Hvad er isninger i tænderne?
Mange patienter oplever, at tænderne pludselig bliver meget følsomme overfor varme og kulde samt kold luft og søde og sure drikke. Man anslår, at op mod 25 procent af den voksne befolkning hyppigt oplever problemet. Isninger er mest udbredt blandt de 15-35 årige. Det kan være en kortvarig oplevelse eller en mere kronisk tilstand. En del af de ramte har så provokerende smerter, at de har behov for at søge professionel hjælp.
For at forstå, hvorfor man får isninger, må man kende en tands opbygning. Inderst i en tand har man et blødt center med kar og nerver omkranset af tandben med form som tanden. Udenpå er den synlige del, kronen, dækket med emalje. Den del, som sidder i knoglen, roden, er dækket af cement . Tilstanden opstår, når tandbenet mister tændernes beskyttende overflade, enten emaljen eller den cement som dækker roden.
Hvorfor får man følsomme tandhalse og isninger i tænderne?
Hård tandbørste, slibende tandpasta, forkert børstemetode samt tandkødsbetændelse og paradentose er langt den hyppigste årsag til følsomme tænder og isninger.
En hård tandbørste, stærkt slibende tandpasta og forkert tandbørstning på tværs af tænderne vil over tid resultere i, at tandkødet trækker sig tilbage, og den beskyttende cement slides bort.
Når cementen er slidt af, står den blottede overflade af tandbenet med mange åbne porer ud til overfladen. Disse åbne kanaler gør, at tandens nerve registrerer alle påvirkninger i form af en smerteimpuls.
Paradentose bevirker tab af knogle omkring tænderne og udvikling af lange, følsomme tandhalseMange patienter oplever de samme smertejag efter en grundig tandrensning.
Emaljebeskyttelsen kan forsvinde ved, at der knækker et stykke emalje af på grund af et slag, langvarig tænderskæren eller længerevarende syrepåvirkning (erosion), som for eksempel:
Erosioner er et stort problem. Det anføres at hver sjette teenager har syreskader på tænderne. I denne aldersgruppe må man især tillægge mængden af energidrikke og de større sodavandsflasker skylden.
Når tænderne udsættes for syre opløses den yderste del af tandkronernes emaljeoverflade. Jo stærkere syren er, jo længere tid og jo flere gange tandens emalje kommer i berøring med syren, jo større og alvorligere opløsning af emalje sker der. Her hjælper det ikke bare at børste tænder eller skylle munden i vand. Tabt emalje kan ikke gendannes.
Det er vanskeligt at give en udtømmende liste, men især sodavand, cola, energidrikke, juice, saftevand, vin, frugt, syrligt slik, cider og de sure opstød er de hyppigste årsager til erosioner og isninger i tænderne.
Den måde som man nyder de forskellige produkter på spiller også en stor rolle. Læskedrikke indtages typisk i små sip og over lang tid, hvilket giver de værste skader. Tandens emalje ligger simpelthen i et konstant syrebad.
Mange nyder vingummi, syrlige bolsjer, og andet syrligt slik. Dette vil også ætse tænderne, og især hvis det klistrer fast til tænderne, og sidder der i lang tid. Frugt er sundt, men hvis man spiser store mængder, kan det ætse tandens emalje.
Hvis man lider af mundtørhed (Xerostomi) for eksempel på grund af sygdom eller medicinforbrug skal man være ekstra omhyggelig med at rense sin mund med vand. Spyttet beskytter tandoverfladen og slimhinderne, og en tør emalje er meget mere sårbar overfor syrepåvirkning.
Skaderne i emaljen kan være meget svære at se og opdage for den enkelte. Tandlægen derimod vil ofte kunne registrere de første tegn ved de regelmæssige besøg. Tandens konturer udslettes og emaljen afrundes i de tidligste stadier. I de senere stadier vil der optræde udhulede områder i emaljen på tændernes for og bagside. Disse områder fremtræder gullige i forhold til resten af tanden.
Tandoverfladen vil ofte være blank og emaljen tyndslidt. De første tegn du selv vil observere vil ofte være isninger og meget følsomme, ømme tænder.
I de senere år er der kommet en lille gruppe af personer til, nemlig folk der får lavet tunge-og læbepiercinger. Der er rapporteret flere tilfælde af destrueret tandkød og blottede tandhalse på grund af metallets, især metalkuglens mekaniske ødelæggelse af det bløde væv.
Det er især tandkødet på bagsiden af fortænderne i underkæben, som er udsat for ødelæggelse ved at piercingstaven gnubber på tandkødet. Herved forsvinder den underliggende meget tynde knogle og tandkødet trækker sig tilbage, hvorved rodoverfladen blottes og tænderne bliver følsomme.
Læbepiercingen vil især ødelægge tandkødet på forsiden i underkæben ud for piercingen på samme måde, som på bagsiden.
Metallet fra piercingen ødelægger ikke kun tandkød, men også emaljen kan rammes. Der knækker små emaljestykker af, som kan bevirke isninger og følsomme tænder.
Også tandblegninger, som er en mild afsyring af emaljeoverfladen, kan være årsag til, at tænderne bliver ekstremt følsomme i en periode. Ønsket om tandblegning er hos de fleste begrundet i exogene misfarvninger fra kaffe, the, rødvin , cigaretter, mm. Det middel der bruges til at blege med er brintoverilte. Man skal op på en koncentration over 3% for at få en effekt. De aktive stoffer trænger ind i tanden og fjerner de farvestoffer, som har misfarvet emaljen. Herved opløses også den yderste del af emaljen.
Opløst emalje vokser ikke ud igen, og derfor må blegning ikke udføres for ofte. Man anbefaler, at det uden at skade tanden kan gentages hvert andet eller tredje år. En del patienter bliver skuffede, idet resultatet af tandblegning er vanskeligt at forudsige, og det store Hollywood smil, der var udset til at styrke selvtilliden udebliver. Mange får isninger og ondt i tænderne i forbindelse med blegning. Generne kan vare flere dage. Isningerne kan være så voldsomme, at man må stoppe behandlingen.
Hjemmeblegning foregår ved hjælp af en individuelt tilpasset skinne, som man får med hjem fra tandlægen med blegemidlet. Den fremstilles ud fra et gibsaftryk af tænderne, så den passer præcist. Vejledningen skal følges nøje og blegemidlet må ikke komme på tandkødet eller synkes.
En hjemmeblegning tager 2-3 uger ,og skinnen skal sidde på tænderne med blegemidlet i ca. 1-2 timer om dagen eller hele natten. Hjemmeblegning bør ikke foretages uden en indledende undersøgelse og information hos din tandlæge. Hos tandlægen skal der tages et klinisk foto før og efter blegning.
Der må ikke udføres blegning hos personer under 18 år.