Annonce

Kan jeg gøre noget for at løsne mit slim i lungerne?

Spørgsmål:

Hej Netdoktor.

Jeg har fået en virus som nu har stået på i 17 dage og der er ingen tegn på bedring, tværtimod er det begyndt at synge i mit bryst og slimen kører op og ned i brystkassen.

Jeg går ud fra, det er bronkitis som er tilstødt og problemet ligger jo nok i, at jeg ikke kan hoste i gennem som andre mennesker kan på grund af min angst for at hoste og kaste op. Derfor kan slimen ikke komme løs.

Jeg får Pectyl Stærke Brystdråber til natten 5ml og tage også 5 ml om ved 17.00 - 18.00 tiden, for ellers kan jeg hverken spise eller drikke noget.

Jeg var ved egen læge i går fik taget en blodprøve og fik derefter at vide at mit tal var uden 5 og at man derfor ikke kan behandle med noget, men kan det virkelige være rigtig at man ikke kan blive behandlet med noget effektivt som hjælper med at trække slimen ud af kroppen ?

Hvad sker der med alt det slim? - Går det væk på et tidspunkt af sig selv på trods af jeg ikke kan hoste?

Venlig hilsen en meget angst og bange kvinde.

Svar:

Hej en meget angst og bange kvinde,

Det lyder som om du har fået en længerevarende infektion. Når man har hoste er det vigtigt at afgøre om det er en tør hoste eller en hoste hvor der kommer noget slim med op. Har man en tør hoste må man gerne benytte hostestillende midler. Er det en hoste med slim skal man være mere påpasselig.

Hostedæmpende midler hæmmer hosten som egentlig er en af kroppens måder at slippe af med infektionen på. I værste fald kan brug af hostedæmpende midler medføre man udvikler en lungebetændelse.

Når man søger læge pga. hoste får man i nogle tilfælde målt CRP i blodet. Dette stof stiger bla. ved en infektion og kan bruges til at afgøre om den aktuelle infektion sandsynligvis skyldes en virus eller en bakterier.

Dette er relevant i forhold til om man skal behandles med antibiotika. Penicillin har ingen effekt på virus.

Ole-Victor Laursen-Wadschier

Læge, kommende speciallæge i almen medicin

Sidst opdateret: 19.02.2017




Annonce