Min nye mand kan ikke sammen med mine børn, hvad skal jeg gøre?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg har tre børn på henholdsvis ni år, fire år og 2,5 måned. De to store er fra et tidligere forhold. Jeg blev gift med min nuværende mand sidste år og vi har den lille på 2,5 måned sammen.

Mit store problem er min mand. Det første år vi var sammen gik alt godt, vi blev gift hurtigt og fik en lille ligeledes lidt hurtigt. Min store pige på ni år og min mand kan simpelthen ikke sammen. Der er konstant krig, og jeg skal være på hele tiden. Jeg har forsøgt at sige til min mand, at han skal være hendes ven og ikke opdrage, da de så slet ikke kan sammen. Det kan han dog ikke lade være med. Han råber hele tiden, straffer begge de store konstant; de skal gå, sidde og stå, som han vil have. De må ikke snakke, synge eller lege andre steder i huset end på deres værelser.

Jeg er af en helt anden opfattelse. Jeg har valgt mine børn, de har ikke valgt mig. Min mand og jeg bliver konstant uvenner, da min måde at vejlede mine børn på er en helt anden.

Jeg har prøvet på mange måder at forklare ham, hvordan vi sammen kan få konflikterne til at stoppe. Jeg lægger meget af det over på mig selv, så han ikke føler han gør alt forkert, men intet hjælper. Jeg siger for eksempel pænt til ham "kan du ikke være sød at stoppe med at råbe af børnene, jeg bliver ked af det indeni når du gør det", hans svar er "nej, det vil jeg ikke og forresten så råber jeg ikke."

Han fortæller mig hele tiden, at de er nogle lorteunger, møgunger og, at de altid får deres vilje (det er bestemt ikke tilfældet), og at han bare er enormt træt af dem. Jeg bliver virkelig ked af det, og det gør virkelig ondt i hjertet, at han omtaler mine børn på den måde. Jeg har prøvet at vende den om og spurgt ham, hvordan han ville have det, hvis jeg fandt en mand der behandlede vores datter på den måde. Men som skrevet intet hjælper.

Hvis mine børn kommer hjem fra weekend er det første min mand siger "ej, hvornår skal de unger i seng?" Her til morgen siger han, da jeg smører min datters madpakke, "det der har hun ikke fortjent at få med, når hun er så provokerende og ikke hører efter." Jeg spørger ham, hvad hun har gjort for den konflikt har jeg ikke set, "hun er bare provokerende." Da jeg spørger hende, hvad der var sket, svarer hun, at var fordi hun havde glemt at åbne sit vindue. Han tror jo det er militæret vi lever!

Jeg vil være uærlig, hvis jeg ikke indrømmer, at jeg har lyst til at "smække" ham en. Mit temperament kommer virkelig på en prøve. Mine børn taler pænt, de respekterer andre, spiser pænt og opfører sig i det hele taget rigtig godt. Jeg er super stolt af mine børn, men han får mig til at se gråt på alt. Det ender i skilsmisse hvis det fortsætter på denne måde.

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar

Kære Spørger

Tak for dit brev, og hvor er det godt, at du får sat ord på dine frustrerede følelser i forbindelse med forholdet til din nuværende mand, der er far til jeres lille barn på 2,5 måned.

Problemet er, at din mand ikke respekterer dine to børn fra dit tidligere ægteskab, behandler dem dårligt og nedgørende, og at du selvom du har fortalt ham, at du ikke kan acceptere hans adfærd, ikke kan få ham til at behandle dine børn ordentligt. Jeg giver dig fuldstændig ret i, at det skal du simpelthen ikke finde dig i – dine børns velfærd ligger dig allermest på sinde, du har nogle gode børn, der fortjener en bedre behandling, og det er skadeligt for dem at opleve en så nedgørende behandling, som de udsættes for. Det kan komme til at præge dem i deres opvækst, at de ikke bliver mødt med kærlighed i deres hjem, og du er selv i en meget vanskelig position mellem dine børn, som du gerne vil give megen kærlighed, og din nye mand, som du vel også trods alt har kærlige følelser overfor, og som er far til dit yngste barn.

Der må hurtigst muligt ske en forandring, og som jeg kan se det, har du følgende muligheder:

1) At du forlanger hjælp fra en psykolog til samtaler mellem din mand og dig med henblik på, at han respekterer dine børn og behandler dem som ligeværdige medlemmer af Jeres familie med en venlig og ordentlig tone. Det er en betingelse for, at du kan blive i ægteskabet.

2) Hvis ikke din mand vil gå med til ovenstående, må du søge skilsmisse, således at I bor hver for sig, og du kan skabe ro i forholdet til dine børn, og at din eksmand og du mødes uden dine børns tilstedeværelse og kan være sammen om Jeres fælles barn.

3) Da det handler om dine børns velfærd, kan du henvende dig til en psykolog i din kommune for at få støtte og vejledning til at komme godt igennem en eventuel skilsmisse.

Jeg håber meget, at du finder styrke og mod til at tage din situation op med din mand, og at du holder fast i, at dine børns velfærd er det vigtigste for dig.

Bedste ønsker for at gennemføre en nødvendig ændring i dit familieliv.

Med venlig hilsen

Birgitte Winkel

Samlivsterapeut og Socialrådgiver

Sidst opdateret: 20.05.2015