Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Kræft

Forløb: Strubekræft

Forløbsbeskrivelse for patienter med diagnosen strubekræft

Opdateret: 15. December 2009

Aktivitet / hændelse Beskrivelse/Ventetid Ansvarlig
Definition Strubekræft er kræft i strubehovedet, larynx. Strubehovedet sidder fortil på halsen og danner adamsæblet. I strubehovedet sidder stemmelæberne.Der diagnosticeres årligt cirka 250 nye tilfælde i Danmark, og 80 procent forekommer hos mænd. Den overordnede risikofaktor for udviklingen af sygdom er tobaksrygning, men der kendes enkelte erhvervsmæssige risikofaktorer også.  
Symptomer Det hyppigste symptom er hæshed, da tumoren ofte påvirker stemmelæberne.Synkebesvær og fornemmelse af ”noget” i halsen ses også.Smerter er sjældent et symptom. Vedvarende dårlig ånde samt vægttab.  
Henvisning Ved begrundet mistanke om kræft i struben henvises patienten til videre undersøgelse på en øre-næse-hals afdeling.Almindelig udredning for sygdomme i struben går vanligvis via praktiserende speciallæge i øre-næse-hals sygdomme.Strubekræft er omfattet af udredningsgarantien på 48 timer.Ventetid:48 timer Praktiserende læge
Indkaldelse Patienten indkaldes til undersøgelse inden for 48 timer Øre-næse-hals afdeling
Diagnostisk udredning Følgende undersøgelser indgår i den diagnostiske udredning:• Indirekte laryngoskopi• Direkte laryngoskopi• Undersøgelse for lymfeknude-svulst• Vævsprøve (Biopsi), hvis der findes tumor-suspekte forandringer Laryngoskopi Den indirekte laryngoskopi foregår med et lille spejl, som det man kender fra tandlægen. På den måde kan lægen se direkte ned på stemmelæberne. Den direkte laryngoskopi foregår ved brug af et fiberskop (en slange med et kamera i spidsen) som føres ind gennem næsen og ned til struben. Fordelen her er, at man får et forstørret billede på en skærm, og det er muligt at gemme foto-dokumentation. Lymfeknude-svulst Lægen undersøger for, om der er hævede lymfeknuder som udtryk for lokal spredning af sygdommen. Biopsi Den endelige diagnose fastslåes på baggrund af biopsi-svaret.Ventetid:Hvis der er mistanke om kræft, er patienten omfattet af den udvidede behandlingsgaranti, hvilket betyder, at forundersøgelsen skal finde sted inden for 48 timer efter, at hospitalet har modtaget henvisning. Se de aktuelle ventetider i din region [her](https://www.venteinfo.dk/ nofollow) . Øre-næse-hals afdeling
Supplerende udredning Når den diagnostiske undersøgelse har fastslået diagnosen, foretages yderligere undersøgelser for at fastslå omfanget af sygdommen og evt spredning. Røntgen af hjerte og lunger Den primære årsag til at foretage røntgen er at vurdere, om der er spredning til lungerne, men også for at se, om der er tegn til andre ryge-relaterede sygdomme CT/MR scanning Scanning benyttes i de situationer, hvor der ikke er tale om lokal sygdom og derfor mistanke om spredning til andre organer.Ventetid:1-2 uger Øre-næse-hals afdeling
Kræfttyper Der skelnes mellem følgende typer af strubekræft;• Supra-glottisk (over stemmelæberne), 1/3 af tilfældene• Kræft på stemmelæberne, 2/3 af tilfældene• Sub-glottisk (under stemmelæberne),  
Behandling Behandling af strubekræft kan være såvel kirurgisk som stråle-kemoterapi.Ved celleforandringer på stemmelæberne eller ved svær grad af forstadier til kræft kan som regel behandles med laserterapi.Hvis kræften har bredt sig fra slimhinden til det dybereliggende væv (invasiv sygdom) behandles med stråleterapi som førstevalgs-behandling, suppleret med kemoterapi. Dette er for at patienten kan bevare sit strubehoved efter behandling.Ved tilbagefald af sygdommen vurderes det, om patienten vil kunne gennemgå en operation, og i så fald tilbydes fjernelse af strubehovedet (laryngectomi). Dette medfører betydelige sociale udfordringer for patienten, idet man efterfølgende har mistet evnen til at tale. Dette kan dog genoptrænes til et rimeligt resultat.Ventetid:Uger-måneder Øre-næse-hals afdelingOnkologisk afdeling
Opfølgning    
Efterbehandling Efterbehandling består i symptom-lindring efter strålebehandlingen og evt. operation. Særligt genoptræning af stemmeføring Bivirkninger til strålebehandling Relaterer sig oftest til mundhulen og halsen i form af mundtørhed, synkeproblemer og hæshed. Problemerne behandles symptomatisk med ”kunstigt spyt”, flydende kost (evt sondekost i en periode) og stemmetræning. Laryngektomi (fjernelse af struben) Hvis dette indgreb er foretaget, er der 2 betydelige ændringer for patienten;• Etablering af tracheostomi• Mistet stemmeTracheostomi’en er en åbning i luftrøret fortil på halsen, hvorigennem man trækker vejret. Der er er række plejemæssige foranstaltninger omkring dette, som skal tillæres.Stemmen kan i nogen grad genetableres gennem træning med en talepædagog (logopæd). Øre-Næse-Hals afdelingOnkologisk afdeling
Opfølgning Efter behandling for strubekræft kontrolleres patienterne oftest i fem år efterfølgende.I starten er kontrollerne hyppige pga de store livsændringer, som følger med sygdommen.Formålet med opfølgningen er:• Kontrol med evt. tilbagefald• Opfølgning på den primære behandling• Støtte og vejledning som kronisk sygHyppigheden af kontrollerne kan tilrettelægges således;• Hver tredje måned i det første år• Hver sjette måned andet og tredje årÅrligt fjerde og femte år. Øre-Næse-Hals afdeling
     
Definitioner    
Laryngoskopi Metode til at se hvordan strubehovedet ser ud.  

Kilder:

Forløbsbeskrivelserne er udarbejdet af praktiserende læger i samarbejde med Netdoktors redaktion. En række forløb er lavet med udgangspunkt i beskrivelser af [patientforløb i Region Sjælland](https://www.rssundhed.dk/ptf/ nofollow) . Andre kilder er faglige vejledninger til læger om optimale patientforløb samt [Sundhedsstyrelsens oversigt over ventetider](https://www.venteinfo.dk/ nofollow) .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons