50 plus - ny bolig?

Blive eller flytte?

Kan det anbefales at flytte til en anden bolig, når man har passeret de 50 – eller de 60? Der er mange forskellige holdninger til dette spørgsmål. I denne artikel gennemgås fordele og ulemper ved at blive boende – og ved at flytte. Det viser sig, at det ikke er så enkelt at komme med anbefalinger. Men det er selvfølgelig nemmere for dig at træffe et valg, hvis du har kendskab til de forskellige muligheder. Derfor kommer jeg også ind på nye boformer som seniorbofællesskaber mv.

Ender vi alle sammen på plejehjem?

Man hører undertiden politikere udtale sig på følgende måde: ”Når jeg kommer på plejehjem, vil jeg gerne selv bestemme” – eller lignende formuleringer. Underforstået: når man bliver gammel, ender man nok på et plejehjem.

Intet er mere forkert. Faktisk viser den nuværende udvikling, at der i hver aldersgruppe bliver færre og færre, som får behov for en plejehjemsbolig. Det skyldes, at der i de nye ældregeneratioer er relativt færre med sygdomsproblemer og handicap, der medfører behov for pleje. Desuden kan mange ældre med sygdom og handicap i dag klare sig derhjemme med hjemmepleje.

Hvorfor formulerer politikere sig så på den måde? Det kan jo være et udslag af, at de gerne vil vise solidaritet med samfundets svage. Og det kan også være, at de virkelig tror, at det er uundgåeligt at ende sit liv på et plejehjem.

Selvfølgelig vil der også i fremtiden være ældre mennesker, der får behov for plejebolig. Behovet bestemmes af fysisk og psykisk sygdom, og i dag er det fortrinsvis demenslidende, der bor i plejeboliger. Men langt de fleste danskere på 80 år og derover bor i egen bolig. Og denne udvikling vil fortsætte i de kommende år.

Annonce (læs videre nedenfor)

Når børnene flytter hjemmefra

På engelsk har man en særlig betegnelse for midaldrende mennesker hvis børn flyver fra reden: ”empty nesters” – dem der ikke længere har børn i reden. På det tidspunkt ændres tilværelsen for midaldrende mennesker på flere punkter.

Umiddelbart sker der selvfølgelig det at boligen på en måde bliver større. For der bliver jo mere plads, når børnenes værelser bliver tomme. Der bliver også mere plads (og måske orden) i fællesrummen, inklusiv køkken og badeværelse. For mange føles det tomt, men der er selvfølgelig også fordele. Man kan nemmere holde orden, man skal ikke længere ligge vågen fredag og lørdag nat for at lytte til, om døren bliver smækket. Og så får man også mere privatliv – og det kan betyde noget positivt for samlivet.

Når børnebørnene skal overnatte

At der bliver et par tomme værelser i boligen, gør det ikke umiddelbart nødvendigt at flytte. Det kan jo for det første være at der engang imellem kommer overnattende børn på besøg. Og senere kommer der måske børnebørn – som bedsteforældrene hellere end gerne vil passe!

Nogle vil føle, at de får for meget plads, efter børnene er flyttet hjemmefra. Men det vil da være ærgerligt at beslutte sig for at flytte, uden at have gennemtænkt den mulighed at børnebørnene måske ville ønske at komme til overnatning.

I de nye generationer af seniorer er det blevet almindeligt, at bedsteforældre bruger deres bolig som rammen om familieliv i tre generationer. Tidligere var det almindeligt at bedsteforældrene i højere grad mødte børnebørnene hos disses forældre, altså hos bedsteforældrenes børn. Udviklingen kan ses som ydtryk for at nutidens bedsteforældre ofte har gode boliger, god økonomi og et godt helbred. De har med andre ord det fornødne overskud til at kunne varetage opgaver som samlingspunkt.

Annonce (læs videre nedenfor)

Argumenter for at flytte

Der kan opregnes flere argumenter for at skifte bolig, når man er kommet op i årene. De kan bestå i, at man synes, at den nuværende bolig ikke er hensigtsmæssig – eller at en anden bolig vil være at foretrække. Ofte vil der være tale om en kombination – ulemper ved den eksisterende, fordele ved en anden. Lad os tage nogle typiske eksempler på ulemper:

Beliggenheden er uhensigtsmæssig. Befinder sig for eksempel for langt fra børn og børnebørn. For lang afstand til kollektiv transport, indkøbsmuligheder, offentlig service osv. Området/kvarteret ikke attraktivt.

Indretningen har ulemper. Mangler med hensyn til bad, toilet, køkken mv. Trapper – især hvis du/I har problemer med førlighed. Gammel ejendom, svær at vedligeholde, dyr at opvarme. Haven for stor, svær at vedligeholde.

