Annonce

14-årig: Jeg har ingen brystvorter

Spørgsmål:

Jeg er en pige på 14 år, der ikke har brystvorter, og jeg er virkelig bange for, at jeg heller aldrig får det. Er det farligt? Det sted, hvor jeg burde have brystevorter, er der noget, der ligner snavs. Jeg prøver ikke at røre for meget ved det, for det gjorde jeg engang, og nu er jeg bange for, at det var en kommende brystvorte, jeg fjernede. Kan I hjælpe mig?

Annonce (læs videre nedenfor)

Svar:

Jeg har svært ved at tro, at du ingen brystvorter har. Måske har du det, man kalder indadvendte brystvorter (Inverterede papiller). Det betegner brystvorter, der vender indad mod brystet i stedet for det sædvanlige udad.

Indadvendte brystvorter er arvelige og skyldes manglende muskelfibre omkring brystvorten. I nogle tilfælde vil brystvorten midlertidigt stikke ud hvis den bliver erigeret, som følge af f.eks. stimulation eller kulde, men i andre tilfælde vil den forblive dækket af brystet.

Både mænd og kvinder kan have indadvendte brystvorter. Nogle gange er det kun den ene brystvorte, der er indadvendt. Der er intet unormalt ved indadvendte brystvorter. Du kan google indadvendte brystvorter, for at se, om det passer på dig. Du kan ikke have fjernet en potentiel brystvorte, så det skal du ikke bekymre dig om. Hvis du er meget i tvivl, så start med at tale med skolesygeplejersken først.

Venlig hilsen

Alexandra Gheorghe, læge

Sidst opdateret: 12.07.2016

Seneste brevkassesvar om Sund teenager

Har du et spørgsmål til Netdoktors eksperter?

Stil dit spørgsmål her

Annonce