Influenza er en ubehagelig luftvejsinfektion, der med nogle års mellemrum kommer bølgende over landet som epidemier. De, der rammes, bliver syge med feber og kulderystelser, ondt i hele kroppen, snue og tør hoste.
Hvert år tilbydes gratis influenzavaccination til udvalgte grupper, for eksempel kronisk syge, gravide med flere.
Grunden til at man skal vaccineres hvert år er, at virus muterer, det vil sige at virussen ændres.
Følg spørgsmålene nedenfor og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.
Vagtlægen spørger altid om navnet og CPR-nummeret på den person, som henvendelsen drejer sig om.
Nej: Så er det nok ikke influenza, men det kan være en anden infektionssygdom.
Nej: Det kan være influenza, men der er også andre - og alvorlige sygdomme, som ligner influenza.
Nej: Så er det nok ikke influenza, men en anden infektionssygdom.
Influenza varer oftest 3-5 dage.
Ved sygdom mere end en uge må man mistænke en følgesygdom: Lungebetændelse, mellemørebetændelse eller bihulebetændelse.
Nej: Vaccinationen virker efter to til tre uger, så det nytter ikke at blive vaccineret, når man er smittet.
Ja: Influenzavaccination beskytter godt i cirka seks måneder, men vaccinationen slår ikke an hos alle.
Nej: Influenza er en ubehagelig, men ikke farlig sygdom for raske.
Influenza skyldes en pludselig virus-infektion, som ofte kommer i forbindelse med en større eller mindre epidemi.
Influenzavirus ændrer sig hele tiden en lille smule, og en gang imellem kommer der én, som virkelig kan undslippe immunforsvarets forreste barrikader. Så kommer de rigtig store verdensomspændende epidemier, kaldet pandemier, hvor millioner af mennesker bliver syge.
Sygdommen er altså meget smitsom og viser sig hurtigt (en til to dage) efter, at man er blevet smittet.
Sygdomstegn er pludselig høj feber (39- 40 grader), kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter og tør hoste. Feberen forsvinder normalt efter et par dage.
Influenza er ikke farligt, hvis man ellers er sund og rask, men hvis man i forvejen er svækket og har let ved at få sygdomme, kan influenzaen let føre til, at der oven i influenzaen også opstår bakterie -infektioner, altså betændelse.
Hvis feberen ikke er forsvundet efter nogle dage, eller du stadig er syg efter en uge, kan det være tegn på en lungebetændelse .
Så skal du søge læge.
Influenza-virussen overføres med små dråbepartikler, når man for eksempel taler, hoster eller nyser.
Virussen kan også smitte en dags tid før der overhovedet er nogen sygdomstegn. Så det er næsten umuligt at undgå at blive udsat for sygdommen, når man lever et gennemsnitligt aktivt liv.
Drik rigeligt for at erstatte det væsketab, der følger af feberen.
Svag smertestillende medicin kan dæmpe feberen og muskelsmerterne og er helt på sin plads i denne situation. Det lindrer de ubehagelige symptomer noget.
Acetylsalicylsyre og de såkaldte NSAID, smertestillende midler i håndkøb, virker også febernedsættende.
Se vagtlægen om smertestilende medicin .
Antibiotika virker ikke mod influenza.
Der laves hvert år en vaccine mod den type influenza, som florerer netop det år. Det anbefales, at særligt udsatte grupper lader sig vaccinere i starten af vintermånederne. Så er der bedre chance for at være dækket ind, når influenzaen hærger.
Type A og B kan behandles med et middel som hæmmer influenzavirus. Midlet helbreder ikke influenza, men lindrer symptomerne og nedsætter sygdomstiden.
Spørg din læge.
![]() |
|
![]() |
|
Original tekst af Troels Bové, speciallæge i almen medicin og Christel Nellemann, projektkoordinator
Sidst opdateret: 19.09.2018