Økonomien er belastende. Boligen for stor, udgifterne for høje.

Argumenter for ikke at flytte

Du/I har slået rod. Mange års tilhørsforhold til boligen, lokaliteten, lokale bekendtskaber. Tryghed ved det man har.

Dyrt at flytte. Det er dyrt at skifte bolig, udgifter til ejendomsmægler og advokat. Udgifter til selve flytningen. Udgifter der samlet kan løbe op til 100-200.000 kroner.

Forbedring af boligen. Udgifterne til boligskift skal sammenholdes med omkostningerne ved at forbedre den eksisterende bolig. Betale sig fra havearbejde og så videre.

Trappeproblemet

Det har været et almindeligt argument i debatten om alder og bolig, at man skal flytte inden, man får et ”trappeproblem”. At man skal ”flytte i tide”. Det betyder, at man faktisk går ud fra, at man må regne med ikke at kunne gå på trapper, når man bliver gammel.

Argumentet er problematisk. For man kan lige så godt vende det på hovedet: Når man har trapper i huset, træner man bevægeapparatet og forebygger derved svækkelse. At anbefale flytning fra en bolig med trapper bygger på forsikringsprincippet. Man kalkulerer med en risiko for sygdom eller ulykke, at man kan risikere at blive ”fanget i en boligfælde”.

Beslutningen om at bruge et eventuelt trappeproblem i fremtiden som argument for at flytte, må derfor afhænge af, hvilken livsstil man har. Mener man at have særlig risiko for at blive handicappet senere i livet, kan det være klogt at flytte i tide. Men har man en livsstil med megen fysisk aktivitet, og er i god form, bør man ikke bruge trappeproblemet som argument for at flytte.

Seniorbofællesskab

De senere år er mange midaldrende og ældre danskere flyttet i seniorbofællesskab. I et sådant fællesskab har man sin egen bolig, og så er der et fællesrum eller –hus til brug for fællesspisning og diverse aktiviteter.

Seniorbofællesskaber kan være på enten leje-, andels- eller ejerbasis. De sidste to er de mest almindelige. I nogle tilfælde er det en etableret gruppe af seniorer som samlet opretter et bofællesskab. Men lidt mere almindeligt er det, at en forening eller entreprenør udvikler et projekt og derefter annoncerer efter potentielle andelshavere eller ejere.

Seniorbofællesskaber adskiller sig fra andre bofællesskaber ved at alderen indgår som kriterium. Typisk skal man være over 55 eller 60 år for at komme i betragtning. Nogle seniorer foretrækker fællesskaber på tværs af generationer. De lægger vægt på muligheden for samvær med børn, unge og yngre voksne. Men der er også en række argumenter for at have alderskriterier. Det vigtigste er måske, at de fleste beboere vil være hjemme i dagtimerne. Det giver en større tryghed og bedre muligheder for fælles aktiviteter.

Fællesrummet/-huset bruges typisk til fællesspisning – men den er frivillig og beror på tilmelding fra dag til dag. De forskellige bofællesskaber udmærker sig ved forskellige aktivitetsprofiler. Nogle har for eksempel mange fælles projekter (idræt, havebrug, rejser, værksted, folkeoplysning m.v.). Bibliotekerne råder over en del bøger, rapporter og andet oplysningsmateriale om bofællesskaber.

Efter flytning: gevinster og problemer

Generelt kan man sige, at de fleste flytninger ”ender godt”. Største problemer kan opstå for dem, der flytter til udlandet, det vil sige flytninger, hvor man kommer langt væk fra familie og venner. Men også i disse tilfælde går det for det meste godt.

Hvis flytningen sker som følge af sygdom eller tab af funktionsevne, er der en risiko for, at problemerne bliver større efter flytningen. Afgørende er det psykiske beredskab. Det er nemmere at klare en flytning, hvis årsagen var trapper og en dårlig hofte – end hvis der lå psykiske problemer bag.

Som det gælder så mange forhold: Vi har en tendens til at undervurdere seniorers ressourcer. Flytninger går generelt godt, hvis man i god tid har skaffet sig viden om alt det praktiske, og derfor også har haft mulighed for planlægning.

Når vi taler om ”resten af livet”, kan det for mange betyde mere end 25, for nogle måske mere end 30 år. Så der er noget at tænke over!

Henning Kirk er aldringsforsker, læge dr.med. Han har bl.a. skrevet to bøger om hjerne og alder, ”Hjernen bag erfaring” (2004) og ”Huskebogen” (2005).

Sidst opdateret: 13.06.2006