Kære Netdoktor
Jeg er en 17-årig pige, som er i tvivl, om jeg har en depression.
Det startede for omkring halvandet år siden i niende klasse, hvor jeg begyndte at føle mig ekstremt ked af det hele tiden.
Næsten fra den ene dag til den anden fik jeg søvnproblemer. Det kom bag på mig, da jeg, indtil da, altid havde haft et utroligt godt sovehjerte. Jeg begyndte at føle mig trist og kunne uden årsag begynde at styrtgræde.
Jeg begyndte også at få tanker omkring min seksualitet og jeg er i dag kommet frem til, at jeg nok er biseksuel. Det havde jeg det lidt svært med, da tankerne første gang dukkede op, for halvandet år siden.
Jeg begyndte at føle mig ensom og uduelig og mit selvværd blev værre og værre. Jeg begyndte at cutte, både på arme og ben et par gange om ugen. Mine venner fandt ud af det og kontaktede vores lærer. Hun kontaktede min mor og vi fandt en terapeut til mig. Der gik jeg i omkring tre måneder indtil jeg følte, at jeg fik det bedre. Jeg havde skåret ned på min cutning og følte mig gladere.
Et par måneder efter jeg stopped hos min terapeut blev jeg igen trist, og mere end jeg havde været før, så jeg faldt tilbage til de samme dårlige vaner med blandt andet cutting. Denne gang har jeg ikke fortalt det til mine forældre og jeg skjuler mine ar for dem. Dette gør jeg for at de ikke skal "ånde mig i nakken" som de gjorde sidst. Sidste gang hjalp det nemlig ikke på situationen og jeg tror bestemt ikke at det vil hjælpe på noget nu.
Jeg ryger og drikker en del og jeg cutter stadig. For nogle måneder siden kontaktede jeg min læge for at få psykologhjælp, men dette kunne ikke arrangeres uden mine forældres tilstedeværelse, da jeg er under 18 år. Min plan lige nu er at vente til maj måned 2017 hvor jeg fylder 18. Men mit spørgsmål til jer er: "Hvad fejler jeg? Og hvad kan jeg gøre ved det?"
For jeg føler at uanset hvad jeg gør, så får jeg det ikke bedre.
Med venlig hilsen
En Spørger
Kære Spørger
Tak for din mail i hvilken du fortæller om din tristhed, ensomhed, cutting, søvnproblemer samt dine tanker om seksualitet.
Som du kan læse her så er søvnproblemer og det at føle sig uduelig samt problemer med at falde til ro symptomer, som ofte ledsager depression og tristhed. Det er også helt normalt, at man nemt kommer til at græde, hvis man er depressiv - og det tror jeg, at du er.
Angående det at skære i sig selv: Det bliver du simpelthen nødt til at stoppe med. Nu. Flere andre har spurgt til cutting og jeg har forsøgt at svare fyldestgørende i dette spørgsmål
Endelig fortæller du, om dine tanker for så vidt angår din seksualitet og at du nok er kommet frem til, at du er biseksuel. Det har nok været nogle svære refleksioner du har gjort dig desangående - og som jeg har dyb respekt for. Jeg vil omvendt sige, at da du er 17 år, så har du en alder, i hvilken mange er usikre på egen seksualitet og både søger og eksperimenterer for senere at opdage, at tiden vil bringe en afklaring på det seksuelle tilhørsforhold. Vent nogle år, og se, hvordan du føler. Lige nu synes jeg, at du skal arbejde på at komme ud af depressionen og ophøre med den selvskadende cutting.
Jeg kan forstå, at du tidligere har været i et terapeutisk forløb, så måske skulle du genaktivere dette og tale med din praktiserende læge om eventuel medicinsk behandling og muligvis involvere dine forældre i din proces.
Held og lykke dermed.
Med venlig hilsen
Hans Mørch, speciallæge i psykiatri
Sidst opdateret: 18.10.2016