Annonce

Hjælp, min kæreste stinker efter en enkelt øl!

Spørgsmål:

Hej

Sagen er det at, når min kæreste bare har fået én - og jeg mener virkelig én - øl/genstande så lugter han som en alkoholiker, der har drukket en kasse eller som når man har været i byen og dagen efter og ikke været i bad og drukket vildt meget...

Jeg finder det så frastødende også gider jeg ikke at være sammen eller har lyst til at han skal være tæt. Og bliver irriteret over hvorfor han vil have det øl, når jeg har det sådan. Han kan lide at sidde med en øl om aftenen.

Jo mere han drikker, jo værre er det. At børste tænder og tyggegummi hjælper ikke.

Nogle der har nogle råd til hvad jeg kan gøre?

Mvh. en spørger

Svar:

Kære spørger

Øl er nu engang øl – og det lugter under alle omstændigheder ikke godt.

Om man har fået 1 øl eller en hel kasse, tror jeg det lugter ens. Men én ting er ekstrem vigtig i denne sammenhæng – nemlig optimal mundhygiejne. Lugten af øl (og andre alkoholiske drikke) forværres nemlig af madrester på tænderne, som danner svovlbrinte-forbindelser, der er grunden til den dårlige ånde.

Måske skulle du give din kæreste en elektrisk tandbørste og bede ham om at bruge tandstikkere og/eller tandtråd til rengøring mellem tænderne. Mundhygiejne er som sagt virkelig vigtig, men ellers kan man købe zink-holdige sugetabletter, som i nogen grad neutraliserer lugten af svovlbrinte-forbindelserne.

Held og lykke med jeres forhold.

Med venlig hilsen

Anne Pedersen,

Specialtandlæge, dr. odont.

Sidst opdateret: 12.06.2017




Annonce