Jeg bliver ved med at tabe mig, selvom jeg spiser til jeg er stopmæt

Spørgsmål:

Jeg er en pige på 12 år, der har et problem, som jeg ikke kan løse. Jeg synes selv, at jeg spiser for meget slik og dyrker for lidt motion, derfor burde jeg jo tage på. Men der sker lige præcis det modsatte. Jeg bliver ved med at tabe mig. Det er næsten lidt skræmmende.  Jeg har sagt det til min far, og han siger, at det er fordi jeg spiser for lidt, men jeg spiser altså altid til jeg er stopmæt.  Inden for de sidste fire en halv måned har jeg tabt otte kilo. Skal jeg være bekymret over, at jeg taber mig? Please hjælp mig. 

Svar:

Hvis det, du skriver, er rigtigt, så skal du tale med din læge. Det kan være at der skal tages nogle blodprøver for at sikre at alt er i orden, hvilket det sikkert også er. Men det er svært at rådgive dig, når jeg mangler detajler.

Venlig hilsen

Alexandra Gheorghe, læge

Sidst opdateret: 07.07.2016