Annonce

Hvorfor gør mine testikler ondt efter lang tids forspil?

Spørgsmål:

Hej Netdoktor.

Jeg er en dreng på 15, i et forhold, med et lille problem.

Sagen er at når jeg bliver intim med min kæreste kan der opstå ekstrem ømhed i mine testikler. Detter opstår typisk hvis vi har berørt hinanden og kysset i et stykke tid. Smerten kommer stille og rolig, og hvis jeg fortsætter kan smerten blive så slem at jeg kan kaste op.

Dette opstod også igår, hvor jeg efterfølgende fandt ud af at mine underbukser havde flere sædpletter på, hvor jeg har overvejet om det er fordi jeg er pre-kommet så mange gange at mine testikler er blevet ømme?

Mvh. en spørger

Svar:

Kære spørger

Dit problem er velkendt, langvarigt forspil kan medføre ømme testikler, typisk vil udløsning få ømheden til at svinde igen.

Væsken du har bemærket er formodentlig også en følge af forspillet og ikke årsagen til smerterne, det er helt almindeligt at der kommer noget væske inden selve udløsningen; det er i øvrigt også derfor at det såkaldte afbrudte samleje er en virkelig dårlig præventionsform.

Vh

Nanna Franck

Speciallæge i urologi

Sidst opdateret: 20.09.2017




Annonce