Snue er betændelse i næsens slimhinder, hvilket medfører, at man nyser i større eller mindre grad, ligesom næsen løber. Øjnene kan også være irriterede. Snue er et typisk kendetegn ved forkølelser, men høfeber og anden irritation af næsens slimhinder kan også give andre symptomer.
Det kan være svært at skelne en forkølelse fra høfeber. Symptomerne på høfeber kan minde om en solid forkølelse. Men typisk vil der ved høfeber være symptomer i mere end to uger på bestemte tidspunkter af året. Eller symptomer ved kontakt med for eksempel pelsdyr eller husstøvmider.
Følg spørgsmålene nedenfor og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.
Vagtlægen spørger altid om navnet og CPR-nummeret på den person, som henvendelsen drejer sig om. Eventuelt spørger vagtlægen om et telefonnummer som man kan ringe tilbage på og spørger hvilken adresse personen befinder sig på.
Er det årstids- eller helårsbetinget forkølelse? Har du tidligere haft lignende symptomer på samme årstid? Har du det hyppigt hele året?
Nej: Det er næppe forkølelse, som er en virusinfektion.
Nej: Det tyder mest på en virusinfektion.
Ja: Det tyder mest på allergi eller høfeber.
Nej: Er der nogen i familien, som har allergi?
Nej: Du kan måske afhjælpe symptomerne ved at bruge almindelige næsedråber.
Høfeber/snue er en reaktion i næsens slimhinder, som opstår på grund af irritation af slimhinderne eller allergi.
Ved høfeber/snue løber næsen (næseflod), øjnene virker irriterede, og der vil ofte også være nysen.
Høfeber/snue skyldes enten en allergisk reaktion, det vil sige, at immunforsvaret overreagerer på en eller flere bestemte faktorer i omgivelserne, eller en reaktion, som skyldes irritation af slimhinderne.
For eksempel kan tobaksrøg irritere, uden at der er tale om en egentlig allergisk reaktion.
Høfeber/snue skyldes ikke en egentlig infektion, og det er derfor, man ikke ser feber i forbindelse med snue/høfeber.
Undgå tobaksrøg og støv ved at lufte godt ud. Se mere om bolighygiejne under støvmideallergi.
Tænk over, hvad der eventuelt kan have udløst allergien/irritationen.
Ja, der findes både tabletter, næsespray og øjendråber, som kan lindre næseflod, nysen og øjenirrritation. Kontakt din læge og få at vide, hvilken løsning der vil være bedst for dig. En del af medicinen findes som håndkøbsmedicin mens andet er receptpligtigt.
Hvis du ved, hvad du er allergisk over for, kan du måske blive allergivaccineret ved en såkaldt hypo-sensibiliseringsbehandling. Kontakt din praktiserende læge for at få mere viden om dine muligheder.
![]() |
|
Original tekst af Troels Bové, speciallæge i almen medicin og Christel Nellemann, projektkoordinator
Sidst opdateret: 24.11.2017