Hvad er konsekvenserne for kroppen af et langvarigt og intenst alkoholindtag? Og hvornår er der tale om et skadeligt forbrug? Læs med, og bliv klogere på, hvilke sundhedsmæssige risici og sygdomme, der kan være forbundet med alkohol.
Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".
Læs mere på
sygeforsikring.dk.
Danskerne har et højt alkoholforbrug sammenlignet med mange andre lande. Alkohol spiller en betragtelig rolle, når vi skal hygge os og ved sociale sammenkomster. Selvom mange danskere drikker alkohol på en ansvarlig måde uden at opleve negative konsekvenser, er der stadig grund til bekymring over det generelt høje alkoholforbrug i Danmark. Sådan lyder det fra dr.med., ph.d. Janne Tolstrup, der forsker i alkohol på Syddansk Universitet.
- Et højt alkoholforbrug er forbundet med en række sundhedsmæssige risici som for eksempel leversygdomme, hjerte-kar-sygdomme og kræft, siger Janne Tolstrup.
Hvor længe og hvor meget skal man drikke, før alkohol får konsekvenser for helbredet?
- Det er svært at svare på, fordi det varierer fra person til person og afhænger af flere faktorer, herunder genetik, helbredstilstand, ernæring og livsstil. Nogle mennesker udvikler alvorlige sygdomme som følge af et moderat alkoholforbrug over flere år, mens andre kan tåle et højt alkoholforbrug i årevis uden at opleve alvorlige helbredsproblemer.
Janne Tolstrup understreger, at risikoen for alkoholrelaterede sygdomme og skader generelt set øges, jo mere man drikker, og jo oftere man drikker.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer bør voksne over 18 år ikke drikke mere end 10 genstande i løbet af en uge. Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man maksimalt drikker fire genstande i løbet af en dag. Børn og unge under 18 år bør slet ikke drikke alkohol.
Drikker du mere end dette, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du har et problematisk forhold til alkohol, men det kan måske være en indikation om, at du skal være lidt opmærksom på dit forbrug.
Hjernen og nervesystemet forstyrres
Alkohol påvirker hjernen og signalstofferne. Et overdrevent forbrug gennem længere tid kan føre til ændringer og funktionsforstyrrelser i de områder i hjernen, der er ansvarlige for kognition. Man kan få kognitiv svækkelse som for eksempel problemer med hukommelse og koncentration, problemløsning eller have svært ved at lære noget nyt.
Ifølge Janne Tolstrup kan problemer med hukommelsen være af mere alvorlig karakter. Det skyldes, at et massivt og længerevarende alkoholforbrug kan føre til en række mangeltilstande, herunder B1-vitaminmangel (thiamin-mangel). Dette vitamin er afgørende for hjernens normale funktion, og mangel på vitaminet kan forårsage skade på hjernecellerne. Det gælder særligt i hjerneområderne omkring thalamus og hypothalamus, der er forbundet med hukommelse og læring.
Et stort og langvarigt alkoholforbrug kan føre til mangel på vitamin B1 på flere måder.
- For det første kan alkohol direkte forstyrre kroppens evne til at absorbere og omsætte vitamin B1 fra kosten. Derudover kan alkoholindtaget føre til, at man spiser for lidt, for usundt, og at man derfor også får utilstrækkeligt med fødevarer, der indeholder vitamin B1, siger Janne Tolstrup.
Vitamin B1-mangel kan være skyld i permanent hukommelsestab. Det gælder for eksempel ved Wernickes encephalopati og Korsakoffs syndrom, der er neurologiske skader i hjernen.
Wernickes encephalopati giver en række neurologiske symptomer, herunder forvirring, nedsat mental skarphed, øjenbevægelses-forstyrrelser og balanceproblemer. Ubehandlet kan Wernickes encephalopati udvikle sig til den mere alvorlige tilstand Korsakoffs syndrom.
Korsakoffs syndrom er kendetegnet ved, at man, ud over et vedvarende hukommelsestab, også er desorienteret og kan komme til at opdigte erindringer, fordi man er forvirret. Man kan også have problemer med at danne nye minder.
- Behandling af Wernickes encephalopati og Korsakoffs syndrom fokuserer primært på at afhjælpe vitaminmanglen med injektioner af vitamin B1, men desværre er prognosen ofte dårlig. Selv med behandling kan mange patienter have vedvarende kognitive vanskeligheder og nedsat livskvalitet, siger Janne Tolstrup.
En anden hjernesygdom er alkoholdemens, der skyldes skader på hjernen forårsaget af alkoholens giftige virkning over tid. Alkoholdemens kan bedres, hvis man holder op med at drikke alkohol eller mindsker sit forbrug kraftigt. Dog kan nogle skader på hjernen være permanente, især hvis misbruget har været langvarigt og omfattende.
Danskernes alkoholforbrug:
- I 2022 indtog hver dansker over 18 år i gennemsnit 9,7 liter ren alkohol. Det svarer til 12,2 genstande om ugen. Forbruget er faldet i forhold til 2021, hvor det lå på 10,4 liter, men ligger på samme niveau som i 2020, hvor der også blev købt 9,7 liter i gennemsnit.
- Danmark er det nordiske land, hvor alkoholforbruget per indbygger er højest.
Kilde: Janne Tolstrup, dr.med., ph.d., alkoholforsker, Syddansk Universitet
Leveren er på overarbejde
Alkohol nedbrydes i leveren, der normalt er i stand til at nedbryde en moderat mængde alkohol uden at lide skade. Men et langvarigt og intensivt alkoholforbrug kan overstige leverens evne til at håndtere alkoholen.
