og bliver svimle og får kvalme.

Camilla Marie Mohr opfordrer til, at man ringer til klinikken, hvis man er generet af bivirkninger, for konsekvensen af at undlade at tage medicinen er typisk indlæggelse:

- Nogle gange ser vi patienter, der ikke har taget deres medicin i en uges tid. Når de ringer til os om morgenen og fortæller, at de har det rigtig dårligt, beder vi dem om at komme ind, og så ender det typisk med, at de bliver indlagt og behandlet med vanddrivende medicin, siger hun.

Hendes råd er derfor: - Brug os, det er det, vi er på hjertesvigtklikkerne for. Ring til os i vores telefontid og få en snak, hvis der er noget, du er i tvivl om eller utryg ved.

Læs også: Til dig med hjertesvigt - test dine symptomer her

Læs også: Medicinsk behandling af hjertesvigt

Læs også: At leve med hjertesvigt

Hjertesvigtklinikker i tal

Ifølge Hjerteforeningen findes der i dag 30 hjertesvigtklinikker fordelt i hele landet, undersøgelser har vist, at klinikkernes tilstedeværelse kan nedsætte antallet af indlæggelser med 25 procent.

Hvordan bliver man henvist til en hjertesvigtklink?

De fleste patienter bliver henvist til en hjertesvigtklinik, umiddelbart efter de har været igennem et udredningsforløb og fået stillet diagnosen på et hospital. Man kan også blive henvist direkte til klinikken gennem egen læge, hvis diagnosen er stillet.

Videoer om hjertesvigt


Mød to sygeplejersker, der sætter de ord på nogle af de mange omvæltninger, man kan opleve, når ens nærmeste bliver ramt af hjertesvigt.


Fem korte interview med overlæge Nana Valeur





Sidst opdateret: 21.04.2017