Kære NetDoktor,
Mange tak for en rigtig god internetside!
Mit spørgsmål er: Er det en god idé at børste tænder lige efter, at man har kastet op? Jeg har nemlig hørt, at mavesyren er lige så stærk som Salpetersyre og at den derfor ætser emaljen på tænderne, og at man derfor blot skal skylle munden grundigt med vand og så vente en times tid, før man børster tænderne. Er det bare en gammel skrøne, eller hvad?!
Det samme har jeg hørt er tilfældet med sodavand og æbler; altså at man skal vente mindst 1 time, før man børster tænder efter at havde indtaget disse ting, da de også indeholder syre. Er det rigtigt forstået?
Med venlig hilsen en spørger.