Hvorfor græder jeg uden grund?

Spørgsmål:

Hej Netdoktor.

Mit problem er at jeg græder hele tiden og hvis jeg så ikke græder så har jeg i hvert fald en trang til at græde, fordi jeg føler jeg fortjener det.

Det har så varet i ca. 2 uger, men er så blevet værre på de seneste 4/5 dage. Men det jeg ikke forstår er at jeg har flyttet skole og har der jo egentligt godt. Jeg har fået et par veninder og har fået en kæreste så forstår ikke hvorfor jeg er så ked af det.

Jeg ligger meget mine problemer over på min selvtillid, men er ikke sikker på det er det der er problemet. Jeg bliver oftest og mere ked af det om aftenen og om natten. Jeg har også i går aften haft nogle vilde tanker som jeg ikke burde have når jeg teknisk set har det godt. Jeg tænker lidt på at det ville være nemmere for mig og andre at jeg bare forsvinder fra jorden.

Jeg føler at jeg hele tiden spilder andres tid og folk egentlig ikke gider mig inderst inde også selvom de ikke giver tegn på at de ikke gider mig. Jeg er også hele tiden bange for at miste folk, især min kæreste. Jeg har snakket med en lærer, nogle veninder, min kæreste og min mor og far om det. Men det hele bliver meget mere voldsomt når jeg er alene og især om aftenen. Jeg bliver bare ked af det ude i det blå uden der rigtig sker noget som kan ligge op til tårer. Det kan være hvilket som helst tidspunkt jeg kan begynde at græde på.

Ligemeget hvor jeg er så har jeg i hvert fald en trang til at græde og det forstår jeg bare ikke, for kan ikke lide det.

Hvad er der galt med mig? Hvorfor græder jeg når jeg ikke har en grund til det overhovedet? Hvorfor er jeg så deprimeret konstant?

Mvh. en spørger

Svar:

Kære spørger

Tak for din mail, i hvilken du fortæller, at du græder meget og har tanker om, at du spilder de andres tid og at folk ikke rigtigt gider dig samt at du er bange for at miste relationen til andre mennesker. Derudover har du en enkelt gang haft tanker om, at det ville være nemmere for dig og for andre, hvis du bare forsvandt - og jeg går ud fra, at du hermed mener forsvinde som i selvmord.

Du har talt med både læreren, veninderne, kæresten samt dine forældre og du stiller dig undrende overfor, hvorfor du har det sådan, da du rent objektivt set har et godt liv. Du skriver endvidere, at du lægger "mine problemer over på min selvtillid".

For det første skal du skubbe tanken om selvmord helt væk. Prøv at finde et mantra eller en læresætning som er nem at huske, og som du derved kan komme i tanke om, når du græder. Noget i retningen af: "Nix, det gør jeg bare ikke" eller "Hold ud, det går over" og hvis så selvmordstankerne kommer igen, så skal du gå og gentage et mantra inde i hovedet/for dig selv.

Dette samtidig med at du fortæller dig selv, at fordi du har det skidt nu, så betyder det ikke, at du altid vil have det skidt, for hvis du forveksler nuet med evigheden, så tager du fejl. Vær så i øvrigt opmærksom på, om du måske også forveksler tanker med sandheder. Du skriver, at du har tanker om, at de andre ikke rigtigt gider dig, selvom de ikke giver udtryk derfor. Kan du se det? Altså, at de andre ikke gider dig, er jo "kun" en tanke - det kan godt ske, den føles som en sandhed, men rent faktisk så er tanker jo kun netop tanker og ikke nødvendigvis sandhed. Og de andre giver dig jo ikke grund til at tro, at de ikke gider dig.

Jeg ville egentligt gerne vide, hvad du laver som et sjovt og lystbetonet? Går du måske til ridning, spiller håndbold eller i biffen med veninderne? Du skal i hvert fald helt klart, gøre noget mere at det, som gør dig glad og giver dig engagement og tilfredsstillelse, for det er en god modgift når man har det, som du beskriver.

Jeg bliver lidt i tvivl om, hvad du mener med det, du skriver om selvtilliden, men hvis du begynder at gøre mere af det, som gør dig glad og oplever, at det faktisk har en god effekt på dig og hvordan du har det, ja, så vil jeg gætte på, at din selvtillid styrkes. Hver gang du gør noget godt for dig selv, så husk på at rose dig selv og sig til dig selv: "godt gået", "sejt" og glæd dig over, at der faktisk er noget, du selv kan gøre. Jeg vil i forlængelse heraf gerne rose dig for, at du skrev til netdoktor, for det viser jo, at der er en styrke i dig og noget indeni dig, som bare vil have det anderledes.

Jeg savner lidt oplysninger om, hvorvidt du føler dig trist, sover om natten, har normalt appetit, evner at koncentrere dig i skolen, kan huske normalt m.v., idet disse oplysninger indgår i overvejelserne om, hvorvidt du har udviklet en egentlig depression hvor det at man nemt kommer til at græde, ofte ses.

Hvorom alting er, så prøv at læse ovenstående et par gange og iværksæt de tiltag jeg anbefaler og se, om det ikke hjælper - du skal give det lidt tid, for det hjælper ikke fra den ene dag til den næste, og hvis det ikke bliver bedre, så tal igen med dine forældre og bed dem om, at hjælpe dig, evt bestil en tid hos din praktiserende læge.

Held og lykke med det hele.

Hans Mørch

Speciallæge i psykiatri.

Sidst opdateret: 30.05.2017