- Når leveren gennem længere tid er på overarbejde for at nedbryde alkoholen, så ophobes der fedt og betændelse i leveren og over tid leversygdomme som for eksempel skrumpelever (cirrose), siger Janne Tolstrup.
Fedtlever er den tidligste fase af alkoholrelateret leversygdom. Fedtlever opstår, når fedt ophobes i leveren, fordi store mængder alkohol nedsætter leverens evne til at nedbryde fedt. Det kan føre til betændelse og øget risiko for skrumpelever på sigt og mere alvorlige leversygdomme som for eksempel alkoholisk hepatitis.
Alkoholisk hepatitis er en akut betændelse i leveren, der kan være en alvorlig og potentielt livstruende tilstand. Symptomer kan være gulsot, mavesmerter, feber og kvalme.
- Hvis man tidligt holder op med at drikke alkohol eller reducerer sit alkoholforbrug til at holde sig inden for de anbefalede grænser, kan sygdommen ofte helbredes. Dog kan det være for sent, fordi leveren har taget alvorligt skade, og i stedet kan man udvikle en mere alvorlig leversygdom.
En alvorlig leversygdom er alkoholisk cirrose, hvor levervæv gradvist erstattes af arvæv på grund af kronisk betændelse og skade forårsaget af alkohol. Det kan føre til nedsat leverfunktion og for eksempel leverkræft.
Her kan du få hjælp ved et højt alkoholforbrug:
- Din praktiserende læge er et godt sted at starte. Lægen kan tilbyde rådgivning, henvise til specialiserede behandlingscentre og ordinere medicin til at hjælpe med at håndtere abstinenssymptomer og alkoholafhængighed.
- Alkoholbehandlingscentre er specialiserede behandlingscentre, som ofte tilbyder individuel rådgivning, terapi, medicinsk overvågning og støttegrupper.
- Psykoterapi hos en psykolog eller en psykiater med erfaring inden for afhængighedsbehandling. Her kan du få hjælp til at håndtere dit alkoholproblem og de underliggende årsager.
- Støttegrupper og selvhjælpsorganisationer, fx Anonyme Alkoholikere (AA) og Afholdenhedsselskabet. Her kan du få rådgivning og gensidig støtte fra personer, der har lignende erfaringer med afhængighed.
- Telefoniske rådgivningstjenester, som du nemt kan finde på nettet, fx Alkolinien.
Hjertet og kredsløbet belastes
Alkohol skyder blodtryk i vejret. Det kan belaste hjertet og øge risikoen for hjertesygdomme som hjerteanfald og slagtilfælde. Et længerevarende højt alkoholforbrug kan også være årsag til, at man får en uregelmæssig hjerterytme (arytmi), som igen øger risikoen for blodpropper og hjertestop.
En anden konsekvens af det høje alkoholforbrug, kan være slagtilfælde (apopleksi), som opstår, når blodforsyningen til en del af hjernen bliver afbrudt eller reduceret. Et slagtilfælde kan ske enten på grund af en blodprop, der blokerer en arterie i hjernen (iskæmisk slagtilfælde), eller på grund af bristning af en arterie, som forårsager blødning i hjernen (hæmoragisk slagtilfælde).
Andre sygdomme forbundet med alkohol
Et massivt og langvarigt alkoholforbrug kan føre til nyresygdomme og øget risiko for nyresvigt. Alkohol påvirker også fordøjelsessystemet og kan skabe irritation og betændelse i maveslimhinden. Man kan for eksempel udvikle gastritis, som giver mavesmerter, kvalme, opkastning og fordøjelsesbesvær. Alvorlig gastritis kan føre til mavesår eller øge risikoen for blødning i maveslimhinden.
Et langvarigt alkoholmisbrug kan desuden øge risikoen for at udvikle forskellige former for kræft i mave-tarmkanalen, herunder kræft i spiserøret, maven, tarmene og bugspytkirtlen.
Nedsat fertilitet og brystkræft
Alkohol kan forstyrre hormonbalancen i kroppen, herunder niveauerne af østrogen, testosteron og progesteron. Hormonforstyrrelsen kan påvirke ægløsning og sædkvalitet. Det kan øge risikoen for infertilitet hos både mænd og kvinder. Et øget østrogenniveau i kroppen, som ses ved indtag af selv helt små mængder alkohol, kan desuden øge kvinders risiko for at udvikle brystkræft, fordi østrogen kan fremme vækst af brystkræftceller.
- Alkohol kan generelt set forårsage DNA-skader i cellerne, hvilket kan øge risikoen for unormale celleforandringer og udvikling af kræft, siger Janne Tolstrup.
Er der noget som helst positivt ved alkohol i forhold til helbredet?
- Et moderat alkoholforbrug kan have visse sundhedsmæssige fordele, men det er vigtigt at huske, at disse fordele skal vejes op imod risiciene ved at drikke alkohol. Nogle studier har antydet, at et moderat alkoholforbrug kan være forbundet med en lavere risiko for hjertesygdomme, især hos ældre voksne. Det skyldes muligvis alkoholens evne til at øge niveauerne af "godt" HDL-kolesterol og forhindre blodpropper. Visse typer alkohol, såsom rødvin, indeholder antioxidanter som resveratrol, som ser ud til at kunne beskytte mod visse former for hjertesygdomme og betændelse. Det er dog vigtigt at bemærke, at disse potentielle fordele kun gælder for moderat alkoholforbrug inden for de officielt anbefalede grænser, og at de mulige positive effekter af alkohol kan variere fra person til person afhængigt af alder, helbredstilstand og genetik.
Kilde: Janne Tolstrup, dr.med., ph.d., alkoholforsker, Syddansk Universitet