Hej Netdoktor.
Måske et lidt fjollet spørgsmål, men min datters (snart 17 år) næseben har ændret sig markant inden for de sidste 4 mdr.
Fra at have en fin lige næse, fremtræder næsebenet nu kantet, kroget og er blevet meget markant. Hun startede på p piller i februar kan disse have indflydelse på dette eller er det blot fordi hun stadig udvikler sig?
Hendes bryster er også blevet lidt større, men dette er vist en af de "normale" bivirkninger ved indtagelse af p piller.
På forhånd tak for jeres svar
Mvh. en spørger
Kære spørger
Hej Spørger,
Næsebenene er et par knogler af ansigtsskelettet som udgør den øverste tredjedel af næseryggen, den nederste del består af brusk og er eftergivelig.
Ved brud på næsen kan man på sigt udvikle det fænomen man kalder en sadelnæse. Denne opstår såfremt man ikke har fået behandling umiddelbart efter bruddet. En saddelnæse kan korrigeres ved operation hos en øre-næse-halslæge.
Et slag mod næsen medfører i nogle tilfælde næseblod og sommetider ledsaget af forskydning af næse til én af siderne – så er man ikke i tvivl om den er brækket.
Er en del af næsen forskudt skal man søge læge med henblik på at få sat den på plads. Sommetider hæver næsen så meget umiddelbart efter skaden at det kan være svært at vurdere om den er brækket. Man bør da få foretaget en ny lægelig vurdering efter få dage når hævelse er aftaget. Sommetider ser man en samling af blod i næseskillevæggen som er meget vigtig at få behandlet.
Med ovenstående symptomer vil jeg anbefale kontakt til egen læge med henblik på en vurdering.
Mvh.
Ole-Victor Wadschier-laursen
Kommende speciallæge i almen medicin
Sidst opdateret: 26.09.2017