Annonce

Hvorfor kan jeg høre min puls i øret?

Spørgsmål:

Hej Netdoktor.

Her for 3 dage siden, begyndte jeg at have sådan en puls lyd i mit højre øre, som har sammen rytme som mit hjerte. Den ændrede rytme alt efter hvad jeg laver, om morgen er den helt væk.

Har svært ved at sove på grund af den lyd, fordi den er så høj. Har google mig frem til mange ting, men føler mig ikke kloge.

Håber du har et bedre svar til hvad det kan være, for håber ikke det er noget som jeg skal have resten af mit liv

Mvh. en spørger

Svar:

Kære spørger

Når man kan høre sin hjerterytme i øret kan det være tegn på f.eks. forhøjet blodtryk eller en karændring.

Med det symptom bør man kontakte sin privat praktiserende læge. Denne vil kunne afklare om man lider af forhøjet blodtryk og eventuelt vurdere om der er behov for andre undersøgelser eller henvisning til øre-næse-halslæge.

mvh Ole Wadschier

Kommende speciallæge i almen medicin

Sidst opdateret: 26.04.2017




Annonce