Annonce

Jeg har propper i ørene i forbindelse med virusinfektion

Spørgsmål:

Hej Netdoktor.

Jeg har haft en virus i 14 dage, og tænkte det kunne være godt med noget varme for at komme helt oven på. Tager tll Tenerife og det er pragtfuldt og får det godt.

To dage før vi skal hjem forsvinder min lugtesans og smagssans. kan ikke smage hvad jeg spiser og hvad der lugter af, er til daglig glad for parfume duften af kaffe mm. På flyturen hjem får jeg voldsomme propper i ørene - det har jeg prøvet før så har taget otrivin med da jeg har hørt det kan afhjælpe.

Vi kommer hjem sent tirsdag og fredag må jeg om lægen. stadig propper i ørene, stadig ingen smag og lugtesans, og er voldsomt snottet (grønt det lidt jeg kan puste ud).

Han siger jeg har fået bihulebetændelse og får primcilin for det. kan mærke det begynder at virke.. Han sagde at mine propper i ørerene nok ikke forsvinder før bihulebetændelsen er væk.... suk.... kan du forklare mig hvorfor og om der er andet jeg kan gøre.

Han jeg forvente at jeg får min lugtesans og smagssans tilbage er der en tidshorisont på det?? Jeg er blevet influenza vaccineret, for har de sidste tre år været syg op til 10 uger, og nu igen... Mit lægehus vil ikke tage blodprøver og jeg tænker om det mon er en lille bagatel som ku klares ved at vide hvad der ku spille ind?

Mvh. en spørger

Svar:

Kære spørger

En almindelig virusinfektion kan medføre at kanalen fra mellemøret og svælget (det eustatiske rør) hæver op og lukker til.

Det betyder at væsken fra mellemøret ikke frit kan flyde ned i svælget hvilket kan medføre ørepine og propper i øret. Smerterne kan ofte dæmpes med paracetamol – her må man tage 1 g (svarer til 2 tabletter) fire gange om dagen.

Kommer der en ledsagende infektion kan den sætte sig i bihulerne og føre til at lugtesansen nedsættes og det kan også opfattes som nedsat smagssans.

Klassisk for bihulebetændelse er feber, smerter over bihulerne, misfarvet flåd fra næsen, forhøjet infektionstal (CRP) og et to-puklet forløb (forværring efter milde symptomer).

I starten når symptomerne debuterer er behandlingen næsespray og antibiotika kan eventuelt senere i forløbet komme på tale.

Ole-Victor Wadschier

Kommende speciallæge i almen medicin

Sidst opdateret: 26.04.2017




Annonce