Hej,
Min mands mor og min mor er kusiner. Vi har fået et barn for 1,7 år siden, og vi kan se at han viser tegn for at være langsom i sin udvikling. han går ikke endnu, han begyndt at holde selv i ting da han var 9 måneder.
Han kan ikke de samme ting som børn på hans alder. Jeg fik det at vide fra vuggestuen, sundhedsplejeske, physoterepout. Jeg har endnu ikke gået videre til lægen med det. vægt mæssige og højden også, som om han er kun 8 mdr. (selvom vi er begge ikke særlige høje).
Mit spørgesmål er, kan det være en årsag at vi er genetisk relateret mig og faren?
Mange hilsner
En Spørger
Pige/kvinde, 34 år, 160 cm, 54 Kg
Hej spørger,
I nogle kulturer ser man øget tendens til ægteskab mellem beslægtede personer. I Danmark har vi ikke præcise tal for antallet af blodsbeslægtede ægteskaber, mens vi ved tallet nogle steder i udlandet er op i mod 70%. Dette medfører en øget risiko for nogle sygdomme og misdannelser som nedarves. Hvis både mor og far er bærere af samme sygdom, men raske, er der 25% risiko for at deres fælles barn får sygdommen.
Det er vigtig at belyse børns udviklingsmæssige udfordringer så tidligt som muligt, således en eventuel indsat kan iværksættes hurtigst muligt.
Jeg vil råde jer til at kontakte jeres egen almen praktiserende læge for en vurdering.
Venlig hilsen,
Ole Laursen-W.
Kommende speciallæge i almen medicin
Sidst opdateret: 29.03.2018