Hvilke former for psoriasis findes der?
Der findes to overordnede former for psoriasis: Den almindelige psoriasis (også kaldet psoriasis vulgaris) og den pustuløse psoriasis. Forskning viser at pustuløs psoriasis i virkeligheden nok er en anden sygdom, som er anderledes mht. arvegang, udseende og forløb.
Fælles for psoriasisformerne er, at de er arveligt betinget, og at de typisk debuterer i den yngre voksenalder. Psoriasis kan i visse tilfælde udløses af en infektion – ofte en halsinfektion.
Psoriasis vulgaris kan have forskellige forløb og vise sig på forskellig måde.
Almindelige former for psoriasis viser sig således:
For pustuløs psoriasis skelner man mellem følgende former:
Man estimerer at mellem 10-25 procent af psoriasis-patienterne vil udvikle psoriasisgigt. Ved psoriasis er der også en øget forekomst af andre vigtige sygdomme såsom fedme, øget blodtryk, forhøjet kolesterol, diabetes og hjertekarsygdom.
Hvilke kendetegn har de forskellige former for psoriasis?
Psoriasis vulgaris
Den almindelige form for psoriasis (psoriasis vulgaris) viser sig med skællende røde knopper eller plamager på huden.
Sygdommen kan starte i hvilken som helst alder og sidde hvor som helst på huden. Sygdommen debuterer dog typisk i den yngre voksenalder eller omkring 60-års alderen. I starten kan det dreje sig om små knopper, som sidder tilfældigt på huden, men senere vil psoriasis især kunne findes på knæ og albuer samt i hårbunden.
Psoriasis er arveligt og der er ca. 40-50% risiko for at et barn får psoriasis, hvis begge forældre også har psoriasis.
Guttat psoriasis
Ved guttat psoriasis (dråbeformet psoriasis) ser man akut udbrud af røde knopper, som efterhånden bliver dækket af hvide skæl. Udslættet er udbredt til arme, ben og krop og bliver typisk udløst af en halsinfektion. Sædvanligvis forsvinder guttat psoriasis i løbet af nogle uger, men kan komme tilbage ved nye infektioner.
Guttat psoriasis optræder især hos teenagere og yngre voksne.
Læs mere: Guttat psoriasis
Hårbundspsoriasis
De fleste patienter med psoriasis på kroppen, har også hårbundspsoriasis. De skællende plamager ses især ved hårgrænsen, bag ørene og i panden. Plamagerne kløer ofte.
Læs mere: Psoriasis i hårbunden
Invers psoriasis
Psoriasis i hudfolder kaldes også invers psoriasis. Her er skældannelsen sædvanligvis kun beskeden. Det er typisk, at forandringerne er skarpt afgrænsende imod den omgivende hud.
Læs mere: Invers psoriasis
Pustuløs psoriasis
Pustuløs psoriasis er en sjælden variant af psoriasis. Ved pustuløs psoriasis ses små, ømme, gullige blærer i huden. Den gule farve skyldes ansamling af hvide blodlegemer, men der er ikke infektion i huden. Der kan samtidig være almindelig psoriasis på kroppen.
Læs mere: Pustuløs psoriasis
Psoriasisgigt
De typiske kendetegn på psoriasisgigt er hævelse og ømhed af især fingerled. Psoriasisgigt kan også sidde i rygsøjlen. Hertil kan forekomme smerter ved senetilhæftningerne. Psoriasisgigt debuterer oftest efter hudsygdommen.
Hvad kan udløse eller forværre de forskellige former for psoriasis?
Som regel har man kun en slags psoriasis ad gangen, men nogle gange kan man have to forskellige slags på samme tid. Herudover kan en type psoriasis kan udvikle sig til en anden. For eksempel kan plaque psoriasis udvikle sig til pustuløs psoriasis.
Der er en række faktorer som kan forværre psoriasis:
-
skader på huden (Købner fænomen)
-
infektioner (især halsbetændelse)
-
forskellige typer medicin (især lithium og klorokin)
-
psykisk stress
-
alkohol
-
overvægt
Derudover kan pludselig afbrydelse af behandling med binyrebarkhormon forværre din psoriasis. Dette gælder især for tabletbehandling med binyrebarkhormon (prednisolon). Derfor skal denne behandling så vidt muligt undgås hos personer med psoriasis.
Hvilken behandling er der mod de forskellige psoriasisformer?
Sædvanligvis vælger man en trinvis behandlingsstrategi, hvor man starter med simple behandlinger og fortsætter trinvist med mere komplekse behandlinger. Det betyder, at man starter med lokal smørebehandling. Hvis der ikke er tilstrækkelig virkning heraf, fortsætter man med lysbehandling. Efterfølgende kommer tabletbehandling på tale, og til de sværeste tilfælde kan anvendes såkaldt biologisk behandling.