Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Tænder og mund

Nu kan flere få tilskud til tandpleje

En ny politisk aftale sikrer nu flere mennesker tilskud til tandpleje. Det er især mennesker med svær psykisk sygdom, som får gavn af den nye aftale. 


Offentliggjort: 6. November 2024

Tidligere på året blev det muligt for kræftpatienter, der som følge af deres sygdom eller behandling havde fået store tandproblemer, at få tilskud til tandpleje.

I en ny aftale, som er indgået mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget, udvides dette tilbud til også at omfatte andre grupper af mennesker, som har fået tandproblemer på grund af sygdom eller behandling.

Konkret gælder den nye aftale:

  • Personer i behandling med psykofarmaka af typen tricykliske antidepressiva
  • Personer i behandling med psykofarmaka for svær psykisk sygdom
  • Personer med refluks efter operation med fjernelse af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk.

Læs mere: Hvorfor får man dårlig ånde?

Høj risiko for store tandproblemer

De grupper, der er omfattet af den nye aftale, har en øget risiko for at få skader på tænderne. Personer med refluks har en øget risiko for at få syreskader på tænderne, der ødelægger emaljen og giver smerter i tænderne.

Visse typer af medicin mod psykiske lidelser hæmmer produktionen af spyt, så man bliver tør i munden. Mundtørhed kan blandt andet øge risikoen for huller i tænderne, svampeinfektioner i munden og tandkødsbetændelse.

Den nye ordning forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.


 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

 

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.